Togrejse i Irland: Oplev pub-liv, historie og storslået natur

ANNONCE

En togrejse i Irlands sydlige del byder på grønne nationalparker og små hyggelige lokalsamfund. FRI er hoppet om bord i Dublin og er rejst til de tre destinationer Cork, Kerry og Cobh.

1. Finurlige og festlige Cork

Mens toget kører langs de bølgende irske bakker – dér hvor fårene tilsyneladende lever deres bedste liv – afbryder en automatisk gælisk servicemeddelelse vores samtale.

I Irland bliver alt fra gadeskilte til information fra myndighederne først præsenteret på det oldirske gælisk og derefter på engelsk.

Forvirrende nok kalder irerne gælisk for »irsk«, og sproget regnes for et af verdens ældste skrevne sprog. Men det er ganske få, der faktisk taler irsk i Irland.

Toget, der er en ældre model, charmerende og lidt slidt, tager os fra Dublin mod landets næststørste by, Cork.

En rejse på cirka tre timer med få stop og masser at kigge på i form af de uendelige grønne bakker udenfor og socialrealisme indenfor.

De fleste passagerer ligner trætte pendlere på vej hjem fra arbejde. Men tæt på os sidder to teenagepiger, der bruger turen som et rullende omklædningsrum.

togrejse i irland
Foto: Parastou Booyash

De skifter tøj, glatter hår og lægger makeup – og ud fra deres ivrige snak er der ingen tvivl om, at de skal feste, når vi sammen står af på endestationen, Cork.

Men hvorfor tage til Cork, når de kommer fra Dublin, hvor pub-livet er i topklasse?

Det vender jeg tilbage til. Cork har flere flotte titler.

Rebelske beboere

Byen er for eksempel på 19. pladsen i Global Destination Sustainability Movement i 2025 (blandt andet grundet byens dedikation til naturbevarelse og til FN’s bæredygtighedsmål), og byen er også på National Geographics Best of the World 2025-liste.

Men fordi Cork netop arbejder ud fra en bæredygtig tilgang til turisme, er byen ikke blevet til en turistmagnet. Endnu.

Så det er fortsat de lokale, der præger bybilledet i den charmerende by, der snor sig langs floden Lee (An Laoi på irsk).

Foto: Parastou Booyash

Vi finder hurtigt ud af, at det er heldigt, at Cork har erhvervet sig de flotte titler – for på disse kanter kan man ikke lide at være nummer to til noget, fortæller vores guide, Mairin Aherne:

»Beboerne i Cork har en rebelsk baggrund og foretrækker at være nummer 1 til det meste. Vi er meget stolte af vores by, for vi har alt. Eksempelvis har vi mange pubs, og vi foretrækker det lokalt bryggede øl, Beamish, i stedet for det ellers anerkendte Guinness.«

Mairin forklarer, at det rebelske stammer fra dengang de ydede modstand mod engelsk herredømme, og senere hvor havnebyen gerne ville være økonomisk uafhængig fra Dublin.

»Vi er også lidt mærkelige for uret på St. Anne’s Shandon kirke viser  – fire forskellige tidspunkter på hver af sine fire sider. Men ingen af klokkeslættene er korrekte. Og enhver kan gå op i kirketårnet og ringe med klokken, hvis de lyster.«

Vi føler os dog ikke særlig rebelske lige i dag, så vi springer klokken over.

I stedet tager Mairin os igennem en smal gyde med kunst på murene og ordet »fred« skrevet på alverdens sprog.

Foto: Parastou Booyash

Oplev Nano Nagle Place og Corks skjulte oaser

Videre forklarer hun, at en af byens 36 broer er den første bro i Irland, der bærer en kvindes navn.

Broen er opkaldt efter nonnen Nano Nagle, der underviste fattige kvinder og børn i hemmelighed, da det i 1750’erne var forbudt for katolikker at modtage undervisning.

Hendes historie er en vigtig del af Corks historie. Mairin tager os derfor med til en overraskende oase af en park og gårdhave skabt i Nano Nagels navn.

Stedet hedder Nano Nagle Place og ligger smukt gemt og spredt over flere plateauer.

I haverne er der både et prisvindende museum, et lækkert spisested, designbutik og plads til at slappe af under træerne.

Nano Nagle døde i 1784, men hun er stadig så anerkendt, at troende kommer for at bede en bøn, mens de rører ved hendes kiste, der står i haven.

Stedet er også velbesøgt af lokale, der søger et roligt åndehul væk fra byens centrum og de mange ellers fabelagtige barer.

Det unikke pub-liv og Purple Flag-natteliv i Cork

For der mangler ikke barer i Irland. Og i Cork vil man jo helst gerne kunne konkurrere med Dublins pubkultur.

