Svajende palmer, en smuk havnefront i kolonistil og en spektakulær bystrand: FRI har indlogeret sig hos en lokal familie i Cubas gamle industriby Cienfuegos.
Jeg ankommer til Cienfuegos i en gammel, udtjent colectivo (deletaxa) og bliver sat af foran en statelig toetagersbygning. Her skal jeg bo hjemme hos en lokal cubansk familie i et såkaldt casa particular.
Cienfuegos, der direkte oversat betyder »hundrede ildebrande«, ligger i Cienfuegosbugten nær Cubas sydkyst. Byens charmerende huse fra perioden under både spansk og fransk herredømme har givet den kælenavnet »Cubas Paris«. Her er da også et en række hyggelige caféer, hvor man i bedste pariserstil kan nyde en kop kaffe og følge med i gadelivet.
Mit lokale casa particular drives af et charmerende, midaldrende ægtepar: Osiel er tidligere arkitekt, men arbejder grundet de ekstremt lave arkitektlønninger på omkring 150 kroner per måned nu udelukkende som gæstehusejer. Hans kone, Mildred, arbejder med byplanlægning for kommunen. Ægteparret bor sammen med Osiels muntre og kvikke far Marcos på 78. Værtsparrets døtre på 21 og 25 år studerer grafisk design og bor nu i Havana, hvor den ældste arbejder med marketing for et canadisk firma.
Arkitekttegnet byhus
Osiel har brugt tyve år på selv at tegne og bygge sit formidable byhus, der har tagterrasse med udekøkken, smukke højloftede, kunstnerisk indrettede stuer og to gæsteværelser. Han taler et tydeligt og letforståeligt spansk og derudover et formfuldendt engelsk, hvilket er praktisk og lærerigt, når hans gæsters ofte begrænsede spanske ordforråd tages i betragtning.
Over en overdådig morgenmad på den luftige tagterrasse bestående af æg, pølser, brød, marmelade, stjernefrugt, guava, banan, kaffe og en stor kande iskold guavajuice fortæller Osiel mig lidt om situationen i landet. Selv om parret tydeligvis tilhører byens bedre borgerskab, kæmper de ligesom resten af landet for tiden med økonomien:
»Før corona var begge mine værelser altid 100 procent belagte, men efter pandemien er turisterne ikke vendt tilbage. Nu er det højsæson, og mine to rum er kun udlejede omtrent 30 procent af tiden. Indtil for nylig lå der i alt fire casa particulares i vores gade. Nu har to af dem måttet dreje nøglen om, fordi her næsten ingen turister kommer.«
Som en ny forretningsidé foreslår jeg Osiel at tilbyde sine gæster spanskundervisning mod betaling.
»God idé,« svarer han. »Jeg har også overvejet at udbyde madlavningskurser, for Mildred er god til at lave mad.«
Her i Cienfuegos har vi i de fire dage, jeg er i byen, i gennemsnit kun strøm omtrent 12 timer i døgnet, hvilket måske er en forklaring på, hvorfor så mange turister fravælger landet. Men snedige Osiel råder udover solceller på taget også over et stort nødstrømsbilbatteri, så jeg kan lade min telefon og PC og tænde lyset, selv når strømmen er gået. Og selv om strømmen ofte er væk, påvirker det ikke mit ophold i nævneværdig grad.
FAKTA
Hvad er en casa particular?
Casa Particular er et særligt cubansk udtryk for en ferieboform, hvor private cubanske hjem åbner dørene for rejsende og turister, og det kan sammenlignes med et bed & breakfast.
Casa particulares blev lovliggjort i 1997, og er – foruden at give et unikt indblik i de lokales kultur og livsførelse – en måde at give direkte økonomisk støtte til den lokale befolkning.
»Folk fra Canada tror, at de dør, hvis der ikke er strøm i 14 timer. De tror, at der er samme temperatur her, som de har derhjemme om vinteren, og at de dør af kulde. De ved ikke, de bare kan gå en hyggelig tur langs palmerne på Paseo El Prado,« siger Osiel med et skævt smil.
