Tidsrejse med Orientekspressen: »Det kræver, man pakker sit fineste tøj«

Fotograf Sif Meincke har taget turen fra Venedig til Paris med et af verdens mest legendariske luksustog.

Orientekspressen. Det er en drøm, som går i opfyldelse, da vi er på vej mod vores togvogn på banegården i Venedig. På sporet ved min højre side holder de gamle, mørkeblå togvogne fra Venice Simplon-Orient-Express.

Forude venter vores oppasser på turen: en ung italiensk mand i blå uniform med gyldne kantsyninger, knapper og matchende konduktørkasket. Han byder os hjerteligt velkommen og leder os hen til vognen med den kupé, der vil være vores hjem, indtil vi om et døgns tid når Paris.

Kupéen er beklædt med skinnende mørkt træ i sirlige mønstre, og den er indrettet med sofa, som kan foldes ud til en dobbeltseng, et lille spisebord, et klædeskab og eget badeværelse.

Da vi træder indenfor, mødes vi af fire kanapéer og en flaske Veuve Clicquot. Klokken er 11, og det er tid til at begynde dagens program, hvis det skal nås inden frokost med mere til ganen klokken 12 i den gyldne spisevogn.

Programmet byder på masser af luksus og store smagsoplevelser. For sådan er livet ombord på Belmond-koncernens svar på den originale Orientekspressen: Det er en invitation til at glemme dagen i morgen og blot slå sig løs.

Vi nyder maden og champagnen, mens toget kører over broen Ponte della Libertà, som forbinder Venedig med det italienske fastland. På en station efter broen gør toget holdt for en kort stund. Folk på perronen begynder straks at pege deres telefoner mod toget og os. Vi er et skue fra en tid, som man troede var svunden.

Toget har tre spisevogne: den grønne, den blå og den gyldne. Herefter kommer en vogn med en elegant salon og bar, hvor man indtager kaffe med avec akkompagneret af pianisten ved flyglet.

Da vi efter frokosten indfinder os i salonvognen, bliver turens niveau af glamour cementeret. Her sidder vi tæt på en verdensberømt og dobbelt Oscar-vindende filminstruktør og dennes hustru. Vi modstår fristelsen og hilser ikke på – de skal også have lov at nyde togrejsen uden uønsket opmærksomhed fra fans.

Senere vender vi tilbage til vores kupé, hvor vi tilkalder vores oppasser, som kommer ilende med en forfriskning. Vi skal nemlig begynde at tænke på omklædningen til aftenens middag i den blå spisevogn, for vi har i et skriftligt materiale forud for vores afrejse fået at vide, at ”you can never be overdressed”. Toget forbeholder sig endda ret til at servere vores middag i kupéen, hvis vores tøj er for tarveligt til spisevognene. Vi har derfor taget vores allerfineste tøj på: Jeg er i en
lang, blå kjole, mens min mand er i en dinner jacket i bordeaux velour.

Indsatsen giver os heldigvis lov til at tage plads i spisevognen – og ikke i kupéen for os selv. Vi får serveret porrer med trøfler og parmesanbrød, hummer med svampe og spinat, en ostetallerken og en pistaciedessert. Vi vælger at drikke champagne, hvid Bourgogne og Brunello.

I salonen er der bagefter trængsel af smokingklædte herrer og elegante damer i lange kjoler. Vi sidder langs vinduerne i velourmøblerne, der er vendt mod midten, og samtaler udfolder sig hen over midtergangen, mens pianisten spiller op. Stemningen er afslappet og uformel, og den er præget af en fælles erkendelse af, at vi udgør en privilegeret flok her på dette tog.

Vi ville kunne tilbringe mange timer på den måde, men vi ved også, at der venter en seng og en nattesøvn, der er ledsaget af togets blide vuggen. Vi trækker os derfor tilbage til vores private kupé. Vores oppasser har i mellemtiden slået det, der engang var en sofa, ud til en queen size-dobbeltseng og redt den op til natten.

Næste morgen beder vi om kaffe på sengen, inden vi klæder os på til morgenmaden i den grønne spisevogn. Toget vil ankomme til Paris klokken 11 efter et døgn på skinner, så vi har god tid til at nyde de sidste timer af vores rejse.

Hvad koster det hele? En del. For mig var oplevelsen så gennemført smuk og eventyrlig, at jeg gerne nedprioriterer andre ting, som koster penge, for at tage turen om bord på Venice Simplon-OrientExpress igen. Livet leves efter min mening bedst i yderlighederne og ikke i ét langt og gråt gennemsnit. Et mix af cykelferie og teltovernatning med denne pompøse oplevelse er lige efter mit hjerte!

www.belmond.com/trains/europe/venice-simplon-orient-express

Her boede vi i Venedig og Paris

Philippe Starcks luksushotel i Venedig

På Hotel Palazzina Grassi i Venedig er man gået all in på det moderne og har fået hele hotellet tegnet af den franske industriarkitekt Philippe Starck – som det eneste hotel i Italien.

Værelserne er med spejle på de fleste vægge og holdt i hvide og lyse toner, mens badeværelserne er beklædt med hvid marmor. Restaurant- og barområdet er omvendt holdt i mørke læder- og træfarver.

Suiterne ligger lige ud til Venedigs Canal Grande. Der kan bestilles såvel privat bådservice med ankomst til hotellets terrasse som gondol til den romantiske sejltur ud i Venedigs lune forårs- eller sommeraftener.

Hotellet ligger i behagelig afstand af de overfyldte gader op ad Venedigs centrale Markuspladsen. I gaderne omkring hotellet findes især små butikker med kunst, kunsthåndværk og antikviteter, og nærmeste nabo er kunstmuseet Palazzo Grassi. www.palazzinagrassi.com

Hotel med parisisk charme og Michelin-restaurant

Når man er i byernes by, er der ikke meget, der slår at kunne gå ud ad sin hoteldør og straks være i et af de kvarterer, som har gjort Paris så elsket blandt alverdens rejsende.

På den smukke Place de Vosges i Paris’ Marais-kvarter ligger Hotel Pavillon de la Reine i gamle restaurerede bygninger. Fra pladsen træder man blot ind gennem en port, og straks er man i hotellets gårdhave med adgang til receptionen, restaurant og loungestue.

Hotel Pavillon de la Reine byder på den intime lille Restaurant Anne, som med kok Mathieu Pacaud har formået at få en stjerne i Michelins berømte restaurantguide. Her serveres blandt meget andet kaviar, hummer og due ledsaget af et bredt udvalg af vine fra kortet, som toppes af en Château Margaux fra 2002 til runde 1.000 euro. www.pavillon-de-la-reine.com

FRI var inviteret af Venice Simplon-Orient-Express, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 18. maj 2024.

Ønsker du mere inspiration til en togrejse? Læs flere artikler her