Kør-selv-ferie i Sydengland: På kryds og tværs i Cornwall

Naturskønne Cornwall i den sydvestligste del af England byder på bølgende bakker, vingårde, smukke strande og gårdbutikker med lokale råvarer – og er en oplagt destination til en alsidig kør selv-ferie.

Små fiskerlejer omringet af klippesider, idylliske landskaber, fiskerhuse bygget i lokale kampesten og hjemmelavet fish and chips i lange baner. Det var mine forventninger til englændernes feriefavorit Cornwall. Og det var, hvad jeg mødte.

I en uge med skyfri himmel kan man ikke bede om mere af en destination, der gavmildt deler ud af landlig skønhed, lokalt produceret gastronomi og en forfinet, engelsk charme. For selvom den lokale superstjerne, tv-kokken Rick Stein, kalder sin hjemegn for afslappet og mindre snobbet end resten af England, så har Cornwall helt sikkert en »aire« omkring sig af, hvordan tingene skal gøres og se ud.

Cornwall er en af Englands 47 grevskaber og ligger i det sydvestligste hjørne af landet – på linje med Belgien og det nordlige Frankrig. Det betyder, at der både er palmer og mange andre eksotiske planter, som man normalt ikke forbinder med England.

Som en ørneklo, der dyppes i det nordlige Atlanterhav, er Cornwall omgivet af hav og forrevne klipper, der giver en befriende rå kontrast til det ellers meget pittoreske landskab.

Det er her i dette bølgende bakkede landskab mellem forreven klipper, vi skal på roadtrip den næste uges tid.

Vi er en familie på tre og har lejet et stenhus i den lille by Portloe, der ligger på Roseland Peninsula. Halvøen tiltrækker – af åbenlyse årsager – kunstnere, der portrætterer det idylliske landskab og de mange små fiskerlejer, hvor stenhusene er placeret som vifter op ad skråningerne over de små fiskerbåde.

Portloe har 43 fastboende indbyggere, resten af husene er feriehuse som den cottage, vi har lejet. Desværre er der et lille skår i idyllen. Til salg-skiltene er flere end normalt, for regeringen forbereder en høj skat på ferieboliger. Det betyder, at en by som Portloe er ved at dø langsomt, fordi der ikke er grundlag for den pub, som er byens samlingssted.

Så nu er den lokale Ship Inn også til salg.

Quiz og krabbe

Det er dog ikke noget, man mærker som gæst i den hyggelige og smukt beliggende fiskerby. Der bliver stadig serveret store, hjemmepanerede fish and chips og holdt quiz-aftener på kroen. Og på hotel Lugger, som er det andet spisested i byen, er niveauet hævet en tak, og krabben til deres linguine og de dampede muslinger smager friskt af det hav, man har udsigt til fra restauranten.

Fra Lugger kan man skimte vandrestien South West Path. Den går hele vejen langs kysten i Cornwall og har mange forskellige sværhedsgrader – og udsigtsgaranti til sandstrande, klipper, et vildt hav, fugle og en gang imellem en delfin.

Er man glad for at vandre, er det en oplagt måde at komme fra by til by langs kysten.

Vi har dog en anden plan. Vi har lejet en bil og har udvalgt nogle fikspunkter – Padstow, Land’s End og Falmouth – for at komme så godt rundt i grevskabet som muligt, men med plads til uplanlagte eventyr. Det er i det hele taget nemmest med egen bil i Cornwall, for selvom man ser busstoppesteder her og der, er det ikke den offentlige trafik, der fylder på de små landeveje.

Når man kører rundt i Cornwall skal man forberede sig på, at terrænet er præget af klipper, floder og mindre tanger og halvøer, så man skal ofte ad snørklede veje for at nå frem til en lille by ved vandet, og for det meste er landevejene så små, at der kun er plads til én bil. Høje, tætklippede hække eller stengærder omkranser vejene på hver side, og krogede træer fletter fingre hen over vejen og danner et grønt tag. Når man passerer en anden bil, og den ene viger
eller bakker, hilser man på hinanden.

Det hele er meget Postmand Peragtigt og utroligt charmerende, hvis man har givet sig tid til det i ferieplanlægningen.

Cornwalls snørklede indretning med mange små landsbyer, der ikke er direkte forbundne, betyder også, at der kan være langt til et supermarked. Fra Portloe skulle vi hele vejen til grevskabets hovedby, Truro, for at finde større indkøbsmuligheder, men kunne også tage til nabobyen Veryan og købe få fornødenheder i den super charmerende kombinerede købmand, posthus og gårdbutik.

Til gengæld er der aldrig langt til en pub med hjemmelavet mad eller en gårdbutik, der også har café. En udfordring er dog, at de høje hække langs vejene gør det svært at orientere sig i landskabet, og at man derfor meget nemt misser skiltene til gårdbutikker, der pludseligt dukker op i vejsiden.