På mange måder er hundredebrandsbyen et herligt bekendtskab. Livet udspiller sig især langs den lange strandpromenade, Malecon, ned mod stranden ved Punta Gorda (»Det Fede Punkt«). Punktet er byens sydligste og stikker som en finger ud i Cienfuegosbugten. Når man langs havet går forbi talrige herskabelige palæer opført i slavetiden og til sidst er helt ude på spidsen, hvor man løber tør for land, føles det lidt som at ankomme til verdens ende.
Udflugt til Guanarocasøen
Min bådfører er omtrent 50 år gammel, og jeg er eneste gæst ombord på hans båd, der befinder sig ude midt i Guanarocasøen. Jeg er taget på udflugt omtrent ti kilometer fra Cienfuegos for at se på fugle. Jeg spørger den ansvarlige for bådens fremdrift, om han har været bådsmand længe.
»Indtil for nylig arbejdede jeg som parkbetjent inde i skoven, mens en af mine gode venner roede denne båd. Men en dag stak min ven af. Sammen med tre kammerater stjal de en robåd præcis som denne og roede i ni dage, inden de til sidst nåede frem til Florida. Det var en meget farlig tur, men de nåede heldigvis helt ind til land og fik sat foden på amerikansk jord (hvilket er afgørende i forhold til amerikansk immigrationspolitik, red.), og nu har de fået opholdstilladelse og kan forlade Amerika og komme tilbage igen, hvis de vil. Selv om Trump er vanvittig, kan han ikke smide dem ud. Så nu er alt godt for dem,« fortæller han og fortsætter:
»Hvis de havde spurgt mig, var jeg måske taget med. Men de gik stille med dørene, og en dag var de bare væk. Til gengæld fik jeg lov til at ro denne båd, hvilket, jeg synes, er et bedre job end det, jeg havde før.«
Efter at have betragtet skarver, hejrer og hundredvis af lyserøde flamingoer på Guanarocasøen fortsætter jeg med min for dagen hyrede tobørnsfar af en chauffør – Pepe – til Rancha Luna-stranden samt til et delfinshow nær stranden.
FAKTA
Værd at vide
Fly til Havana fra København koster tur/retur fra cirka 6.700 kroner.
Dobbeltværelse på et casa particular koster typisk kun 150 kroner per nat. Det beskrevne ophold var på Hostal Navarro, booket gennem Airbnb.
Grupperejser: Panorama Travel, Stjernegaard Rejser og adskillige andre danske bureauer arrangerer guidede rundrejser til Cuba.
Rejsetidspunkt: Cuba kan besøges året rundt, men klimaet er mest behageligt fra november til april.
Spøgelsesatomkraftværk
Cienfuegos har tidligere produceret sukker til det meste af Caribien, leveret op mod 70 procent af landets cement og haft et raffinaderi, der producerede hovedparten af landets petroleum. Det fortæller Osiel mig, da jeg vender hjem til mit casa particular efter dagens eventyr.
I byen, der fortsat skulle være en af Cubas allermest industrialiserede, gik man i 1983 desuden under Fidel Castros ledelse i gang med i samarbejde med Sovjetunionen at bygge et atomkraftværk. Desværre betød Sovjetunionens kollaps, at landet senere trak deres eksperter ud af projektet. Efterfølgende var man bange for, at der skulle kunne opstå en ulykke som den, der skete i Tjernobyl. I 2000 opgav Castro derfor endegyldigt projektet til trods for, at Putin ellers havde tilbudt at investere yderligere 800 millioner dollar i færdiggørelsen af den ene af værkets to reaktorer.
De elskendes pool
Min sidste spektakulære udflugt går til El Nicho-vandfaldet, der ligger omtrent 50 kilometer øst for byen. I det frodige, tilgroede landskab ser det her ud som om, adskillige vandfald materialiserer sig direkte ud af junglebuskadset. Langt de fleste besøgende benytter desuden lejligheden til at bade i det turkisgrønne vand i det naturskabte bassin Poceta de los Enamorados – de elskendes pool.
Med de mange interessante udflugter og den lokale familie som perfekt base er mit ophold i hundredbrandsbyen fuldendt. Mest af alt er det det hyggelige familiebesøg, jeg vil tage med mig. Her skal man heldigvis ikke som så mange andre steder nøjes med at modtage og aflevere sin nøgle i en upersonlig nøgleboks. I stedet kan man få et interessant indblik i livet – på godt og ondt – hos en gæstfri cubansk familie.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 11. oktober 2025.
Coverbillede: Colourbox