Min ledsager og jeg er ikke hyppige pub-gæster, men efter at have snakket, sunget og danset med lokale på nogle af Corks barer, må vi konstatere, at denne bys pubber huser en ganske særlig social og kunstnerisk atmosfære.

Foto: Parastou Booyash

Stemningen er måske endda endnu mere hyggelig og inkluderende end i Dublin, fordi det er koncentreret på færre gader og med langt færre turister.

Corks byliv har desuden det socialt bæredygtige »Purple Flagstatus«, som er en international akkreditering til byer, der har et blomstrende, velforvaltet og sikkert natteliv.

Selvom Dublin også kan prale af det samme, forstår vi godt, hvorfor de to piger fra toget kom hele vejen fra Dublin for at feste i Cork.

FAKTA
Det irske togsystem

Det irske togsystem hedder Iarnród Éireann.

Man kan rejse med tog til de større byer, men nogle naturområder er ikke forbundet med tog. Man kan både købe billetter og pladsbilletter online eller på stationerne.

De langsomme ruter køres af ældre tog, mens hurtigere strækninger har nyere tog. irishrail.ie/en-ie

Om Irland
Der bor cirka 5.3 millioner mennesker i Irland, mens Cork huser omkring 200.000 beboere, og regionen Kerry har omkring 165.000.

Hovedsproget er engelsk, og kun cirka 38% taler lidt irsk. Heraf angiver kun 10% af dem, at de taler det godt. De fleste af de 10 % er unge.

Kilde: irishtimes.com

Få inspiration til din tur her

2. Vandudsigt fra sædet mod Titanics sidste stop i Cobh

Videre på ruten venter en af de flotteste togruter, der dog kun varer cirka 30 minutter.

Det er ruten fra Cork til Cobh – byen hvor Titanic tog de sidste passagerer med ombord.

I toget sidder vi med udsigt på begge sider af vinduerne, for vi kører langs halvøer og hen over floder.

Og på en del af strækningen har vi vand på begge sider, inden landskabet skifter til små landsbyer langs kysten.

I Cobh venter farverige huse, bystruktur i flere plateauer, og små hyggelige caféer og butikker.

Udvalget er meget småt, men byen har en stor fortid, og på museet The Titanic Experience, kommer historien pludselig meget tæt på.

Foto: Parastou Booyash

Titanic Experience: I sporet på de sidste passagerer

Min entrébillet står i Nora Keanes navn. Hver museumsbillet er koblet til en af de 123 passagerer, der gik ombord på Titanic netop herfra – på det sted, hvor den interaktive museumsoplevelse ligger i dag.

Dengang hed Cobh Queenstown, og derfor er afrejsehavnen på min billet også Queenstown.

Billetten er en tro kopi af den oprindelige og gav adgang til anden klasse. Kun tre personer fra Cobh rejste på første klasse, og inde på museet bliver forskellene mellem 1., 2. og 3. klasse meget tydelig.

Her ser vi også, hvordan der blev festet igennem på tredje klasse, mens museumsguiden tørt bemærker, at irerne altid  finder en anledning til at feste løs – selv på Titanic, hvor over 700 passagerer på tredje klasse måtte deles om kun to toiletter.

Videre på museumsaltanen står vi lige præcis samme sted, hvor passagererne stillede op til fotografering, inden de gik om bord.

Og på de interaktive tavler kan vi eksempelvis følge singlemoren til fem børn, der havde ændret sin billet for netop at komme med denne afgang fra Cobh. Fire dage efter afgang skete tragedien, og familien overlevede desværre ikke.

Først helt til sidst finder jeg ud af, at Nora overlevede.

Hun var en af de kun 50 ud af 123 personer fra Cobh-stoppet, der klarede den.

Foto: Parastou Booyash

På vej tilbage til toget er det livsbekræftende at se, hvordan dagligdagen naturligvis går videre i den lille by med den store historie.

Her dekorerer børnehavebørn blomsterkasserne, og man kan tage på en »Wild Walls of Cobh-tur« for at se de vilde blomster, der gror på byens mure og holder økosystemet i gang.

3. Fra Cork til storslået natur og landsbyliv i The Ring of Kerry

Turen med eksprestoget fra Cork til Killarney tager cirka 1,5 time, og som toget nærmer sig Killarney, skifter landskabet fra landlige dale til floder og det fascinerende, bjergrige terræn, som regionen Kerry er kendt for.

Beskyttelse af den vilde natur er en af grundene til, at Kerry er på 12. pladsen i Global Destination Sustainability Movement-listen.

Togruten fortsætter vestpå, men hvis man som os vil opleve det Sydirske landskab, må man skifte til gåben, cykel eller bil.

For her bestemmer naturen, og tognettet skærer ikke igennem den vilde natur. Selve Killarney by er en lille, hyggelig by med farverige bygninger omringet af den grønne nationalpark.

