Kew Gardens i London: En dag i verdens største botaniske have

Sjældne blomster, et kongeligt lystslot og haver efter japansk og italiensk forbillede – Kew Gardens i London er et forunderligt, frodigt oplevelsesrum, der kræver tid til fordybelse og pauser undervejs.

Hvor skal man begynde? Spørgsmålet trænger sig helt bogstaveligt på, så snart man er indenfor i Kew Gardens – den enorme botaniske have ved Themsens bred sydvest for Londons centrum. Haven, hvis officielle navn lyder Royal Botanic Gardens in Kew, er så overvældende stor, at man bør lægge en rute, hvis man skal nå at få det hele med fra tropehuse til Treetop Walk og te-pause.

På denne ellers milde forårsdag, hvor vi besøger Kew Gardens, har en kølig morgendis lagt sig over London, og folk skutter sig. Mens vi venter på, at den berømte engelske tåge skal lette, vælger vi derfor at lægge ud i dryppende varme omgivelser – i Palmehuset, der rummer havens egen regnskov.

Der er noget forførende ved at træde ind i denne eksotiske verden, hvor trækroner, lianer og palmeblade er viklet tæt ind i hinanden, og det er gribende at tænke på, at dette kolossale drivhus har eksisteret helt siden 1848. Nogle år senere byggede man endnu et hus af glas kaldet Temperate House, hvor vi går hen efter svipturen til troperne.

Temperate House er et af de absolut smukkeste drivhuse i verden, bygget midt under den glorværdige victorianske æra. Her er en subtropisk regnskov med vandfald, og æstetik og botaniske sjældenheder går hånd i hånd med de mange lys indfald, der rammer farvestrålende blomster og grønligt løv.

En rejse kloden rundt

Helt fra Tudor-tiden for et halvt årtusinde siden har forskellige kongelige haft deres gang, hvor Kew Gardens ligger nu. Især George III (husket som ”den gale konge”) og hans hustru Charlotte elskede området ved Kew og opførte det cyklamen-farvede lystslot Kew Palace her.

Hvad der altså begyndte som en slags royal forlystelsespark blev med tiden til en egentlig botanisk have, og siden 1840 har man slået dørene op for offentligheden.

For 100 år siden nåede Det Britiske Imperium sin største udbredelse med svimlende 33.000.000 km2 af klodens landareal. Ikke kun eksotiske varer, men også planter og frø fra dette globale rige, hvor solen aldrig gik ned, blev gennem flere hundrede år bragt hjem til London. Og de utallige tropiske palmer, buske blomster og sågar svampe og andre vækster, fik alle en plads i haven.

Man glemmer det nogle gange, men London har de facto subtropisk klima, hvilket betyder, at oliventræer, laurbær og visse palmer trives ganske fint og ses i mange haver og parker i millionbyen. Det gælder også Middelhavs-haven i Kew, som blivermvores næste besøg efter det æstetisk indbydende Temperate House. Vi er så heldige, at solen i samme øjeblik brager frem og sender den kolde tåge til tælling.

Da vi træder ind i Middelhavshaven er det som at komme direkte fra den nordiske vinter til et landsted uden for Rom. Spidse cypresser og andre stedsegrønne planter, som man kender dem fra Middelhavslandene pryder. Der høres fuglesang, og luften er aromatisk. Lidt tid efter når vi ned i den asiatiske ende af Kew Gardens.

Her står den tårnhøje kinesiske pagode, der blev rejst i 1700-tallet, da kineserier var højeste mode og haven endnu et privat kongeligt område. Tæt derpå finder man den japanske afdeling, der blandt andet indeholder en Zen-have med revet grus og klippeøer.

Vi har efterhånden været hele kloden rundt, og det er tid til at betragte Kew fra oven. Næste stop bliver havens Treetop Walk, der som navnet antyder, er en gang sti i knap 20 meters højde. Denne oplevelse er ikke for folk med højdeskræk, men vi andre kan nyde en formidabel udsigt og samtidig komme tættere på livet i trækronerne. Vi ser blandt andet to grønne parakitter, der øjensynligt er ved at bygge rede.

Inspiration til haveejere

Nede på jorden igen fortsætter vi gennem betagende havelandskaber. Kew ændrer ansigt konstant fra åbne vidder til skov og prægtige blomsterbede.

De mange indtryk kan ikke undgå at fascinere enhver haveelsker, og selvom kun de færreste råder over meget mere end et grønt frimærke eller to derhjemme, er der inspiration at hente. Og det er ikke kun i selve haven, men også i stedets butik, der nærmest er et kombineret haveventer og supermarked fuld af planter, krukker, blomsterløg, frø, merchandise og naturligvis en masse havelitteratur. Her får man også nys om de tendenser og trends, der hersker i det have-elskende England.

Selvom vi taler om et traditionsbundet folkefærd, der er glade for dets staudebede og velholdte græsplæner, er der visse nybrud, som skal ses i sammenhæng med den samfundsmæssige udvikling. Nyttehaven, der gør en husholdning delvist selvforsynende med grøntsager, frugter og urter, har tydeligvis fået en revival. Der er penge at spare, mindre madspild og hele familien kan her få en fælles, udendørs hobby, væk fra alskens skærme.

Bevidstheden om klimaforandringer og bæredygtighed har nu også fået sin indvirken på morgendagens have. Ser man på litteraturen i Kew Gardens butik er det tydeligt, at disse emner optager de britiske haveejere. Og her spiller det unægtelig en rolle, at selveste briternes nye konge, Charles III i årtier har været bannerfører for økologi og grøn omstilling. Den vildere og mere naturtro have vinder indpas. Dette skal sikre biodiversitet både på mikroplan og til gavn for hele den klode, som Kew Gardens så smukt er et ekko af.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 4. marts 2023

Topbillede: Gareth Gardner/Kew Gardens

Find mere inspiration til din rejse til England her