Padstein-jubilæum

Padstow bliver kaldt “Padstein” af lokale, fordi kendiskokken Rick Stein efterhånden har overtaget halvdelen af byen. Der er delte meninger om, om hans forretningsimperium, der fylder 50 år i år, har været godt for byen. Det har dog helt sikkert tiltrukket mange turister gennem årene til den charmerende lille havneby. Når solen skinner fra en skyfri himmel, kan det være svært at komme frem på havnen, der er fyldt med børn, der fisker krabber, isspisende familier og gademusikanten John, der spiller guitar, men hellere vil have en snak.

Blandt Steins restauranter finder man både den finere fiskerestaurant på havnen, en bistro og en café med mere familievenlige fiskeretter. Har du mere lyst til et stykke kage, er den pastelfarvede café Cherrytree stedet at få en stor skive kaffe-valnøddekage eller lemon drizzle, som er en luksusudgave af vores egen citronmåne.

På restauranten Greens får man god udsigt over havnen og den grønne eng over byen. Engen er også et godt sted at slå mave, og herfra er der udsigt til det indløb med hvide sandstrande, som er med i Rick Steins madprogrammer. Hvis stranden trækker, kan man tage en lille færge derover.

Ellers kan man køre forbi Harlyn Beach på vej til restauranten The Pig, som vi har booket bord på hjemmefra. Harlyn Beach er kæmpestor og med gult sand. Voksne, børn og hunde hænger ud på stranden. Hunde er i det hele taget i fokus i Cornwall, hvor restauranter og butikker går langt for, at de firbenede har det godt.

Svinegod oplevelse

Vi ankommer til The Pig i aftensol, hvor der venter os en helhedsoplevelse i den smukke ejendom fra 1500-tallet. Indretningen indrammer med god stil både de gamle detaljer med store, tunge trædøre og den moderne fine dining møder afslappet lade med lokale råvarer på tallerkenen.

Udenfor huset er der flere små kroge med borde og stole under parasoller, og den dag vi kommer, har stedet lige fået tre nye krølhårede grislinger tilføjet et par brogede grise, høns og agerhøns, fortæller vores tjener, der hele tiden er på tæerne og afslappet venlig.

Restauranten har en “25-mil-menu”, hvor mindst en tredjedel af råvarerne skal være produceret inden for 25 mil fra The Pig – hvis de ikke kommer fra restaurantens egen køkkenhave.

Vi får blandt andet asparges med friskost, teriyakimarineret svinemave og smørstegt fladfisk, men forvent ikke at kunne bestille det samme, for menuen skifter op til to gange om dagen.

Vi bestiller også lokalproduceret vin til middagen, for England producerer faktisk en hel del udmærket vin. Særligt mousserende vine er blevet populære de senere år.

Normalt er det Sussex, der fremhæves, fordi grevskabet længere nordpå efter sigende har samme terroir som Frankrig. Men i Cornwall kan man også sagtens besøge prisvindende vingårde med smagning og fantastisk udsigt.

Lige i nærheden af The Pig ligger for eksempel Trevibban Mill, der kunne sende de første flasker på markedet i 2015. På den moderne, svævende terrasse kan man smage fem af vingårdens vine, mens man nyder et bræt med lokale oste og hjemmelavet hummus. Prøv for eksempel Black Ewe-hvidvinen, de selv beskriver som “typisk engelsk” med sin sprøde mineralitet og smag af grønne æbler og lime.

En anden vingård, der er på alle de lokales læber, er Camel Valley i Bodmin. Den familiedrevede vingård har fremstillet vine siden 1989 og har både vundet et hav af priser for sin mousserende rosévin og er leverandører til det britiske kongehus. Den smukke vingård sælger vin på glas til fem pund, som man kan nyde på stenterrassen med udsigt over vinmarkerne.

Fascinerende glober

Bodmin ligger ikke langt fra Eden Project, så Camel Valley er oplagt at besøge i forbindelse med en udflugt til de utrolige biotoper, der blev bygget i en gammel grusgrav for 25 år siden. De store kupler rummer både regnskov og Middelhavsfauna og er både en attraktion og et forskningsprojekt.

Der er noget sci-fi -agtigt over de kæmpestore halvkugleformede drivhuse, og man kan sagtens få en halv dag til at gå i den indbydende anlagte park, hvor man også kan tage en svævebane hele vejen hen over kuplerne.

Billetterne er ret pebrede og giver automatisk adgang til Eden et helt år. Det er nok de færreste turister, der kommer tilbage inden for et år, men det er en måde at støtte forskningsprojektet på.

På vej tilbage fra Eden Project passerer vi St. Austell, hvor det lokale bryggeri ligger. Byen er ikke spændende i sig selv, men den er et hub for veje ud til flere små strande og byer som for eksempel Poldark, hvor flere piratfilm er filmet.

