Gravelcykling, cykling på grus- og skovveje, er på kort tid blevet et hit herhjemme. FRI guider her til en række naturskønne ruter rundt i de danske landskaber.
Det er ikke tilfældigt, at Danmark, nærmere bestemt Silkeborg, har fået tildelt værtskabet for EM i gravelcykling i 2028.
Nok har vi ingen bjerge, men til gengæld har vi masser af plantager, skove, grusgrave og strande langt fra biltrafik, hvor der er ideelle betingelser for gravelcyklister.
Nedenfor kan du få inspiration til fem forskellige ruter forskellige steder i Danmark. Teknisk set kan du godt tilbagelægge nogle af ruterne på en almindelig cykel, men det er klart anbefalelsesværdigt at leje eller investere i en gravelcykel.
Denne relativt nye cykeltype kombinerer landevejscyklens lethed og rækkevidde med mountainbikens robusthed, og er dermed gearet til at klare strabadserne på stenede og krævende underlag.
1) Jammerbugten
Den jyske vestkyst er hurtigt blevet et velbesøgt terræn for gravelcyklister. Den langstrakte kyst fra Tønder i syd til Skagen i nord byder på kilometervis af naturskønne ruter.
De går langs havet, gennem klitplantager og ad åbne grusstrækninger.
Jammerbugten i Nordjylland er et af mange oplagte områder til gravelcykling. Kyststrækningen i Jammerbugten er cirka 55 kilometer lang fra Bulbjerg til Løkken.
Her ligger en række klitplantager, som skærmer for vestenvinden og byder på en mosaik af grus- og skovstier rundt mellem træerne. Fra Rødhus til Løkken er det tilmed muligt at køre på stranden mellem klitter og Vesterhavets bølger.
Slettestrand er et glimrende udgangspunkt for en tur ved havet. Det lille fiskerleje er blandt mountainbikere kendt og respekteret for et meget velholdt, naturskønt og teknisk udfordrende mountainbikespor i Svinkløv Plantage.
Men der er meget mere at komme efter, ikke mindst på en gravelcykel. Fra Slettestrand kan turen eksempelvis gå til Bulbjerg, Danmarks eneste fuglefjeld.
Ruten løber fra Slettestrand, ind i Svinkløv Plantage, hen over Svinklovene og videre gennem Kollerup Plantage. Et stykke med asfalt fører videre ud til fiskekutterne ved Thorup Strand.
Her går det ind i Thorup Plantage ud til vendepunktet og den betagende udsigt ved Bulbjerg. Hjemturen byder på fast underlag gennem Thorup Plantage, videre ned til havet og klitsøerne ved Grønnestrand og tilbage gennem Svinkløv Plantage til Slettestrand.
Gravelrute i Jammerbugten (Bulbjerg)
Distance: 74 kilometer
Grus: cirka 70 procent
2) Klosterheden
Længere nede ad vestkysten og et lille stykke fra Holstebro ligger Klosterheden, Danmarks tredjestørste skov.
Dette område er som Slettestrand i Jammerbugten også kendt for gode forhold for cykling på mountainbike. Her ligger blandt andet et 50 kilometer langt mountainbikespor.
Klosterheden ligger i et overvejende fladt terræn, og selv om havet ikke ligger langt væk, er der ikke udsigt til bølger og sandstrande.
Der er til gengæld flere skovsøer og kilometervis af godt underlag i den store og forholdsvis tæt beplantede skov med høje nåletræer.
Det er oplagt at køre rundt i udkanten af skoven og lave flere indløb ind i Klosterheden ad et utal af nærmeste labyrintiske grus- og skovveje.
En tur på gravelcykel i Klosterheden kan indledes ved den lille by Asp et par kilometer udenfor skoven mod øst. Fremme ved selve skoven går det mod vest og ud i udkanten af Klosterheden og rundt i den del af området, der hedder Kronhede Plantage.
