På madtur i Minneapolis: Her fås det originale amerikanske måltid

Er du en af dem, som tænker, at spareribs og burgers er ægte amerikansk mad? Den opfattelse vil en restaurant i Minneapolis gerne ændre på. For de oprindelige folk har levet i Nordamerika i årtusinder, men deres madkultur finder kun langsomt vej til menukortet. FRI har besøgt restaurant Owamni.

Skiltet, der hænger i lygtepælen ude foran restauranten, er første forvarsel. »You Are On Native Land« står der. Jeg befinder mig på den jord, som tilhører Amerikas oprindelige befolkning. 

Underforstået dén jord, som havde været deres hjem i årtusinder, men som den amerikanske regering konfiskerede og forbød dem at opholde sig på. Det er lige præcis dér, hvor der i dag ligger en restaurant, hvis mission er at øge opmærksomheden omkring det oprindelige folks madkultur.

Dermed er scenen sat for et måltid, som er anderledes, end alt andet jeg har spist. 

Alt det, der ikke er på menuen

Der er godt fyldt op i restauranten, da jeg besøger restaurant Owamni i Minneapolis. Jeg sætter mig derfor ved baren og starter med en cocktail. Så langt, så godt. 

Men nu begynder vanskelighederne, fordi jeg er på bar bund med menukortet. Jeg læser og læser, men har simpelthen svært ved at gennemskue flere af retterne. 

Restauranten serverer nemlig mad, der tager udgangspunkt i det oprindelige nordamerikanske spisekammer med råvarer, som fandtes før koloniseringen.

Med andre ord udelukker det alt, hvad nybyggerne kom med. Så væk med hvedemel, sukker, mejeriprodukter, kylling, gris og oksekød. 

I stedet er retterne bygget op omkring vildt, fisk, majs, nødder, frø, bønner, squash, bær og vilde ris. De originale amerikanske afgrøder. 

Så jeg er nødt til at bede om råd og vejledning fra personalet. Kortet er inddelt i »planter«, »vildt« samt »deleretter«, og først efter at have fået forklaret flere af retterne, er jeg klar til at bestille. 

Jeg satser på en portion hvide, søde kartofler med ahorn–chili-crisp og friske forårsløg. Samt en omgang »Bønnedip & hummer«, der bliver serveret med tostadas, syltede løg og majs. Og så bliver jeg nødt til at prøve »Græshopper & Popcorn«.

»Altså, er det rigtige græshopper?« spørger jeg. 

Jeps, det er ægte græshopper, får jeg forklaret, og de kommer med kandiserede frø og popcorn med ahorn og sumak. Jeg har stadig ingen anelse om, hvad der venter mig, men nu bliver jeg nødt til at prøve det. 

Et måltid med historie

Owamnis grundlægger er kokken Sean Sherman. Han er Oglala Lakota Sioux af afstamning og kalder sig derfor »The Sioux Chef«. 

Eventuelle kokke, som læser med, har stensikkert fanget joken. Alle os andre kan måske have gavn af at vide, at kokken med det daglige ansvar for driften på en restaurant kaldes en »Sous Chef«. Og det lyder jo næsten ens.

Anyways, det er en enorm opgave Sean Sherman står overfor. Han vil skabe opmærksomhed omkring en madkultur fra et folk, hvis kultur i almindelighed har været under hårdt pres i generationer. Ja, nærmest udslettet. 

Det anslås, at mellem 1-3 procent af den amerikanske befolkning i dag tilhører de oprindelige folk. Men antallet af restauranter, der serverer deres mad, kan tælles på ganske få hænder. 

Så jeg er langt fra den eneste på restauranten, som er på udebane. Jeg kan høre flere gæster, som må have forklaret menukortet og retterne i detaljer ligesom mig. 

Navnet på stedet – Owamni – er i øvrigt langt fra tilfældigt. Det område, som i dag er Minneapolis, var i mere end tusinde år hjemsted for Dakota-folket og andre oprindelige stammer. For dem var vandfaldet i byen – som i dag hedder St. Anthony Falls – et helligt sted med navnet Owamniyomni. 

Hvis du tager de første seks bogstaver derfra, så har du restaurantens navn. Og vandfaldet ligger blot 200-300 meter fra restauranten. Det hele giver mening. 

Kører græshopper ned

I mellemtiden er maden kommet på bordet. De søde kartofler er grillet, skåret i skiver og stablet i et tårn. Til sidst overhældt med chiliolie og drysset med chiliknas. Det er faktisk mere spicy, end jeg umiddelbart forestillede mig.

I retten »Bønnedip og hummer« ligger der nogle dejlige stykker hummer i den cremede bønnedip, som er lækker at skovle op med tortillaerne. 

Og så kommer vi til »Græshopper & Popcorn«. Jeg var usikker på, hvad jeg skulle forvente, men det viser sig at være en simpel snack. For det er vitterligt bare en skål popcorn med et lag af sprødstegte græshopper på toppen. 

Hvad der jo kun gør det endnu sværere for mig at spise. For selvom det er blevet sagt i årevis, at insekter er gode kilder til protein, og vi i fremtiden skal indtage mere af det, så spiser jeg utroligt få insekter i min hverdag. Helt bevidst. 

Men nu har min nysgerrighed vundet en lille sejr, så jeg tager mod til mig og propper et par popcorn og nogle græshopper i munden. Og tygger. Jeg prøver at finde rundt i smagene, men min hjerne har svært ved at processere andet end det faktum, at jeg spiser insekter. Det er nok mere tanken, der er fremmed, end det er smagen, der er skør. 

Men det er stadig lidt underligt for mig at sidde og køre græshopper ned. Så jeg kommer aldrig i bund med den lille skål, og byder derfor på smagsprøver til folk ved baren. For alle har alle studset over det på kortet, og mange er nysgerrige. Nogle vil gerne prøve, andre er helt afvisende. Jeg er tydeligvis langt fra den eneste, for hvem insekter er en uvant spise.

Men det afføder nogle gode snakke til både højre og venstre. Sidemanden deler til gengæld et stykke af sin bisonsteg med demi-glace, syltet fresnochili og sprøde løg. Jeg er jo egentlig mæt, men bliver alligevel overtalt til at smage det magre kød med den intense smag. 

Og på den måde slutter en spændende aften på et spisested, der er helt sit eget. Med sjove samtaler til højre og venstre. Og med mad, der er så meget mere end bare et måltid.

Se mere på www.owamni.com

FRI var inviteret af Meet Minneapolis og Icelandair

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 20. september 2025.

Drømmer du om ferie i USA? Find flere artikler her