Hvis du elsker verden lige så højt, som du elsker at køre bil, så er her listen med fem steder, du skal opleve mindst én gang i livet. Tag bilen og kom tæt på koalaer og kør af sted på verdens bedste skovtur og ned i verdens eneste rundkørsel under vandet.
Kør-selv-ferier kan være fantastiske. Du styrer selv tempoet og har i bogstaveligste forstand nøglerne til din egen rejse. Er der er noget undervejs, som fanger din opmærksomhed, stopper du køretøjet og udforsker det nærmere.
For kommer du forbi en hyggelig by, et spændende marked eller en charmerende vingård, svinger du ind forbi og får disse oplevelser med.
Nogle gange starter turen i indkørslen i Danmark og så ned igennem Tyskland. Andre gange starter den gode kør selv-ferie med et fly til fjerne himmelstrøg og dernæst i en lejebil. Det kan være i USA, Australien – eller Færøerne, for den sags skyld.
Vi har udset os 5 kør selv-strækninger, som bør stå på enhver bilentusiasts »bucket list«.
Italien: Amalfikystens dramatiske kystveje
Kystvejen ved Amalfi hedder officielt »Strada Statale 163 Amalfitana« og har ry for at være en af verdens smukkeste kystveje.
Vejen blev grundlagt i midten af 1800-tallet og er mange steder hugget ind i klipperne. Den er smal, snoet og med klipper på den ene side, frit fald til havet på den anden. Det er et eventyrligt, dramatisk og spektakulært stykke vej, som forbinder nogle af Amalfikystens mest idylliske byer som Sorrento, Positano, Amalfi og Ravello.
Det er dog også et stykke vej, der kan give svedige håndflader. Jeg har lejet en bil og kører fra Napoli til Amalfi, hvilket er en tur på cirka halvanden time. Inde i storbyen pisker scooterne rundt om lejebilen, men efter en halv time er de skiftet ud med hårnålesving i bjergene.
Nu starter den langsommelige tur med en time fuld af skarpe sving for at nå op over bjergryggen og ned til Amalfi på den anden side. Lokale fartbøller racer rundt i terrænet, for de har vejens forløb på rygraden og blæser forbi, når de synes det går for langsomt.
Så der er rigeligt at holde styr på, men når først det azurblå Middelhav kommer til syne, er alle trængsler glemt. Det er et syn for guder, når Amalfikystens vidunderlige landskab åbner sig med sine dramatiske klipper, de små byer og solen, der spejler sig i havoverfladen.
Trafikken på Amalfikysten kan være intens om sommeren, så hvis det mest er køreturen, du er kommet for, er anbefalingen, at du rejser uden for højsæsonen, som ligger i juli og august.
En anden ting er, at dette stykke vej er perfekt til små biler. Der er en god grund til, at små biler er populære på disse kanter, og selvom Amalfikystvejen det meste af tiden er bred nok til at to biler kan passere hinanden, så er sagen en anden, når der pludselig kommer en bybus rundt om hjørnet. For der sad jeg, mens trafikken stod stille, og kæmpede med at få lejebilen i bakgear og manøvrere den baglæns ad de snoede veje, mens det går ned ad bakke. Og de lokale ryster blot på hovedet.
Amalfis klippelandskaber, hyggelige byer og citronlunde har tiltrukket turister i århundreder. Det er næsten 200 år siden H.C. Andersen var her og skrev begejstret om området, og det var endda før automobilen blev opfundet. Så han oplevede aldrig glæden ved at køre her på egen hånd, men jeg er sikker på, at også det ville han have fundet aldeles eventyrligt
Tyskland: Verdens bedste skovtur går til Schwarzwald
For mange er Tyskland noget, der blot skal overstås, mens bilen arbejder sig ned igennem Autobahn’en på vej til Sydeuropa. Men det er synd, for Tyskland byder på vidunderlige oplevelser, og det siger næsten sig selv, at et land som producerer nogle af verdens fineste køretøjer, også er et sted, der er vidunderligt at udforske i egen bil.
Schwarzwald er Tyskland, når det er allerbedst. De hyggelige landsbyer ligger som perler på en snor, de vidunderlige naturoplevelser står nærmest i kø, men her er også ting, som jeg bliver overrasket over: Små vingårde, gourmetmad og verdens bedste forlystelsespark.
Jeg befinder mig i Tysklands sydvestlige hjørne, helt nede ved grænsen til Frankrig og Schweiz. Der er cirka 800 kilometer fra den dansk-tyske grænse til det grønne og bjergrige Schwarzwald, som er et område på størrelse med to gange Fyn.
