Højlyngsstien: Tværs over Bornholm i vandrestøvler

Højlyngsstien er en spektakulær vandrerute gennem solskinsøens varierede landskaber. Den tilbydes i både en rå og en komfortabel udgave – og der er rig mulighed for at lægge kulinariske stop ind undervejs.

Måger skræpper fra de høje klipper, der byder på perfekte redepladser for flere fuglearter. Et par klatrere er gået løs på de lodrette granitflader med deres karabinhager og reb, og på grundfjeldet ses aflange skurestriber fra sidste istid, hvor kraftfulde gletsjere bevægede sig hen over øen.

Vi befinder os blot få hundrede meter fra det idylliske bymiljø i Sandvig, men her på Hammerknuden, der udgør Bornholms nordvestlige hjørne, har den rå og barske natur taget over, og efter et sidste kig mod kystens badehoteller, røgerier og tjekkede caféer begiver vi os ud på den 67 kilometer lange Højlyngssti. Den har vi delt op i tre dagsetaper.

Der er noget uberørt og eventyragtigt over den næste lange passage, og vi vandrer i flere timer uden at møde andre. I Ravnedalen har grundfjeldet slået så store revner, at der er opstået en sprækkedal, og her opsatte man for mere end to tusind år siden store bautasten, som står der endnu.

Ruten tager os via små kringlede stier gennem et kuperet landskab, der byder på masser af korte, men stejle stigninger, og mere end 500 højdemeter tikker ind på GPS-uret inden dagens første stop.

Flere variationsmuligheder

Med samme linjeføring som Korsikas GR 20, der betragtes som Europas hårdeste vandrerute, følger også Højlyngsstien en diagonal, der starter i Sandvig på Bornholms nordvestlige spids og slutter i Aarsdale, som ligger på den sydøstlige del af øen. Turen kan naturligvis også gennemføres i modsat retning.

Der venter en flot tur i det smukke bornholmske landskab, og Højlyngsstien kan tilbagelægges på flere måder. Den ultimative udfordring er at tage ruten i ét hug, men man skal være hardcore-vandrer for at gennemføre turens fulde længde i løbet af en dag.

Gør man det, er man fri for ekstra vægt og behøver ikke spekulere på overnatningssted, men det er tvivlsomt, om man får den fulde oplevelse af den smukke natur. 

De fleste deler turen op i tre, fire eller fem etaper, og også her er der variationsmuligheder. Ruten lægger op til overnatning i naturen, og her kan man benytte de telt- og shelterpladser, som er anlagt med jævne mellemrum. Men løsningen medfører, at man skal bære alt fra telt og sovepose til kogegrej og skiftetøj på ryggen. Regn med minimum 10-12 kilo.

Endelig er der komfortudgaven, som undervejs byder på indendørs overnatning i rigtige senge. Og jeg kryber til korset med det samme og står ved, at det er det ideelle valg for min hustru og mig. Sandsynligvis ikke en indstilling, der giver den store streetcred i vandrerkredse, men lige så glade vi er for at vandre, lige så gerne undgår vi overflødige kilo på ryggen.

Forfriskende bobler 

Den ravgule drik fylder munden med en behagelig sødme, mens hundredvis af små perlende bobler giver en forfriskende effekt. Helt ud til Højlyngsstien ligger Pilegård Cideri, der er en oase på en varm dag og det perfekte pitstop.

Oskar, som er en af grundlæggerne, hælder endnu et glas op – perfekt tempereret og med et fint lag skum på toppen – og fortæller om de tanker, der ligger bag Pilegård, som er Bornholms største ciderproducent.

– Med fokus på økologi og anvendelse af lokale æbler fremstiller vi 14.000 flasker årligt. Vi startede med lidt hobbybryg for seks år siden, men produktionen har taget fart, og vi har nu 60 forhandlere på Bornholm og i København. 

– Og så laver vi forskellige events, fortsætter Oskar. Vi arrangerer alt fra petanqueturneringer og cykelture til foredrag samt koncerter, og køber man sin cider i baren, er alle velkomne til at sætte sig i haven med den medbragte madpakke. 

Overnatning i blød seng

Sent på eftermiddagen ankommer vi til Birkelund, der er det første af vores to overnatningssteder. Her venter noget, der tangerer den ultimative forkælelse efter de mange kilometer i vandrestøvlerne. Vores vært Nanna har sørget for, at køleskabet er fyldt med bornholmske lækkerier, men inden vi går i køkkenet, giver vi fødderne et tiltrængt fodbad i en balje med varmt vand og badesalt. 

Birkelund har egen badesø, orangeri og en parklignende have, og er man mere til komfort end rustik overnatning i det fri, er stedet ideelt til overnatning. Af hensyn til de mange vandrere, som kommer forbi, er det muligt at booke en lejlighed for blot en enkel nat.

Bornholmsk signaturis

Næste dag fører ruten os mod Bornholms midte samt Almindingen, der er Danmarks femtestørste skov. Via trapper og stier når vi Rytterknægten, der med sine 162 meter er Bornholms højeste punkt, og kort efter dukker Bornholms største sprækkedal, Ekkodalen, op. I bunden er der fugtigt og sumpet, og normalt ville her være ufremkommeligt, men en flot gangbro i træ snor sig i store buer gennem den to kilometer lange dal. Løsningen er både praktisk og arkitektonisk vellykket.

