Overdådigt ophold på Mallorca: »Vi mærker behovet for den stilfærdige luksusturisme«

FRI’s reporter er rejst til den populære middelhavsø for at holde ferie på første klasse. Her besøger hun en af øens mest eksklusive strandklubber, og tjekker ind på historiske paladser, der i dag er indrettet som luksushoteller.

De eneste lyde, vi hører, mens vi sidder på terrassen, er de blafrende sejlduge over balisengene, de azurblå bølgers skvulp og fjerne hvin fra de badende på den lille offentlige sandstrand på den anden side af klippepynten. Vi er landet på den mondæne strandklub Purobeach Illetas, der ligger ti kilometer vest for Palma de Mallorca, og her har vi udsigt til nogle afslappende feriedage i luksusklassen. Der findes næppe et bedre sted at starte ferien end her i Illetas, der regnes for middelhavsøens mest mondæne resortområde.

Purobeach Illetas blev grundlagt af Europas jetsettere i 1970erne og 80erne, hvor de var med til at bygge kvarteret op med hvidkalkede villaer, ferielejligheder og luksushoteller. De skabte dengang et område, der pulserede af liv, men i dag er pulsen en anden. Der er ikke samme tolerance over for musik dagen lang, så det er faktisk forbudt at spille selv de mest duvende lounge-toner. Det gør nu heller ikke noget, men det er da en sjov tanke, at der engang lå en grotte-natklub på stedet, hvor blandt andre The Rolling Stones slog deres folder. Dét er sikkert ikke gået stille af.

For syv år siden fik Purobeach Illetas en makeover og er nu forvandlet til en eksklusiv oase ved havet, hvor gæsterne kommer for at nyde solen og blive vartet op. Det gælder også for os, og det starter meget godt med velkomstbakken, der byder på cava, kildevand, juice og solcreme. Skulle man alligevel glemme solcremen, er der en massagebriks i det fri med flagrende gardiner, hvor klubbens massør kan bookes til en aloevera-behandling af solskoldet hud. Så galt går det heldigvis ikke, så jeg napper i stedet en afslappende rygmassage på en halv time for at få den sidste rejsetræthed ud af kroppen,inden den sene frokost.

Vi sætter os til rette i de kubeformede sofaer under hvide camouflagenet, som giver tilpas med skygge over bordet, der snart bugner af strandklubbens retter fra det gastronomiske koncept 3M. Navnet henviser til streetfood og caféinspiration fra byerne Miami, Melbourne og Marrakesh. Menuen byder dog også på spanske klassikere som gazpacho med grillede rejer og sort paella med blæksprutter og asparges.

Luksus i barokpaladset

Det er som at sætte sig ind i en tidsmaskine, da en bus kører os ind midt i det gamle Palma. Kontrasten kan næsten ikke være større mellem den hvide modernisme ved vandet til de historiske, krogede gader på begge sider af ramblaen, Passeo del Borne. Vi har gået i La Lonja-kvarteret mange gange før, men aldrig vidst, hvad der var bag de høje facader med gitre og ældgamle trædøre som indgangspartier. Nu ved vi det! De gemmer på den nyeste trend i Mallorcas hovedstad: luksushoteller indrettet i byens gamle paladser.

Vi tjekker ind på det femstjernede Palacio Can Marqués, der blev opført som privatbolig for 300 år siden af den prominente mallorciner, Antonio Massa. Udover at være præst, konsul og embedsmand sejlede han som kaperkaptajn. Skæbnen ville, at det nu er en fritidssømand, som ejer Mallorcas eneste velbevarede barokbygning. Da den tyske forretningsmand Kim Schindelhauer kom til øen for over 20 år siden, var det for at finde en permanent havneplads til sin 33-meters yacht WinWin, som den kunne ligge på mellem kapsejladserne.

Hans næse for en god handel fornægtede sig dog ikke, og han lagde et bud på det dengang noget forfaldne palads. Da det var blevet gennemrenoveret af hans kæreste, Aline Matsika, blev de enige om, at det var for pænt at beholde for dem selv. De besluttede at åbne det som øens ultimative luksushotel, så det i sandhed blev »mi casa es su casa«.

Mallorcas dyreste suite

Lobbyen i den tidligere vognport tager vejret fra os med sit storslåede miks af original arkitektur, antikviteter og velourbetrukne loungemøbler under fritlagte bjælker, inden vi vender blikket mod de majestætiske trapper, der fører op til etagerne med de tretten suiter indrettet med hver deres særpræg. Vi er ret tilfredse med vores suite på 75 kvadratmeter. Her er elfenbenshvidt, højloftet himmelseng, moderne oliemalerier, kitschede 60er-spejle i metal og et natbord med låger formet som kvindebryster.

