På ferie i Setúbal: I ro fra Lissabons turistmylder

Portugals hovedstad kan føles meget overrendt af turister om sommeren, men et godt alternativ til Lissabon er kystbyen Setúbal. Den har en hyggelig atmosfære – og masser af smukke kakler.

De skinnende hvide kakler med et væld af mangfoldige, koboltblå motiver fortæller hele historier, og detaljerigdommen er betagende. Jeg har stukket hovedet indenfor i det lille kapel i den indre gård af den gamle portugisiske fæstning, Forte de São Filipe. 

Koncentrationen af kakler, de såkaldte azulejos, overgår det meste, jeg har set i Portugal. Der er ikke blot kakler på væggene, men hele det elegante, buede loft er dekoreret med religiøse billeder sat sammen af flere hundrede firkanter. De er nøje tænkt sammen, så historierne formidles hen over rækkerne af kakler.

São Filipe-fortet deler ellers ikke velvilligt ud af sine små fortræffeligheder. Jeg har aset mig op ad en snoet skovvej i hede varmegrader med støv i både hals og øjne. Anstrengelserne bliver dog rigeligt belønnet på bakketoppen med flot udsigt over Setúbals centrum, havnen og strandene udenfor byen. 

Oplagt flugtmulighed

Det gamle fort stod færdigt omkring år 1600. Det er smukt stjerneformet og de solide, gamle middelaldermure holder godt på sine små, blå hemmeligheder. Det er strategisk placeret højt over byen, så man kunne have overblik over eventuelle krigeriske indtrængere fra søsiden. 

Jeg sætter mig under en parasol i fortets lille café og skyller en velfortjent iskold cola ned i mit knastørre svælg. Det her sted viste sig at være det helt perfekte valg, når det gjaldt en behagelig flugtmulighed fra det tætte menneskemylder inde i Lissabon. Det kan godt blive lidt for meget, når termometret runder de 35 grader. Setúbal er et rart og hyggeligt sted at svale sig og tusse afslappet omkring i stemningsfulde omgivelser.

Da jeg har set mig mæt på kapellets væld af smukke kakler, begynder jeg langsomt at traske ned ad bakketoppen og ender nede på havnepromenaden med sine fiskerestauranter, vaffelboder og små indtagende cafeer. 

Pangfarver på havnen

De lokale fiskerbåde ligger side om side med lystbåde, og havnen har et dejligt maritimt miljø. Jeg nyder at gå rundt og følge aktiviteten hos fiskerne eller sætte mig på en bænk og betragte folkelivet på havnepromenaden. 

Denne sommer har man sat ekstra kolorit på området ved at udstille farverig kunst i form af kreativt dekorerede delfiner i pangfarver. Fra pæle skuer de ud over havnen til stor morskab for især børnene. De farverige delfiner springer i øjnene på enhver forbipasserende.

Oppe fra fortet kunne jeg se, at der udenfor byen strakte sig brede sandstrande. Det kunne ellers være rart med en dukkert i bølgen blå, men jeg er nu mere nysgerrig på, hvad centrum af Setúbal har at byde på. På vejen dertil kommer jeg forbi en iøjnefaldende gammel bygning med et tårn, kakler og vægmalerier på facaden, og jeg er ikke i tvivl om, at kunsten i det offentlige rum altid har haft kronede dage i Setúbal.

Små spøjse tilfældigheder

De majestætiske jackaranda-træer står i fuldt flor og drysser et blødt tæppe af lilla blomsterblade ned over en lille plads, da jeg langsomt bevæger mig i retning af byens centrale torv. Torvet hedder Praça de Bocage og med sin statue i midten, sit springvand, katedralen og adskillige cafeer og restauranter med lokal cuisine, udgør den Setúbals pulserende hjerte. Her mødes folk og slår en sludder af over en kop espresso, en sandwich eller en is.

Inde på en lille café falder jeg i snak med Manuella, der serverer lemonade og laksetoast for mig. Hendes mand, Victor, har travlt med at brygge kaffe og anrette kager til stedets udendørsgæster.

»Vi er her i cafeen tre dage om ugen, men vi har børnebørn, som vi nyder at tilbringe tiden med, så det passer os fint med det her arbejde,« fortæller Manuella og viser mig begejstret billeder på sin mobiltelefon, da hun hører, jeg er dansker.

»Min søn er netop i disse dage i København. Han elsker Danmark,« forklarer Manuella og scroller igennem billederne og finder selfies af sønnen fra Reffen og havnebadet på Bryggen. Det er en af de der små, sjove tilfældigheder, som man sommetider oplever ude i verden.

En kat på en tagryg

Ud fra torvet i Setúbal går flere små gader, og jeg studerer de aldrende huse i portugisisk stil med kakler og krummelurer. Fra torvet høres levende musik, og de historiske huse danner den perfekte ramme om min spadseretur. Mit blik søger konstant opad for at få øje på de fine gamle vinduer med træskodder og forskellige blålige kakler, der indrammer dem. 

Gammelt og nyt går smukt hånd i hånd i Setúbal. Oppe på et rødt tegltag lurer en kæmpemæssig moderne skulptur af en sort kat, der balancerer hen ad tagrygningen. Bygningen huser turistkontoret og kaldes for Gato – det spansk/portugisiske ord for kat. Længere nede af vejen fanger et forladt hus min opmærksomhed. 

Det er længe siden, nogen har boet der. Interiøret i ruinen består af træer og grøn sammenfiltret vegetation, men fordums ynde fornægter sig bestemt ikke. De yndefulde blålige kakler viser blomsterranker og kvindefigurer iført chiffonlette skørter.

Endelig slutter jeg min lille nysgerrighedstur af med et besøg i Jesu kloster, som er et vigtigt monument i Setúbal. Det er nænsomt renoveret og består af klostergården med søjler, kapellet, museet og endelig klosterkirken. Her er mange fine, gamle detaljer, der alle har en historie at fortælle, og husets guider fortæller gerne, viser én rundt og svarer på spørgsmål.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 31. januar 2026.

Ønsker du mere inspiration til din ferie i Portugal? Find flere artikler her