Træbåde, farverige facader og en hyggelig strandpromenade. I udkanten af den andalusiske storby Málaga ligger fiskerlejet Pedregalejo på behørig afstand af turisthorderne. FRI har besøgt den lille lomme, der lokker med tapasbarer og fiskerestauranter direkte ud til Middelhavet.
Fiskerbåde på stribe ligger trukket op på stranden som et vidnesbyrd om, at Pedregalejo ikke har overgivet sig til masseturismen. Her sejler de lokale stadig ud på havet mellem Spanien og Marokko, som de har gjort siden slutningen af 1800-tallet, da de første fiskere slog sig ned ved de mørksandede strande et stykke uden for Málagas midte.
Det var oprindeligt planen, at vi skulle over natte inde i Málagas pulserende centrum, men gode bekendte, der bor fast i Andalusien, over beviste os om, at Pedregalejo ville være den perfekte base.
Vi tjekker ind på det charmerende hotel La Chancla, der nærmest har karakter af et badepensionat, fra før verden gik af lave. Det eneste, der peger i moderne retning er værelsets Velux-vinduer, der åbnes med fjern betjener, og jacuzzien ude på tagterrassen, der kan benyttes af hotellets gæster.
Efter ankomsten går vi ned i La Chanclas bar og restaurant, der med sin glasveranda vender ud mod strandpromenaden Maritimo el Pedregal. Der er frit kig til Middelhavet, hvor man i meget klart vejr kan ane Marokkos bjerge i den fjerneste horisont. En let brise får palmernes blade til at vibrere, og solen luner så godt, at denne journalist er trukket i t-shirt og shorts, selvom det ifølge kalenderen er vinter.
Book dit ophold på La Chancla lige her
Fakta om Pedregalejo
Bydelen ligger cirka 20 minutters kørsel fra Málagas lufthavn.
Årstid
Solen skinner året rundt, og det bliver aldrig rigtig koldt. December og januar er de køligste måneder, typisk med 15-16 grader, men dage med 18-20 grader er ikke sjældne. Sommeren kan være varm med over 30 grader. Til gengæld sprudler strandlivet mellem maj og oktober.
Overnatning
Der er kun få hoteller i Pedregalejo. Det trestjernede La Chancla har en god beliggenhed og venlig betjening.
Mad og drikke
Strandpromenaden er én lang vifte af barer, iskiosker og restauranter – de sidstnævnte med fisk og skaldyr som bærende ingredienser. Her fås også tapas og andre spanske klassikere. Mange restauranter holder kun åbent til frokost, det vil sige frem til cirka kl. 16.00 i vinterhalvåret.
Påklædning
Selv om vinteren varmer solen, så medbring t-shirt og evt. shorts uanset årstid. I sommerhalvåret leves strandlivet, og solbriller og badetøfler eller sandaler er et must. Fra november til april er varmt tøj til de kølige aftener en god idé.
Tip: Man kan gå langs vandet stort set hele vejen fra Pedregalejo til Málagas centrum. Turen tager omkring 40 minutter og er en både smuk og behagelig affære, især på solskinsdage.
Østers, blæksprutte og hjertemuslinger
Det er blevet tid til frokost, og vi slentrer først ned ad promenaden for at beslutte, hvor måltidet skal indtages. Dagens fangst er for længst kommet i hus og serveres på de mange indbydende spisesteder, der ligger dør om dør ud til promenaden.
Der indtages grillede kæmperejer, friterede blæksprutter, ansjoser og meget andet godt fra havet, og solens stråler får vinglassene til at funkle. Mens grønne parakitter skrattende flyver fra palme til palme langs stranden, sætter vi os på fiskerestauranten Espigones.
Vi er heldige at få bord på første parket og kan følge med i strandpromenadens teater med hundeluftere, joggere, folk på løbehjul og dem, der blot er ude at slentre i den blide eftermiddagssol. Der høres primært spansk, og det er tydeligt, at hele området især tiltrækker lokale. Pedregalejo er endnu en velbevaret hemmelighed for de fleste af de knap 22 millioner rejsende, der årligt frekventerer Málagas lufthavn.
Der er kølig hvidvin i glassene, og inden længe får vi først et halvt dusin østers, inden der kommer dampede hjertemuslinger og en grillet blæksprutte på bordet. Det hele får et stænk af de medfølgende citroner, der har en så kraftig aroma, at de må være dyrket i nærheden og plukket måske blot et døgn tidligere.
Kulørte gader
Efter den velsmagende frokost går vi på opdagelse i bydelen. Først slentrer vi i vandkanten og lytter til Middelhavets blide brus. Dernæst går vi ind i gaderne bag strandpromenaden, hvor et overraskende syn venter os.
Andalusien er kendt for sine hvidmalede byrum, men Pedregalejo er farverigt som et omrejsende cirkus. Facader, døre og vindueskarme har alle fået et lag muntre penselstrøg, og mange af husmurene er besmykket med kakler i fantasifulde mønstre.
Her bor endnu fiskere og andre lokale, men vi ser også udlændinge, der enten har købt eller lejet sig ind og sidder på terrasserne foran de lave huse med eftermiddagsdrinks og paperbacks.
Mange steder står der krukker med blomster og eksotiske vækster, som er med til at bryde symmetrien i de snorlige gader.
Biltrafik er ikke tilladt i kvarteret, og det har efter sigende været med til, at investorer og ejendomsspekulanter har holdt sig væk i stor stil. Man skal ud på en længere gåtur, når man har parkeret sportsvognen. Af samme årsag har Pedregalejo bevaret sit charmerende særpræg – modsat så mange andre byer langs Costa del Sol med Torremolinos og Marbella som de mest kendte eksempler.
Ude på strandpromenaden Maritimo el Pedregal kaster solens stråler nu et døsigt, gyldent lys og får palmer, fiskerbåde og husmure til at se ekstra indbydende ud. Vi slænger os i de bløde siddemøbler på baren med det underfundige navn Crocodilo Dundee og nyder en sundowner, som serveres med grønne oliven – og popcorn (!).
Vi savner bestemt ikke Málagas fræsende trafik og mylderet af turister, som ellers blot befinder sig 15 minutter væk i taxi. Tilbage på hotellet går vi op på tagterrassen, hvorfra der er frit kig ud over stranden og Middelhavet, kun afbrudt af palmekroner her og der. Vi sætter os i jacuzzien og ser på fly, der i en kæde gør klar til landing i den travle lufthavn ovre på den anden side af Málaga.
Tusmørkehimlen flimrer i orange og lilla toner, og langs stranden er storbyens lys begyndt at gløde. Om et par timer har vi et bord på glasverandaen to etager under os, men først skal vi nyde skumringens smukke lys og Pedregalejos forførende stilhed.
De grønne papegøjer
De små, jadegrønne papegøjefugle, parakitter, blev første gang spottet på spansk jord i 1975. Siden er bestanden af den invasive art vokset og vokset og har længe været opfattet som en plage i byer som Málaga. Man ser dem alle steder og hører deres skrattende fløjt.
De spanske myndigheder dræber årligt i tusindtal af de smukke, men uønskede fugle, der truer den lokale biodiversitet. Vil man hjælpe spanierne, skal man ikke fodre parakitterne, som efterhånden har fundet vej til de fleste europæiske lande, men blot nøjes med synet af dem.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 20. januar 2024.
Ønsker du mere inspiration til din rejse til Spanien? Find flere artikler her