Gravelrute i Klosterheden
Distance: 46 kilometer
Grus: cirka 80 procent
3) Mols Bjerge
Cykling i Mols Bjerge er generelt populært, og området lokker også mange gravelryttere til. Flere grusveje gennem plantager og beliggenheden tæt på havet gør Nationalpark Mols Bjerge til et flot og varieret område for gravelcykling.
Det er samtidigt et forholdsvis kuperet landskab, og ruten er strabadserende og kræver flere steder et ekstra tryk i pedalerne.
Parkeringspladsen ved Kalø Slotsruin er udgangspunkt for denne rute på cirka 70 kilometer. Efter de indledende 18 kilometer kommer et af rutens højdepunkter.
Over godt 12 kilometer går det forbi tre søer på et solidt og fast grusunderlag. Naturoplevelsen er i top, og der er fint flow i cyklen på den første del af ruten.
Den flotte natur fortsætter, men farten kan aftage, efter Stubbe Sø er passeret som den sidste af de tre søer.
Her ved indgangen til de sidste 30 kilometer stiger antallet af højdemeter og særligt to stigninger kan trække tænder ud. Først venter stigningen ved Trehøje og siden Agri.
De er begge, efter danske forhold, forholdsvis lange og momentvis også stejle. Det kan være fristende at rejse sig i sadlen og trykke ekstra kraft ud i pedalerne, men dækkene kan miste grebet i det løse grusunderlag.
Samtidig er udsigten over havet og naturen generelt storslået, så der er gang i systemet på flere fronter, inden de sidste og fladere kilometer tilbage til Kalø Slotsruin.
Gravelrute i Mols Bjerge
Distance: 70 kilometer
Grus: cirka 80 procent
4) Skjoldungernes Land
Nationalpark Skjoldungernes Land ved Roskilde by og rundt om Roskilde Fjord byder på en bred vifte af gravelruter langs fjorden og forbi flere af vikingetidens monumenter.
Det er et varieret terræn, hvor områdets grusgrave og de mindre, men naturskønne skove kan sættes sammen til en flot og inspirerende gravelrute.
Sct. Hans Have i forlængelse af Roskilde Havn er et oplagt udgangspunkt for et par timer på gravelcykel forholdsvis tæt på byen, men alligevel med masser af flot natur og gode forhold.
Herfra er der ikke langt til Boserup Skov, hvor fjorden ad flere gange dukker op mellem træerne og beriger turen med flotte udsigter.
Efter Boserup Skov følger en rundtur på halvøen Bognæs, som er en sand naturperle og et højdepunkt på ruten.
Først er der en kortere runde på halvøens vestlige del, inden en lidt længere runde venter på den østlige del af Bognæs.
På de godt otte kilometer rundt på halvøen i Roskilde Fjord forenes naturen, dyrelivet og perfekte veje, og hvert besøg viser nye sider af naturen, når det folder sig bedst ud.
Fra Boserup og Bognæs bringer en strækning med asfalt gravelcyklen ned til grusvejene ved Gl. Lejre og Ledreborg Skov.
Det er vikingernes land, og her går ruten blandt andet forbi en skibssætning fra vikingetiden og i det fjerne ses taget på den monumentale kongehal i oplevelses- og frilandsmuseet Sagnlandet.
Fra rundturen i Ledreborg Skov er næste og sidste indslag på ruten strækningen langs Lynghøj-søerne. Den tidligere grusgrav er i dag beplantet, og turen langs de tre søer er flot og løber hen over solidt grusunderlag.
Herfra kan man køre forbi Dyrskuepladsen og afslutte turen i en af Roskildes nyere bydele, Musicon blot få kilometer fra starten i Sct. Hans Have.
Gravelrute i Skjoldungernes Land ved Roskilde
Distance: 50 kilometer
Grus: cirka 70 procent
5) Bornholm
På Bornholm er det, som med gravelruterne i Jammerbugten og på Mols, muligt at finde unikke ruter, der kombinerer havudsigt med længere strækninger i skovene.
