Hvide sandstrande, tjek. Festlig kultur, tjek. Hummer ad libitum, tjek. Kajak og snorkel, tjek. Den caribiske øgruppe Bahamas indfrier enhver drøm om en rigtig bountyferie.
Når man taler om Caribien, kommer man ikke udenom Bahamas, der med sine 700 øer fylder en hel del i det tidligere piratfyldte turkise farvand.
Øgruppen er præget af – og lever højt på – sin piratfortid, der er en del af øernes farverige historiefortælling, som også har draget filmbranchen. Ud over eventyrfilmene Pirates of the Caribbean har hele syv James Bond-film været en tur forbi øgruppen, ligesom Tom Hanks-filmen Castaway fandt sin øde ø her.
Det er da også helt usædvanligt smukt i Bahamas. Læg hertil, at det næsten aldrig er rigtigt dårligt vejr. Der falder mest regn i månederne fra juni til oktober, hvor det også er varmest. Temperaturen falder dog aldrig til under 25 grader.
Bahamas lever primært af turisme, og det mærkes tydeligere nogle steder end andre. Langt de fleste turister kommer fra USA, som kun ligger et stenkast væk, nemlig knap 300 kilometer nordvest for hovedstaden Nassau. Man møder da også amerikanere, der tror, at Bahamas er amerikansk. Det var dog briterne, der koloniserede øgruppen i sin tid, og siden 1973 har den været en selvstændig stat i det britiske Commonwealth.
Bahamas’ hovedstad, Nassau, ligger på øen New Providence, hvor de fleste krydstogtskibe lægger til. Det er også i Nassau, man finder det største årlige karneval, Junkanoo. Derudover er der flere mindre øgrupper som The Exumas og Abaco, som kan tilbyde nogle helt andre oplevelser.
Ud af de 700 øer er cirka 30 af dem beboede, og en del er privatejede. Men det betyder, at der stadig er en del øer at vælge mellem, når man sidder hjemme foran computeren og planlægger rejsen.
FRI har gjort lidt af forarbejdet og giver dig som inspiration en introduktion til et par håndfulde af øerne.
1) Nassau og Paradise Island
Hovedstaden Nassau bliver som regel associeret med store krydstogtskibe og horder af turister, der kun er på fransk visit. Det kan dog anbefales at blive nogle flere dage, for her venter masser af oplevelser såsom frisk konkyliesalat, masser af sørøverhistorier og verdens tredjestørste vinsamling.
Indbyggerne på Bahamas kalder sig selv »fun-loving« og kan godt lide at feste og drikke. Her kan »mændene godt lide at flirte, og kvinderne kan lide at maje sig ud,« som flere af de lokale beskrev deres landsfæller. Der er ikke mindst gang i den til den årlige Junkanoo Carnival i maj.
Normalt hører junkanoo-optog sammen med julen på Bahamas. Den 26. december afholdes et optog, der er toppen af poppen og har været afholdt, siden slavegjorte afrikanere boede på øerne i 1800-tallet. Ifølge den mest populære legende opstod junkanoo i kølvandet af, at de slavegjorte fik fri i tre dage omkring jul, hvor de berusede sang og dansede sig gennem byen og fra hus til hus – gerne på stylter og i farverige masker.
Efter slaveriets ophør var junkanoo ved at forsvinde, men har i årtier været opretholdt af de lokale, der har gjort det til et vartegn for Bahamas og øernes fun-loving befolkning. Folk på Bahamas skal kun have en lille grund til fest, før de skænker rum punch og piña colada op i rigelige mængder eller skåler i et par af de lokale Kalik-øl.
Kalik er opkaldt efter den lyd, koklokkerne laver, når man spiller junkanoo, kalik-kalik, og sammen med blæsere og trommer, når stemningen et ekstremt højt niveau. Dette udgør iøvrigt den perfekte kakofoniske kulisse til Sean Connerys dramatiske flugt gennem folkemængden i James Bond-filmen Thunderball.
En anden stor del af den bahamanske kultur er maden, og med Tru Bahamian Food Tours kan man få en smagfuld og underholdende introduktion til både madkulturen og Bahamas på et par timer.
De to ingredienser, man oftest støder på, er hummer og konkylie, som for begges vedkommende kan hives op af vandet lige uden for døren.
Konkylie (conch) fås i utallige varianter – conch fritters, conch chowder, tropical conch salad, og man finder de store, smukke konkylieskaller på jorden og på stranden, hvor end man går. Et lille råd er at afprøve de mange lækre retter i Nassau, inden man begiver sig ned under broen til naboøen Paradise Island for at se, hvordan indholdet i konkylierne ser ud, inden de bliver tilberedt, for det er ikke et kønt syn.
På Potters Cay Fish Shacks under broen står conch-boderne på rad og række ud mod vandet, og på for eksempel Doc Sands kan man bede om at få tilberedt en frisk tropical conch salad, mens man ser på.
