Oplev stilheden på Svinkløv Badehotel: En tidløs dansk ferieoplevelse

To år på venteliste og fem timers kørsel nordvestpå – for to døgn med havudsigt, harpiksduft og lufttørret skinke. Svinkløv Badehotel er ikke for dem, der har travlt. Og netop derfor er det uundværligt.

Svinkløv Badehotel. Du ved det allerede, når du kører gennem de sidste sving på den snoede vej gennem klitlandskabet. Herude, hvor mobilnettet dør, og nåleskoven dufter af harpiks, barndom og sand mellem tæerne, ligger badehotellet som en tidsløs hemmelighed. Eller så hemmelig er den ikke længere. Det tog os to år at få et værelse. Og det endda kun fordi et trofast par måtte springe et år over.

Vi ankommer til sen kaffe og kage, som traditionen byder sig her. Solen er lav og gylden, og vinden trækker havluft gennem vinduerne, hvor glasset – ja, det løber. Ikke af tårer, men af gammeldags charme. For da hotellet brændte ned i 2016, var det vigtigt for Kenneth og Louise Toft-Hansen at bygge det op, som det altid havde været. Cirka, men bare bedre. Og mere bæredygtigt.

Det betyder blandt andet, at de nye vinduesglas er lavet uden kviksølv som i de gamle dage. Resultatet? En forførende forvrængning, hvor et ellers stille Vesterhavet pludselig ligner en ekspressionistisk bølgefest.

Der er ingen internet. Og det føles moderne. Som i rigtig moderne. For kun de mest progressive steder tør i dag melde sig ud af det digitale ræs. Her er det stilheden, der larmer. Bølgerne, der buldrer. Vinden, der taler. Og os, der tavse observerer det hele.

Næste morgen står vi op til solopgang klokken fem. Havet bruser, og vi trækker i hvide frottékåber og går ned til det kolde, klare morgenbad. Og vi er ikke alene – fra værelserne strømmer gæsterne i samme kåber, med samme ritual. Det føles næsten religiøst.

Værelserne er enkle og smagfulde. Alt overflødigt er skrællet væk. Man får lyst til at åbne vinduet og lade det hele komme ind. Gardinerne blafrer. Havet trænger sig på. Det er alt, hvad man har brug for.

Vi går langs havet, hvor Hærvejen for en stund løber i sandet. Ti kilometer i stilhed og duften af gran. Tilbage på hotellet serveres frokost – en tatar, der er både frisk, blød og uden unødvendigt fyld. Om aftenen kan der vælges mellem tre menuer, og de skifter dagligt. Nogle gæster bliver i en uge, og så hver aften skal der være nye retter at vælge imellem. Vi når at prøve to forskellige menuer. Den anden aften overgår den første. Og det siger ikke så lidt.

Betjeningen er vidunderlig. De unge kvinder i blå kjoler kunne være trådt ud af en Astrid Lindgren-film. Der er noget trygt, romantisk og helt igennem skandinavisk ved det hele. Og vinene – valgt og fortalt af en inspirerende sommelier – sidder lige i skabet. Som prikken over i’et fik vi lov til at udskifte desserten med deres berømte valnøddelagkage. Selvfølgelig.

I kælderen viser Kenneth os sin stolthed: Skinker hængt til tørre siden 2019. Det her er Danmarks eneste sted, hvor lufttørring foregår som i Spanien. »Lille Spanien,« kalder han det. Smagen? Mild, blød og dybt tilfredsstillende.

Efter to dage på Svinkløv kører vi de fem timer tilbage til København. Fornyede. Fyldt op. Med hav i lungerne og stilhed i sindet. Og med et spørgsmål: Hvordan skaffer vi det næste ophold?

»Hvorfor hæver I ikke priserne, når folk står i kø for et værelse?«

Kenneth svarer: »Vi vil ikke være et andet sted. Vi har fået det sted, vi gerne vil have. Gæsterne er mere blandede, end hvis vi hævede priserne. I år har vi haft en ung højgravid kvinde som gæst. Vi vil gerne se hende komme tilbage næste år med et lille barn. Vi vil gerne have den historie med, og vi vil gerne se vores gæster igen hvert år.«

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 24. maj 2025.

Ønsker du at besøge andre steder i Danmark? Læs vores guide til Thy her eller tag med på et romantisk ophold på D’Angleterre her.