En af de flotteste gravelruter på solskinsøen i Østersøen starter ved Hotel Skovly i Blykobbe Plantage, få kilometer nord for Rønne.
Herfra går det op langs kysten mod Hammershus. Den cirka 18 kilometer lange strækning fra plantagen til den gamle slotsruin kommer flere gange helt ned til vandet blandt andet ved det gamle fiskerleje Helligpeder og videre frem mod Teglkås.
Efter stenbruddet ved Vang går de sidste kilometer op til Hammershus gennem Slotslyngen, hvor sten og klippestykker skaber en særegen bornholmsk kulisse om ruten.
Hammershus ligger ikke direkte på ruten, men kræver blot en lille tilføjelse på i alt en god kilometer. Det anbefales at føje den lille afstikker til ruten.
Stedet emmer af Danmarkshistorie og udsigten over havet oppe fra Hammershus er betagende.
Den særlige bornholmske natur fortsætter efter den lille udflugt til Hammershus, når det går sydover og tilbage mod udgangspunktet i Blykobbe Plantage. Ravnedalen og Slotslyngen er flotte områder for øjet og perfekte steder for den robuste gravelcykel.
Med turen langs havet og områderne omkring Hammershus i benene fortsætter ruten ind i landet og løber ind i skovene, først Rø Plantage og så Almindingen, Danmarks femtestørste skov.
Almindingen er et kapitel for sig og byder på masser af gode veje til gravelcykling, men på denne tur går det overvejende gennem udkanten af skoven tilbage mod Rønne og ind på de afsluttende kilometer i plantagen ved Hotel Skovly.
Gravelrute på Bornholm (ved Hammershus)
Distance: 71 kilometer
Grus: Cirka 70 procent
FAKTA
Hvad er gravelcykling?
Gravelcykling, eller blot gravel, er en forholdsvis ny form for cykling. Det foregår i vid udstrækning på grusveje, skovstier og strande med forholdsvis hårdt underlag.
Gravel placerer sig mellem landevejscykling og cykling på mountainbike. Landevejscykling forudsætter længere asfalterede strækninger, og mountainbiken ses oftest inde på de smalle spor i skoven og andre specialbyggede eller tilpassede ruter.
En gravelcykling kan i princippet begge dele, men gode gravelruter består typisk af længere sammenhængende grusveje, skovveje og kortere indslag på asfaltvej.
En gravelcykel ligner på afstand en landevejscykel. Det er i grove træk samme konstruktion, og kørestillingen er for så vidt også den samme.
Mens landevejscyklen er afhængig af asfalterede veje, har en gravelcykel en større rækkevidde og kan køre steder, hvor landevejscyklens smalle dæk og skrøbeligere konstruktion kommer til kort.
En gravelcykel kører naturligt på småsten, stier og hård sand. Den kommer godt rundt i grusgrave, skove, plantager og helt ned mod havet ved de strande, hvor biler har kørt underlaget hårdt og solidt.
En mountainbike kommer snildt rundt i de samme terræner, men modsat en gravelcykel trætter modstanden fra de brede dæk og affjedringen over tid rytteren og begrænser distance og udfoldelsesmuligheder.
Det er i spændingsfeltet mellem en landevejscykels spændstighed og en mountainbikes robuste konstruktion, at en gravelcykel kommer til sin ret.
Den er komfortabel på længere strækninger og kører naturligt på landevejen. Den har samtidig styrken til at håndtere et grovere og varieret underlag.
Disse egenskaber gør også gravelcyklen populær blandt bikepackere, der typisk cykler meget langt over flere dage. Det kræver opbakning, og flere gravelcykler er forberedt til at kunne udstyres med diverse tasker og opbakning til et større cykeleventyr.
Coverbillede: Thomas Sønderstrup Wolf
Denne artikel blev første gang bragt i FRI d. 18. oktober 2025.
Ønsker du mere inspiration til din næste aktive ferie? Find flere artikler her