Tidligere blev konkylieskallerne også brugt som byggemateriale. De knuste skaller blev blandet i cementen og gav husene en svag rosa farve. Det er grunden til, at alle officielle bygninger på New Providence, hvor Nassau ligger, er malet lyserøde.
Broen over til Paradise Island koster en dollar at krydse, og det kan man for eksempel gøre for at spise brunch på luksushotellet One and Only Ocean Club.
Er man til den mere lokale form for socialisering, kan man tage til Fish Fry. Det er en samling simple spisesteder med lysstofrør i loftet, hvor man spiser alt godt fra havet i friteret udgave og deler på kryds og tværs over haveborde og -stole i plastik. Det er autentisk, godt, billigt og i den festlige, afslappede ånd, der ligger tungt over øgruppen.
Ønsker man en lidt mere tilbagetrukket luksus, mens man besøger Nassau, skal man se nærmere på Graycliff Hotel. Det ligger i en bygning, der oprindeligt blev bygget af en af de britiske sørøvere, John Howard Graysmith, som havde licens til at røve spanske skibe, der sejlede forbi. Han slog sig ned på ejendommen tilbage i 1740, og den blev på private hænder, indtil det italienske par Enrico og Anna Maria Garzaroli købte huset i 1973 og forvandlede det til et femstjernet hotel med europæisk elegance – og en stor mængde samlerobjekter. Parret ejer stadig Graycliff og er lidt af en institution på Bahamas.
I dag er det superstjerner som Beyoncé og Pink, der kan finde på at slænge sig ved den utroligt smukke pool, der er omgivet af en frodig, tropisk have. Enrico viser gerne rundt i sin vinsamling i hotellets kælder, der efter sigende skulle være verdens tredjestørste private vinsamling.
Han samler også på musselmalet stel og har flere skabe fulde af tallerkner, salt- og peberbøsser og kopper, fordi han havde nogle danske venner, der tog lidt med hver gang, de besøgte ham. Til at begynde med serverede hotellet også på det eksklusive stel, men »det blev for dyrt i længden, når personalet tabte en tallerken i ny og næ,« som han siger.
2) The Exumas
Fra hovedstaden Nassau afgår der fly dagligt til The Exumas, som er en øgruppe i Bahamas bestående af 365 øer.
Det mest særprægede ved The Exumas er deres turistattraktion: svømmende grise. De første grise blev sat ud på Big Major Cay, men nu bor der grise på flere øde øer,. Det er muligt at blive sejlet hen til øerne, hvor du kan hoppe i vandet og fodre de ret store grisebasser. Det er ikke en ubetinget betryggende affære, men det skal prøves. Ofte er turen forbi grisene bare et af stoppene på en længere sejltur rundt mellem øerne, som det er værd at tage med for at udforske øgruppen lidt – og få lidt sladder om alle de kendte, der ejer øer her.
The Exumas er kendetegnet ved, at der er god plads, masser af natur og få mennesker. Et must er den gudeskønne Cancer Beach på Little Exuma. Den er opkaldt efter sin geografiske placering på Krebsens Vendekreds, men kaldes også Pelican Beach.
Man føler sig både heldig og overvældet, når man står i vand til knæene og kigger ud over det turkise vand, der er badet i sollys ved den helt øde sandstrand. Der er ikke noget at sige til, at scener i filmene Pirates of the Caribbean blev filmet her.
Georgetown er Exumas ’hovedstad’ og ligger på øen Great Exuma. Selve byen er ikke noget særligt, men man oplever tydeligt det typiske tilbagelænede Bahamas-liv her. Ved vejkanten kan man købe sig en mango for en dollar, eller måske være heldig at blive tilbudt en lille mango af et par lokale, der sidder på en mur i skyggen under et træ. På Club Peace & Plenty kan man få serveret en smuk, koralfarvet rum punch af Doc, der har været bartender på stedet i mere end 40 år.
Fra Georgetown kan man tage en vandtaxa til Chat’N’Chill på et hjørne af den nærliggende ø, Stocking Island, for cirka 15 dollars. Det, der mest af alt ligner et træskur på pæle, blev grundlagt af en tidligere bankmand fra Chicago, Kenneth ’KB’ Bowe, i 1980’erne og har siden tiltrukket folk, der trængte til at chille i det gule, fine sand. Når sulten melder sig, kan man bestille en friskgrillet fisk med ærter og ris i ’skuret’ og spise den under nåletræerne ved de træborde, KB selv har bygget.
Om søndagen strømmer folk til Stocking Island for at spise KB’s stegte pattegris med hans hjemmelavede chilisauce, som også sælges i restauranten – hvis der er mere. Og når det bliver for varmt at solbade eller spille strandvolley, hopper man i vandet, hvor rokker svømmer helt tæt forbi én for at se, om der falder lidt mad af til dem.
