Caribiens hjerte: 6 oplevelser i Jamaica

Pulsen falder, lige så snart man rammes af Jamaicas sol, reggaemusik og tilbagelænede livsstil. Her er en perlerække oplevelser på den naturskønne caribiske ø, som nu kan nås med direkte fly fra London.

1. Intet Jamaica uden Bob Marley

»No woman, no cry« er en af de sange, som vores guide Onika får os til at synge med på, før hun begynder rundvisningen. Der skal normalt ret meget til, før jeg bliver starstruck. Men pludselig rammer følelsen mig, og jeg er lige ved at blive en »crying woman« med våde øjne. Jeg står nemlig i selveste Bob Marleys hus i Jamaicas hovedstad, Kingston. 

Jeg er rørt, selvom han ikke er her fysisk – og ikke har været det længe. Og også selvom jeg egentlig ikke er en fan. Hans store hus er i dag et museum, og tingene står nogenlunde, som de gjorde, da han boede her. Kuldegysningerne når lige at gå gennem kroppen, da vi træder ind i hans studie, hvor han har optaget tre album. Og hvor store sangerinder som Erykah Badu og Lauryn Hill efterfølgende også har optaget numre. 

Hvert rum i huset fortæller en historie om Marleys begivenhedsrige, men korte 36-årige liv – og en dertilhørende sang, som guiden synger for os. Vi går videre ud i køkkenet, hvor der er et hul i væggen. Det er hullet efter det skud, der blev affyret for at dræbe Marley tilbage i 1976. Han slap dog med skrækken og optrådte et par dage efter på scenen, selvom der var stor politisk usikkerhed forbundet med hans optræden. 

Marley levede for at ændre uretfærdigheden og samfundsforskellene i Jamaica – og i resten af verden – så det var en selvfølge for ham at optræde, selvom hans liv var på spil. Det begynder at give mere og mere mening for mig, hvorfor fans beundrer ham for meget mere end hans musik: 

Marley var den første internationale superstjerne, der kom fra et udviklingsland, hans fanskare vokser stadig, reggaemusikken er blevet verdenskulturarv, og Marley er ikonet på den tilbagelænede rastafari-kultur, som er tydelig i Jamaicas gadebillede.

2. Kingston – en caribisk tidslomme

Kingston ser ikke meget anderledes ud i dag, end dengang Bob Marley gik rundt i byens gader. De farverige lave bygninger står der stadig, men ser dog efterhånden lidt forsømte ud. Gadehandlerne sælger stadig friske kokosnødder fra deres små trækvogne, mens skolebørn i uniformer er ivrige kunder. Visse steder i byen kan man godt fornemme den tilbagelænede marihuana-stemning, som Jamaica er berømt og berygtet for. I Jamaica er det nemlig lovligt at købe og bruge to ounces marihuana svarende til 57 gram. 

Hvad der til gengæld ser anderledes ud i dag, er den del af byen, hvor kunstnere får lov at pynte vægge og mure med deres farverige værker. Det er byens unge, kreative miljø ved navn Kingston Creative Hub, der står bag initiativet. Her inviteres både helt nye og mere etablerede kunstnere fra hele verden til at skabe malerier, der viser musikken og kunsten i landet. Og de kommer fra hele verden. Gennem historien er Jamaica blevet formet gennem indflydelse fra Afrika, Europa og Asien – ikke mindst Indien, hvorfra marihuanaen angiveligt skulle være kommet fra.

Der er endnu mere kunst at opleve i National Gallery of Jamaica, hvor du finder en kollektion af lokale og caribiske kunstneres værker.  

Kingston kan også prale med at have Caribiens største botaniske have, Royal Botanical Gardens, som er et levn fra kolonitiden, hvor englænderne etablerede haven i 1873. 

Bob Marley-fans vil nok også finde det interessant at besøge kvarteret Trench Town, hvor Marley og andre lokale musikere voksede op. Om aften kan du finde en bar med levende musik, så du også får den oplevelse med. Husk desuden at smage jerk-sauce, som er en krydret jamaicansk sauce, der spises til kød og kyllingretter.