Jeg vil gå så langt som til at sige, at en tur rundt i denne del af Tyskland er »verdens bedste skovtur«. Du kan roligt sætte en uges tid af til at udforske området – eller mere. For her er ri-ge-ligt at tage sig til.
Jeg starter turen i byen Bad Wildsbad, hvor de har bygget en sti i trætoppene, som fører op i et skovtårn og videre over en 400 meter lang – og meget smal – hængebro. Så fortsætter jeg til Schluchsee, hvor det gamle damptog ruller mig en tur igennem skovlandskabet.
I Staufen in Breisgau drikker jeg vidunderlig tysk vin på torvet, hvorfra der er udsigt til byens berømte borgruin. I Triberg går jeg op til Tysklands højeste vandfald og smager på landets mest berømte lagkage, Schwarzwälder Kirschtorte – på dansk: kirsebærlagkage fra Schwarzwald.
Det er en stor, flot lagkage med chokoladebunde, flødeskum og kirsebær. På konditoriet Cafe Adler i Triberg har kagen fået et ordentligt skvæt Kirschwasser, som er en potent frugtbrændevin lavet på knuste kirsebær – og det kan smages! Nu er det ikke længere bagværk fra en børnefødselsdag, men noget med langt mere krudt i. Det er slet ikke dumt.
Har du børn med i bilen, skal I sætte en dag eller to af til områdets forlystelsespark. Europa-Park er nemlig kåret til verdens bedste forlystelsespark i 9 ud af de seneste 10 år. Forlystelserne veksler mellem at være søde, sjove og vilde – særligt nogle rutsjebanerne er ret vilde.
Europa-Park er så stor, at jeg vil anbefale en overnatning for at få det hele med. Dine børn vil elske dig for det, og det giver skovturen i Tyskland en ekstra dimension.
USA: Den ikoniske Route 66 fra Chicago til Los Angeles
Verden er i forandring, og i Danmark synes flere og flere at stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt nu er det rette tidspunkt at besøge USA. Tallene fra flyselskaber og rejsebureauer viser i hvert fald, at det mægtige land har mistet noget af sin tiltrækningskraft.
Men USA og biler hænger sammen. Få lande er så oplagte til en kør selv-ferie som USA, hvor hele nationen synes at være indrettet efter bilismens behov. Så det er næsten umuligt at komme udenom USA, når nu den her artikel handler om kør selv-ferier.
Og interessen for USA kan jo sagtens stige igen på et tidspunkt.
Den amerikanske kør selv-drøm må være turen på tværs af USA i bil, men det er værd at huske på, at turen fra New York til San Francisco via I-80 er en køretur på omkring 4.600 kilometer. Det er rigtig mange timer bag rattet, og mindre kan også gøre det.
For en anden ikoniske strækning er den gamle hovedvej Route 66, som forbinder storbyen Chicago med Santa Monica i Californien. Det er amerikansk roadtrip-kultur for fuld udblæsning med moteller, prærie og diners.
Nu om dage kan cirka 80 procent af den gamle hovedvej stadig køres. Skilte anviser »Historic Route 66«, og så er det til tider som at bladre i et levende fotoalbum med billeder af Amerika i det 20. århundrede.
Du kan jo gøre lidt ekstra ud af oplevelsen ved at sætte en playliste på bilens anlæg med sange som »(Get Your Kicks on) Route 66«. På motellet om aftenen kan du læse John Steinbecks roman »Vredens Druer«, der handler om en familie, som tvinges væk fra deres gård i Oklahoma og kører ad Route 66 mod Californien i håb om et bedre liv. Og du kan hygge dig med Pixar-animationsfilmen »Biler« (»Cars«), hvor hovedpersonen – som er en racerbil – ender i en lille by langs den glemte, gamle hovedvej.
For Route 66 er meget mere end en stribe asfalt – det er en del af Amerikas moderne historie.
Færøerne: Underjordiske tunneller, storslået natur og øde veje
Jeg kører ind i den første tunnel allerede kort efter, jeg er landet på Færøerne. For lufthavnen ligger på den ene af Færøernes 18 øer, og hovedstaden, Thorshavn, ligger på en anden.
Der er flere tunneller på Færøerne, end der er øer. Nogle går igennem klipperne og giver adgang til små bygder, der har været afskåret fra resten af landet, mens andre ligger på havets bund og erstatter færgeruter. Det er i en af disse, at verdens eneste rundkørsel under vand findes, og det skal naturligvis opleves i bil.
Vejene er gode på Færøerne. Vejnettet minder i det store hele om danske landeveje i kvalitet. Jeg har dog en mission om at komme godt rundt på de smukke øer, og når turen går ud til de helt små steder, er det via de smalle bygdeveje.