3) Grand Bahama
Selvom øen Grand Bahama er en af Bahamas’ største, er den nærmest øde og har en meget lokal stemning i forhold til nogle af de andre øer, der kan virke mere indrettet efter turister.
Øen har tre nationalparker og endeløse sandstrande, man kan have mere eller mindre for sig selv uden en masse gejl og underholdning.
Freeport er Bahamas’ næststørste by og blev oprindeligt grundlagt af en detroniseret børshandler fra Wall Street i 1940’erne. Efter en svindeldom opkøbte han godt 46.000 hektar land på den smalle ø for at udvikle et stort resort- og casinoområde.
Det er her på den vestlige, smalle ende af øen, der sker mest, men det er værd at bevæge sig ud af Freeport, og det kan man for eksempel gøre på en jeep-safari, hvor man selv kører bilen. På grund af sit tidligere britiske tilhørsforhold kører man i venstre side af vejen, men det er ikke et problem på Grand Bahama, hvor der næsten ingen biler er på vejen. Med Grand Bahama Nature Tours kommer man lidt offroad gennem Lucayan National Park og besøger også øens botaniske have, Garden of the Groves, hvor det er værd at gå en tur ad små, snørklede stier i haven efter en frokost.
Man kan også tage med Rudy fra Blue Green Outdoors ud at sejle i kajak på jagt efter de såkaldte blueholes, der opstår ved, at kalksten på havbunden vaskes væk og åbenbarer store huller ned i dybet. Der er mere end 1000 af dem i Bahamas, og Rudy tager dig med ud at snorkle over dem.
Slut eventuelt af i Port Lucaya med en middag på Sabor, som serverer en god omgang conch fritters med Arnold Palmer (en blanding af iste og limonade og en lokal favorit) til.
4) Abaco
Abaco er en øgruppe i det nordlige Bahamas. Øgruppen består af Grand Abaco, Little Abaco og en snes mindre øer, kaldet cays.
Lokale fortæller dig gerne, at the Abacos er ’det ægte Bahamas’, og de ville efter sigende også gerne være blevet deres egen lille øgruppe, da Bahamas blev selvstændigt i 1973.
Her er udvalget af hvide sandstrande og muligheden for at slænge sig med en rum punch er utallige, ligesom kajak og SUP boards er til fri afbenyttelse på de fleste hoteller, der ligger i nærheden af vand.
Hvis man drømmer om at dykke med hajer og havskildpadder eller fodre rokker med tæerne, er Brendal’s Dive Center stedet. Brendal har holdt til på Green Turtle Cay siden 1972.
På en tavle i sit lille træhus, hvor turene udgår fra, kan man se, at han blandt andet har haft besøg af Paul Newman, Alfred Hitchcock og Marlon Brando gennem årene. Et helt år arbejdede han endda med den berømte filminstruktør og dykker Jacques Cousteau.
Brendal er også kendt for sit flirtende og jokende væsen, ligesom han i 2008 blev kåret som Official Bahamian Personality. Men det er det garanterede møde med rokker, havskildpadder og hajer, der får folk til at betale det hvide ud af øjnene for en halv dag sammen med den charmerende legende.
Igennem mange år har han fodret havdyrene ved øen Munjack, og suppeskildpadder, nursehajer, revhajer og rokker samler sig derfor om Brendals båd og giver hans gæster en helt utrolig oplevelse på flere af de små cays.
I Abaco kan man altid hoppe på en færge og være et andet sted inden for en time, hvis man keder sig der, hvor man er. Der er mange muligheder for eventyr, hvad enten man ønsker sig fest og farver eller fuldstændig ensomhed på en hvid sandstrand.
Hver søndag drager alle i samlet flok til Guana Cay for at hænge ud på barerne Nippers og Grabbers.
De to barer er proppet til randen med dansende, solglade mennesker. Især Nippers er et stort feststed i flere farverige etager, mens Grabbers, der ligger ti minutters gang derfra, ligger i ét plan på stranden og blandt andet har en mere rolig strandbar, hvor man kan sidde og drikke en kold øl til sin frisklavede conch salad.
Abaco er også et populært sted for sejlere, og fra morgenmadsterrassen på Abaco Beach Resort er der fri udsigt til nogle af Floridas største yachts. Nogle af dem skal nok deltage i det årlige ’Regatta Time In Abaco’, som varer en uge og har været afholdt i over 40 år.
Er man til den type sejlads, kan man deltage i prisoverrækkelserne på nogle af de små øer som blandt andet Green Turtle Cay og Guana Cay, hvor fødderne er plantet i hvidt sand, mens køkkenet serverer mad og et band spiller op til strandfest.
Som Bahamas’ motto lyder: »Livet er bedre i Bahamas«.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 12. oktober 2024.