Trods de talrige naturindtryk, der bogstavelig talt overmander os, zoomer vi ind på den isbod, der dukker op ved Ekkodalshuset. Her fås den bornholmske signaturis, Krølle-Bølle, der er opkaldt efter en lokal troldefigur, som kan ses på souvenirs som nøgleringe og kaffekrus. En softice med den velsmagende flødeis er et absolut must, når man besøger øen.  

På naturcampingplads

Anden etapes overnatningssted når vi via en lille afstikker fra selve Højlyngsstien. Her ligger Ekkodalens Naturcamping, der tilbyder indkvartering i alt fra værelse til telt. Man kan købe drikkevarer, men maden skal medbringes, så vi låner service af værtinden, finder et par konservesdåser i rygsækken og tænder for gasblusset i det åbne køkken.

En halv time senere sætter vi os i den parklignende have og fordøjer dagens indtryk, og endnu en gang får fødderne en tiltrængt tur i varmt vand. 

Koldkrigsdramaer

Næste morgen står vi op til en skyfri himmel. Luften sitrer i varmen, det dufter sødt fra en hæk med syrener, og bortset fra et fjernt fuglefløjt høres ikke en lyd. Men den bornholmske idyl har siden 1945 haft en kant af koldkrig over sig.

Blot 100 kilometer syd for øen ligger Polen, mens den russiske eksklave Kaliningrad befinder sig 300 kilometer mod øst, så Bornholm har en historik som NATO’s forpost mod øst, og under den kolde krig var øen et oplagt sted for afhopning. 

I 1953 brød flyverløjtnant Franciszek Jarecki ud fra sin formation under en øvelse over den polske kystby Kolobrzeg. Fra stor højde droppede han sine ekstra brændstoftanke, lavede et stejlt dyk med sin russiskbyggede MIG-jager for at vinde fart og flygtede fra sine kolleger, der fulgte efter for at skyde ham ned.

Jarecki sagde over radioen, at han var på en hemmelig mission for at skaffe medicin til den syge Stalin, så han fik den nødvendige afstand og kunne få minutter senere lande på Bornholm. I de efterfølgende år fulgte yderligere to polske afhoppere, også i MIG-jagere, og så sent som i 1969 flygtede en østtysk kaptajn fra Berlin og landede på en pløjemark ved Poulsker. 

Slut med tun på dåse

– Så I ørnen? En ivrig ornitolog med kikkert og kamera stopper os, og det viser sig, at vi netop har passeret det sted, hvor han samme formiddag har spottet en havørn. Ikke bare Bornholms flora er overvældende, øens fauna har vi også glæde af. På stierne ligger stålorme og soler sig, en flok geder vogter slotsruinen Gamleborg, og i en indhegnet del af Almindingen går bisonokser frit omkring.

Det er med en vis respekt, vi går over færisten og bevæger os ind i området, der huser Europas tungeste landdyr. Men der er ingen vej udenom. Højlyngsstien går midt gennem det område, hvor en flok europæiske bisonokser siden 2012 har levet, men de store dyr er sky og holder sig langt væk, mens vi passerer. 

Vi er i gang med turens sidste etape, der mod slutningen fører os gennem de klippefyldte Paradisbakker. Endnu en gang må vi konstatere, at Bornholm rummer en unik natur, man ikke oplever andre steder i Danmark.

Landskabet præges af skovområder med små søer, tonstunge vandreblokke, passager med lav vegetation samt sprækkedale med lodrette klippesider. Og navnet, der kan forekomme en anelse ubeskedent, lever op til sit ry. Paradisbakkerne betragtes med god grund som et af Bornholms smukkeste områder.

Sidst på eftermiddagen kan vi pludselig skimte Østersøen samt konturerne af lav bebyggelse og en højtliggende mølle forude. Som et fata morgana dukker det lille fiskerleje Aarsdale op af disen, og vi spejder målrettet efter et sted med kolde forfriskninger. 

For ølaficionados 

De første slurke af den mørke øl glider hurtigt ned, men langsomt træder øllens forskellige smagsstoffer med noter af blandt andet vanilje og chokolade frem. Vi har sat os på terrassen ved Aarsdales gamle ishus, der nu har fået nyt liv som kombineret bar og restaurant med burgere på menukortet. 

– Vi har afdelinger i Tokyo, London, Bangkok og Berlin. Og selvfølgelig også her i Aarsdale, siger værten med et smil. Det danske ølmærke Mikkeller, som har vundet priser verden over, har ikke egne bryggefaciliteter, men som nomadebryggeri lejer man sig ind hos større bryggerier. Ølkendere har taget det specielle mærke til sig, og globalt har Mikkeller etableret sig med talrige forskellige barer og spisesteder. 

Efter tre dage på stierne samt to overnatninger er 67 kilometers vandring overstået. Vi har nydt det rå klippelandskab, de lange passager gennem grønne bøgeskove samt de mange bornholmske naturseværdigheder. Undervejs har vi også nydt frokosterne med vand, rugbrød og tun på dåse.

Men sjældent har en kold øl smagt så godt som her i Aarsdale, hvor en kutter tøffer ud på det glimtende vand, og en anretning med røgede sild, løg, purløg, radiser, æggeblomme og rugbrød – den lokale klassiker Sol over Aarsdale – venter på røgeriet.

FRI var inviteret af Destination Bornholm, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 23. august 2025.

Coverbillede: Andreas Lund Povlsen

Mangler du inspiration til din ferie i Danmark? Find flere artikler her