Faktisk er parkens mure en del af byens charme, fordi naturen og bylivet her smelter sammen.

Killarney National Park breder sig over 10.000 kvadratkilometer med sine bjerge, søer, skovområder og vandfald.

Dele af parken har status som biosfære, og der er mange vandrestier.

Foto: Tourism Ireland

Stormfulde eventyr og kulturarv i Kerry Bog Village

Vores vandreplaner bliver dog aflyst, for vi har åbenbart de drilske irske vejrguder mod os. Der er storm, rusk og silende regn, så vores guide Aiden O’Donoghue kører os rundt i Kerry-regionen i sin bil i stedet.

Det bliver til en tur på dele af den smukke rute Ring of Kerry, som i sin helhed er 179 kilometer lang.

Aidan starter med at tage os forbi det traditionelle inn The Fox Inn, for som han siger: »Til dette vejr hører en god omgang Irish Coffee.«

Vi får hjemmelavede scones til, og før vi ved af det, har nabogården inviteret os på besøg i Kerry Bog Village, som er et mindre friluftsmuseum, der viser, hvordan irerne levede i 1900-tallet.

På vej videre kan vi ikke lade være med at prøve kræfter med den ruskende storm.

Aiden kører bilen helt hen til klippekanten, hvor vandet for længst er gået over sine bredder.

Bølgerne er gigantiske og konkurrerer stærkt med vinden, så vi koncentrerer os om ikke at vælte omkuld. Og det bliver en mindre detalje, at vi får våde sokker.

Heldigvis får vores fornuft os på rette vej igen, og vi kører videre til de andre eventyrlige udsigtspunkter i form af rå klippekyst, og stejle grønne bjerge, der forsvinder direkte ned i Atlanterhavet.

Fra Skelligs Chocolate til Star Wars-kulisser i Port McGee

Som en irsk finurlighed dukker der ved et af disse spektakulære udsigtspunkter en mindre chokoladefabrik op.

Det er Skelligs Chocolate, der laver håndlavet chokolade med en af de bedste udsigter helt ud til kysten ved St. Finian’s Bay.

Her er chokolademagerne gode venner med vinden, som de mener giver ekstra smag til deres mange chokoladevarianter.

Vinden er også enorm populær hos surfere, der udfordrer skæbnen ved St. Finian’s Bay. Og der er også gode dykningsoplevelser under de vilde bølger.

Efter smagsprøver på chokoladefabrikken er det tid til frokost. Aiden kører os til en af sine favoritspisesteder, The Fisherman’s Bar, som ligger i den lille, farverige landsby Port McGee.

Her møder vi Aidens venner, der ligesom ham anbefaler den hjemmelavede fiskesuppe, som ligger godt i maven på en stormfuld dag.

Fra Port McGee kan man, på dage uden storm, sejle ud til Skellig Michael Kloster, der er fra det 6. århundrede og på UNESCO’s verdensarvliste.

Her boede munke i bikube-agtige stenhytter, hvoraf nogle af hytterne stadig står i dag.

Denne unikke ø er også brugt som Luke Skywalkers Jedi-hjem i Star Wars, mens selve film-crewet boede i Port McGee under optagelserne af både The Force Awakens og The Last Jedi.

Foto: Tourism Ireland

Mørke stjernehimler og genoplivningen af det gæliske sprog

Den irske charme fører os dog ad andre veje forbi et øde område kaldet Gold Tier Kerry International Dark Sky Reserve.

Hvis man er her om natten, kan man ønske mange ønsker pga. de utallige stjerneskud. Parken er nemlig en af klodens kun tre »Gold Tier International Dark Sky«-reservater – og det eneste på den nordlige halvkugle.

Det er ensbetydende med en usædvanlig mørk stjernehimmel og minimal lysforurening, fordi man er langt væk fra livets travlhed.

Alle disse herligheder ligger på Ring of Kerry, og det er tydeligt, at Aiden er stolt af området. Han er fra Kerry og underholder os med alverdens historier.

Også om dengang hans forældre prøvede at lære ham det irske, som vi hører i togene: »Da jeg var barn, tog mine forældre mig på to ugers sprogophold hvert eneste år hos vores familie ude på landet. Det var for, at jeg kunne lære irsk, men jeg lærte det aldrig. Det er dog som om, irsk er ved at være trendy igen. Så måske kommer mine børn, eller deres børn, til at tale irsk,« forklarer Aidan O’Donoghue.

Hvis det går den vej, vil de kommende irske generationer måske tiltrække Star Wars fans til Kerry med at sige »Go mbeidh an fórsa leat« i stedet for »May the force be with you«.

Coverbillede: Tourism Ireland

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 27. juni 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste ferie i Irland? Find flere artikler her