Ferieguide: Øhop i det sydlige Kroatien

Tag med til Adriaterhavet, hvor tempoet er langsomt, og hvor dagene fyldes med havbad og snorkling, vild natur og masser af god mad.

Midt mellem Kroatiens cypresser og fyrretræer dukker de røde tegltage op over det blinkende hav. Som små dukkehuse kan vi fra færgen se den lille by sno sig op ad klipperne.

Længe lignede det ellers, at vi havde kurs mod tæt skov. Men dér, i et lille indhak for foden af bjergkammen, ligger den lille by Trpanj og soler sig med en idylliske promenade, en lille turkisblå lagune og en stor bølgebryder med en Jomfru Maria-statue til at beskytte byen mod færgens skvulp og havets luner. 

Allerede fra indsejlingen fornemmer vi tydeligt, at tempoet her er afslappet. Ikke dovent, men langsomt – nydende. Et par lystfiskere vinker fra stenmolen, og på havnepromenadens har flere søgt ly for solen under caféernes store parasoller. 

Det føles, som om vi er ankommet til en afsidesliggende ø. Færgens ankomst er en begivenhed, som dagligdagen planlægges rundt om. Den sejler op til fire gange om dagen, og selvom den ikke er eneste vej væk herfra, er det den vigtigste. 

Trpanj ligger på den yderste tredjedel af den 65 kilometer lange, smalle halvø Pelješac. Halvøen er landfast med det kroatiske hovedland, men den specielle grænsedragning, der har givet nabolandet Bosnien-Hercegovina en lille bid kyststrækning – blot 20 kilometer – bryder Kroatien op i to og gør det både nemmere og hurtigere at sejle til Trpanj, hvis man kommer nordfra og skal til denne sydligste del af landet. For den bosniske grænse er også EU-grænseland. 

Det giver en særlig ø-stemning. Også fordi vandvejen tydeligt er en foretrukken trafikåre på disse kanter, hvor øerne er mange, og vejene få i de stedvist ufremkommelige klippelandskaber.

Kystbyen Trpanj på Pelješac-halvøen

En uge her i Trpanj er som en dosis rendyrket afslapning. Det er umuligt at have travlt i denne lille by, der har knap 1.000 indbyggere. Vel ligger her et par hoteller, og vel lever byen i dag af sine sommergæster, men hovedparten af de besøgende er kroater, hvis familier gennem generationer har holdt ferie netop her, og som kommer for at geare ned, dykke i det krystalklare vand eller tage mudderbad i den naturlige kilde bag byens klippefremspring. 

De gode vandrestier tiltrækker også mange, men i juli – hvor temperaturen gerne runder 30-35 grader – vil de fleste foretrække mere svalende aktiviteter.

Det gør vi også, og vi glæder os over de mange forskellige bademuligheder. Lige nedenfor vores lejlighed ligger et bælte af rå klipper. Herfra springer vi, ligesom de lokale, i vandet. Det er dybt og indbyder til snorkling. Midt i byen bader vi i den lavvandede lagune, og i den anden ende af byen finder vi både mudderkilderne og en stor og indbydende strand. 

At gå gennem Trpanj er som at spadsere i et gammelt postkort. Små stenhuse og kalkede mure i douchede farver. Hvide markiser, palmer og klart vand. Ismanden på torvet og de familiedrevne restauranter, der hellere tilbereder særlige retter til de yngste fremfor at servere amerikansk mad. Her har man fokus på det lokale – gode vine og friskfanget fisk og skaldyr. 

Som de fleste andre små kystbyer på Pelješac-halvøen er Trpanj en gammel fiskerby. Gennem århundreder blev det betragtet som et af de stærkeste fiskesamfund i det sydlige Adriaterhav med en stor eksport. Antallet af fiskerbåde er færre i dag, men flere restauranter holder de stolte traditioner i hævd – selv strandbaren byder på friskfanget tunsteak.

Kystbyerne Divna og Orebić på Pelješac-halvøen

Historisk har Pelješac-halvøen hørt under styret i Dubrovnik – den gamle fæstningsby, som i 2010erne blev verdensberømt på ny af at lægge kulisse til HBO-hittet ’Game of Thrones’.

Den ligger halvanden times kørsel fra Trpanj, men vores gæstfri værtinde fortæller, at det er umuligt at opleve det ægte Dubrovnik i juli. Dels på grund af varmen, dels på grund af de enorme krydstogtsskibe, som dagligt sender tusindvis af turister på udflugt i de smalle gader. 