Køreturen til Gåsedalen – eller Gásadalur på færøsk – er noget særligt. Stedet har været fuldstændig afskåret fra omverdenen indtil 2004, hvor tunnellen åbnede. Bygden ligger omgivet af et højt fjeld og dramatiske klipper, der går direkte ned i havet.
Så det er svært med skib, og eneste mulighed for at komme til Gásadalur var stien over fjeldet, der rejser sig over 400 meter. Posten gik ad denne rute og medbragte medicin og andre fornødenheder til det lille samfund. Var det livsvigtigt, måtte helikopteren i sving.
Så tunnellen har gjort en kæmpe forskel. Det har også betydet, at nysgerrige turister er begyndt at besøge denne smukke plet på landkortet. Der ligger en lille café i Gásadalur, men den primære grund til at tage herud er den smukke natur og det spektakulære vandfald Múlafossur. Her styrter vandet direkte fra klipperne og ned i Atlanterhavet.
Køreturene igennem Færøerne er i det hele taget vidunderlige. Landskabet er vildt og voldsomt med de barske klipper og det rå hav. Jeg oplever alle fire årstider på en dag, for om morgenen regner det, ved frokosttid kører jeg igennem sne, om eftermiddagen er det efterårsagtigt, og så lige pludselig stråler solen fra en skyfri himmel.
Når solen skinner, er det helt guddommeligt smukt at køre bil her. Jeg får sagt »hvor er her flot« mange gange undervejs, men så kommer jeg ud af det næste sving, og jeg tænker »wauw – her er jo endnu pænere«.
Køreturen til Tjørnuvík er et helt kapitel for sig. Der bor 48 mennesker i den lille bygd, hvis historie går mere end 1000 år tilbage. Stedet nås via en fem kilometer lang, ensporet vej, som er både smal og snoet. Vejen er hugget ud i klippesiden, og hvis der kommer modkørende, er det om at holde ind på vigepladserne i god tid.
Men det er alle anstrengelser værd. Og ret fascinerende at stå et sted, der er så isoleret, og falde i snak med en lokal kvinde, som kan fortælle om livet på disse breddegrader på dansk. Det her er på alle måder langt fra Danmark, og alligevel deler vi sproget. Det gør en kør selv-ferie til Færøerne til en helt enestående oplevelse.
Australien: En af verdens smukkeste kystveje
Der er virkelig langt til Australien, og det siger sig selv, at det er helt umuligt at tage bilen med hertil. Det enorme land er dog vidunderligt til en kør selv-ferie, så hop om bord på flyet og så lej en bil, når du er vel fremme.
Det har jeg gjort, og det blev til mange tusinde kilometer igennem Australien på en uforglemmelig rejse, der tog mig rundt til de store byer og ind til den røde midte af landet med Uluru – også kendt som Ayers Rock.
Og ikke mindst det ikoniske stykke vej på Australiens sydlige kyst, kendt under navnet Great Ocean Road. Det er en strækning på 240 kilometer langs kysten, som jeg fik integreret i min køretur fra Melbourne til Adelaide.
På den store kystvej har jeg brusende hav til den ene side og eukalyptusskov til den anden. Strækningen bliver ofte kaldt en af verdens smukkeste, og jeg begynder at forstå hvorfor. Her findes afsides strande, dramatiske klippeformationer og vild natur. Vejen snor sig igennem et område, hvor koalaerne lever vildt, så det her er også naturoplevelser på den store klinge.
Højdepunktet er klippeformationerne De tolv apostle. Det er kalkstenssøjler, der rejser sig op af havet, og selvom navnet antyder, at her skal være tolv, så snyder det. Fordi der har sandsynligvis aldrig været tolv, men længe var der både otte og ni søjler, men så sent som i 2009 væltede en af dem, og nu er der kun syv tilbage.
Så måske er det på tide, at du kommer afsted. Vær opmærksom på, at i Australien kører de i venstre side af vejen – ligesom i England. Så tag det roligt de første par kilometer i lejebilen, for visse ting er helt omvendt: Modkørende trafik kommer fra højre, blinklyset sidder ved rattet, og gearskift foregår med venstre hånd. Det kan være forvirrende i starten, men heldigvis sidder pedalerne som herhjemme, og efter et par kilometer er det helt fint. Og så starter de store oplevelser.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 31. maj 2025.
Vil du have mere inspiration til kør-selv-ferier? Bliv guidet til en tur gennem Sydengland, eller gå på opdagelse i flere af de krigsmuseer, du kan opleve på køreferien rundt i Europa.