Vi møder mange små skilte, der viser ind til “Farm det ene og det andet”. På den måde virker Cornwall meget lokal og traditionel, og det er en god idé at stoppe, når man ser noget, man kan lide, for det kan være svært at finde igen.

Selvom Cornwall er ren, engelsk country-charme med vilde buskadser, grønne enge og charmerende hegn, der er blevet vejrbidt på den fede måde, og alt hedder noget med “barn”, “cottage” eller “farm”, har grevskabet også en helt anden fortid som mineområde.

Hvis man er historieinteresseret, kan man runde byen Redruth, der i sig selv ikke er den store fornøjelse, men stadig har tydelige spor af at være gammel mineby.

I området ligger ruinerne af syv UNESCO-beskyttede kobber- og tinminer, der var en stor del af industrialiseringen, og som gjorde Bassetfamilien stenrige. Besøg for eksempel Basset Mines South Wheal Francis.

Spring verdens ende over

På vej mod Land’s End, som er den vestligste spids af England, kan man for eksempel svinge forbi St. Buryan Farm Shop, hvor man kan købe lokalproducerede varer og også få serveret den lokale stolthed: cornish pasties. Det er det, vi kalder pirogger og som på spansk hedder empanadas. Dejen varierer, men princippet er det samme.

Selve oplevelsen af Land’s End er lidt en skuffelse og ikke rigtigt et besøg værd. Det er mere en miniforlystelsespark end et interessant sted at besøge – med mindre man pinedød vil have en forblæst selfie med Atlanterhavet i baggrunden.

Kør i stedet til Minack Theatre, der ligger tretten minutter derfra i bil. Rowena Cade købte grunden i begyndelsen af 1920’erne, og i 1929 begyndte hun at bygge sin drøm om et teater, hun selv kunne være med til at lave kostumer til. Sammen med sin gartner og et par andre lokale byggede hun det imponerende amfiteater ind i klippen med håndkraft og få værktøjer.

Siden har teatret været omdrejningspunkt for flere årlige opsætninger, og hvis man er heldig som os, kan man rende ind i en øvegang for en teatertrup, der bevæger sig faretruende tæt på havet, når de optræder på den åbne scene med fantastisk udsigt.

Færgefest til Falmouth

Mens Padstow ligger på den nordlige kyst og Land’s End ligger i vest, ligger Falmouth ikke så langt fra vores udgangspunkt langs den sydvendte kyst. Alligevel er turen dertil lang og snørklet på grund af floden Fal.

Heldigvis er der flere steder at krydse floden. Man kan for eksempel tage til den hyggelige lille havneby St. Mawes, der minder om, men er roligere end Padstow. Mange af husene er sommerhuse, og de lokale klager over priserne, der nemt ligger på mellem en halv og fire millioner pund. Det skræmmer de fleste lokale væk, som i stedet søger mod hovedbyen Truro.

På havnen står Jay klar med udlejning af sit-on-top-kajakker, der kan sejles af alle, som vil en tur ned ad floden.

Lidt længere henne ad kajen lægger færgen til Falmouth til. Den tager ikke biler med over, så man skal nå den sidste færge tilbage, og det var grunden til, at vi i stedet valgte at køre mod en anden lille perle: King Harry-færgen. Kabelfærgen har sejlet siden 1888 og sejler alle ugens dage frem til ved 21-tiden. Overfarten tager kun fem minutter, men det er rigeligt tid til at juble over, hvor sød og hyggelig en lille tur, det er.

Falmouth er en større by med en af verdens dybeste havne. Men den virker meget lille og lokal og vrimler med butikker med kunsthåndværk, antik, genbrug og små caféer.

Den gamle High street er et godt sted at begynde og så fortsætte ned ad Arwenack Street, hvor den lille sidegade Quay Street huser Verdent Seafood Bar. Da vi spurgte en ansat i en bæredygtig kolonialbutik, der lavede peanutbutter på bestilling, om det bedste sted i byen at spise østers, svarede hun uden tøven: Verdent Seafood Bar.

Østers bliver høstet lokalt i Fal på traditionel vis. Det vil sige med sejlbåde og små net, der fejer over sandbunden uden at ødelægge den. På lille, afslappede Verdent koster seks af de store, runde native Fal-øster 18 pund for seks og smager fantastisk. Drik eventuelt en stout fra Londonbaserede Kernel Brewery til.

Det er et perfekt måltid at slutte en fantastisk bilferie af på, hvor Cornwall har vist sig fra sine bedste sider.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 31. maj 2025.

Ønsker du at opleve London på din kør-selv-ferie i England? Læs om 5 udvalgte gastronomiske oplevelser i hovedstaden her eller bliv klogere på hipstergaden Brick Lane i denne artikel.