Det betyder dog ikke, at vi siger nej tak til at se Riad, som er paladsets, ja, Mallorcas største hotelsuite. Vi er lige ved at fare vild på de 380 kvadratmeter i flere niveauer, der er indrettet i marokkansk-angelsaksisk stil med masser samtidskunst, og vi bliver kun en smule misundelige på den private tagterrasse, som har 180 grader udsigt over det gamle Palma. Vi slår også et smut forbi den lyserøde Romance-suiten, der blev brugt til scener i »The Crown« som stand-in for en lokation i Monaco. Derefter vi beslutter os for at spise til middag. Vejret er så godt, at vi vælger bord i den charmerende, intime gårdhave, hvor vi smager husets sig naturret: den meget spicy rejecocktail TNT, der er opkaldt efter eksplosivet af samme navn.

Den diskrete turisme

Vi får selskab af Maria Renart, talskvinden fra sammenslutningen Essentially Mallorca, som forklarer, hvorfor der er dette fokus på den mallorcinske luksusturisme netop nu: »Hele øens turistbranche lever højt på den ideelle beliggenhed, som Mallorca har i forhold til resten af Europa. Her er sikkert, og du kan være dig selv. I modsætning til Ibiza handler det ikke om at vise sig frem på Mallorca, men at kunne være her i al diskretion, så selv en Rafael Nadal kan gå på gaden uden at blive forstyrret.

Det er denne respekt parret med autencitet og en afslappet attitude, vi vil have flere til at åbne øjnene for,« siger hun og fortsætter. »Masseturismen har gjort meget godt for øen gennem årtier, men vores tiltag med at fokusere på et andet segment af kulturelle, intellektuelle, gourmander og vinentusiaster kan sagtens eksistere parallelt med den. Turisme handler jo om at forstærke øens økonomi, og vi mener, at Mallorca har klasse nok til, at vi også er interessante for dem, der søger en femstjernet ferie.« Maria Renart slutter med at sige, at efter opgraderingen af hoteller og private strandklubber i Palma, tror hun meget på det centrale Mallorca som det næste fokus, fordi det er ukendt for flertallet og ligger uforstyrret væk fra vandet.

Vi bruger hendes forudsigelse som stikord, da vi nogle dage senere kører væk fra alfarvej og styrer mod sydvest til baglandet i kommunen Calvia. Her ligger Mallorcas lidt oversete område med Tramuntana-bjergene, idylliske landsbyer og kulturskatte. Castell Son Claret, der rager op i landskabet, er som en eventyrborg komplet med skydeskår på toppen af de firkantede tårne.

Øens grønne hjerte

Vi bliver budt velkommen af en 250 meter lang palmeallé med farverige blomsterbede i bunden, og da vi har parkeret, mærker vi duften af roser, jasmin og bergamotte. Duften kommer fra den maurisk-inspirerede, labyrintiske have lige foran hovedbygningen. Var vi som det første gået direkte i spaen, ville behandlingerne være baseret på de blomster og urter, som dyrkes og vokser vildt på den 131 hektar store ejendom.

I stedet bliver vi tjekket ind af danske Anette Andersen, kommunikationschef på Castell Son Claret, som kan sin lokalhistorie, for hun har været med fra starten, hvor slottet gik fra at være privatbolig til luksushotel her i Mallorcas grønne hjerte. »De første bygninger, vi kender til på dette sted, er fra 1400-tallet, men slottet, som vi ser det nu, blev opført i 1888. Dengang var det finere og mere sikkert at bo inde i landet, og strandområderne var for de fattige, fiskere og sørøvere,« fortæller hun. Den nuværende ejer, Tysklands rigeste mand Klaus-Michael Kühne, fik øje på slottet for tolv år siden og besluttede sig for at bruge noget af formuen fra sine fragtvirksomheder Kühne + Nagel og Hapag-Lloyd til at renovere Castell Son Claret som privat residens.

Da det stod færdigt, og de havde tilbragt hele sommeren herude, spurgte han sin kone Christine, om de ikke skulle lave om det til et hotel, så andre også kunne få fornøjelse af det. Sådan blev det, og på de godt ti år er der kommet én Michelin-stjerne til kokken Jordi Cantó på restaurant Sa Clastra, fem til hotellet og et klientel af tilbagevendende gæster, der ser Castell Son Claret som en destination i sig selv. »Vi mærker også behovet for den stilfærdige luksusturisme. Folk kommer ikke for fuldstændig at trække stikket, men mere for at få en anden forbindelse til dem selv og til nuet,« siger Anette Andersen og illustrerer det med de engelske udtryk disconnect og reconnect. Vi kan sagtens følge hende, for når vi vågner i vores suite ude i slottets have, er her ro.

I løbet af dagen er der ikke en lyd, og når vi samles om aftenen på terrassen for at spise middag af lutter lokale råvarer på Olivera-restauranten, føles det faktisk luksuriøst med al den stilhed i den klare bjergluft. Herfra ligger naturen også for vores fødder på korte og lange ture til fods i nærområdet, på cykel med lokalguiden Guido eller vores egne udflugter med bilen til landsbyer i tidslommer, vi ikke troede stadig fandtes.

Vi spørger, om hotellet har et hashtag, når vi lægger fotos op på de sociale medier. »Your home in Mallorca,« lyder svaret. Det forstår vi godt.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 11. maj 2024.

Udforsk oplevelser på Mallorca