Vi holder os derfor til ’hel- og halvøerne’ og lægger ud med at udforske Pelješac. Vi føler os næsten alene i verden, da vi kører ud mod spidsen af halvøen. Naturen er rå, og advarselsskiltene med tegninger af vildsvin er hyppige i vejkanten. 

Pelješac er tyndt befolket. Ud over et par mindre kystbyer gemmer bjerglandskabet på rustikke vingårde, olivenlunde og bittesmå landsbyer. Men også et væld af eventyrlige badestrande.

En af dem er Divna – en stenstrand gemt i en lille bugt mellem høje klipper med en lavvandet lagune, en hyggelig strandbar og en lille campingplads, der skråner op ad bjergsiden. Her må du finde plads til din vogn eller dit telt mellem træer og klipper, hvis du vil overnatte, for naturen kommer i første række. 

Fra strandkanten er det tydeligt, at øhop er en almindelig rejseform på disse kanter. Små og større sejlbåde passer forbi, og mange gør stop for at bade eller nyde frokosten i den lille bugt, før de sejler videre.

På Pelješacs sydkyst ligger den lidt større og mere turistede Orebić. I det gamle Jugoslavien var det en foretrukken ferieby, og folk fra republikkens større byer byggede ferieboliger her og på den store naboø Korčula. Orebić har både badestrand, strandpromenade og et lille handelsstrøg, hvor du kan tanke op på badelegetøj, dykkergrej og andre feriefornødenheder. 

Fra Orebić tager vi færgen over det smalle stræde til Korčula.

Korčulas skærgård med 18 øer

Havnebyen Korčula, der har samme navn som øen, er en gammel fæstningsby strategisk placeret højt på det nordøstlige ’hjørne’ af den store ø. I byens smalle gader ligger flere kirker, et kloster og stribevis af gæstgiverier og butikker med lokale, håndlavede sager som sæber, smykker og delikatesser.

På toppen af bymuren ligger et strøg, hvor restauranterne serverer friskfangede fisk og skaldyr under store markiser med udsigt over skærgården og Pelješac-halvøen. 

Korčulas skærgård består af 18 små øer, der varierer i størrelse. Nogle er nærmest kun klippeformationer, mens andre huser små landsbyer. Vandet omkring er klart, men også dybt og fuld af liv og tiltrækker derfor dykkere og lystfiskere. Historisk har øerne tjent forskellige formål.

Her har styret i Korčula haft strategiske forposter og vigtige stenbrud – kalkstenene til byens fæstning er for eksempel hentet her. Én ø har været brugt til spirituel fordybelse, mens en anden blev brugt til at isolere spedalske.

Den største af øerne, Badija, er dækket af tæt ege- og fyrreskov. Her ligger et aktivt franciskanerkloster, som kan besøges efter aftale, men de fleste gør holdt på netop denne ø for at gå på dens smukke vandrerute eller bade fra dens strande.

Et mini-øhop i Korčula-skærgården kan stærkt anbefales, hvis du er på disse kanter. En vandtaxi sejler i pendulfart mellem de største af øerne. Har du mod på det, kan du også leje en lille motorbåd og selv sejle ud. Det sidste valgte vi. Og sådan en dag forsvinder hurtigt, når man sejler fra ø til ø og kaster anker i det klare vand, snorkler og kigger på småfisk, finder krabber mellem strandenes klipper, spiser medbragt mad på åbent hav og daser i den vuggende stævn. 

De sydligste af småøerne ligger ud for Lumbarda – en lille, hyggelig ferieby på det sydlige Korčula. Det er her, vi har indkvarteret os, og herfra vi er stævnet ud. Lumbarda ligger smukt omgivet af hav, olivenlunde og vingårde og er kendt for hvidvinen Grk. Byen strækker sig over flere små næs og rummer derfor adskillige virkelig gode badesteder – både sandstrand, stenstrand og rå klipper. Her kan du leje udstyr og tage kursus i alt fra windsurfing til dykning. 

Også her er stemningen afslappet. Når vi ikke sejler eller bader, spadserer vi langs marinaen eller går aftentur på de støvede veje mellem oliventræer og vinranker. Nyder maden og vinen. Gør som de lokale og bruger tid på at betragte solnedgange, lammeskyer og varmeflimmer og på at spejde drømmende efter sejlbådene i skærgården. Her har man tid, og man har ro – eller har man det ikke, så får man det af en uge eller to her på de sydkroatiske breddegrader, hvor det er umuligt at have travlt.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 8. februar 2025.

Mangler du inspiration til din næste ferie i Europa? Find flere artikler her