3. Eventyrlig riverrafting i Martha Brae

For hvert tag, vores kaptajn, Allan Scarlett, tager, bliver min ledsager og jeg mere afslappede, mens vi flyder på tømmerflåden langs den frodige bred. Han har selv bygget den ni meter lange tømmerflåde af bambus fra området. Ligesom de plejede at gøre i gamle dage, hvor de brugte tømmerflåderne til at transportere bananer fra midten af øen ud til byerne. 

Vi får også lov at styre tømmerflåden, hvilket viser sig at være lidt mere teknisk, end man skulle forestille sig. For mig, der ikke er så høj, er roret flere meter for langt. For jeg skal samtidig også sørge for ikke at styre ind i bredden, hvor de store træers rødder kan være besværlige. Men efter lidt tid, får jeg nogenlunde styr på det.

Flodens vand er lidt køligere end det tropiske havvand, jeg allerede er blevet vant til. Men det er forfriskende lige at tage en dukkert. Hvis man har glemt skiftetøj, kan man købe en sarong fra de »ya mon«-råbende sælgere langs bredden. De lokker også med smukt lavet håndværk af bambus eller træ. Allan og hans kollegaer laver også dekorerede skåle ud af kokosnødder, så husk nogle kontanter, hvis du bliver fristet. 

Tømmerflådeturen på Martha Brae varer cirka 1 time og 15 minutter.

4. Bestig et vandfald i Dunn’s River Falls

Jeg har aldrig været gladere for at eje et par badesko, end da vi bestiger vandfaldet Dunn’s River Falls. For det kan man nemlig. Altså bestige et vandfald nedefra og hele vejen op til toppen.

Guiden tager os med til startpunktet på stranden, hvor vandfaldet munder ud. Herfra skal vi bevæge os op ad en række plateauer, der strækker sig over 183 højdemeter. Nede fra bunden ser det nemt ud, men det ændrer sig, da vi begynder at gå på klipperne med vand til livet. Og man kan åbenbart slet ikke se toppen nedefra. 

»I skal kun træde der, hvor jeg siger til, medmindre I vil have en ret besværlig oplevelse,« griner guiden. Men han mener det, for efter at have taget de samme skridt i vandfaldet i over femten år, kender han alle vandfaldets tricks og faldgruber. Så jeg adlyder, da han siger: »Stil dig lige der, og luk øjnene, mens jeg skubber dig ned i det fossende vand bag det store hul«.

Jeg gjorde det og forsvandt nærmest ned i dybet. Men det var så sjovt, at alle i rækken måtte bede om det samme skub. Og derfra blev der ikke sagt nej til at prøve hans øvrige tricks. Heldigvis nåede vi også op til toppen – takket være de skridsikre vandsko og guidens kyndige vejledning.

Dunn’s River Falls and Park byder også på zipline i de høje træer og en skøn strand med kridhvidt sand. Desuden er der et vandland til børnene – alt sammen i tropiske omgivelser. I øvrigt lagde vandfaldene kulisser til filmen, James Bond, Dr. No.

5. Udforsk de historiske grotter, Green Grotto Cave

Hvis Green Grotto Caves kunne tale, ville de fortælle historier om, dengang slaverne brugte grotterne som gemmested, når det endelig lykkedes dem at flygte. Eller om dengang spanierne brugte grotterne til samme formål, da de gemte sig for englænderne. Eller om tiden mellem de to verdenskrige, da man gemte våben, der skulle sendes til Cuba. 

Vores guider fortæller grotternes spektakulære historie. Det tager cirka 45 minutter at komme igennem de forskellige kamre, og der er også tid til at beundre naturen. For lige så spændende historierne er, lige så fascinerende er naturen, og hvordan det hele er forbundet: de mange mærkelige grotteformationer, træernes rødder, der gror fra jordoverfladen og mange meter ned gennem grotten, til de når grottens underflade.

6. Actionpark og badning fra hesteryg i solnedgangen

Noget tid inden solnedgang begynder vi at skridte stille og roligt ned til stranden på vores flotte heste. Vi kommer igennem et skovområde, hvor hestene har stået i skygge for den varme sol, men deres kroppe føles stadig varme. De tøver derfor ikke med at gå ud i vandet, da vi når ned til stranden – og de nøjes ikke kun med at »gå ud til knæene«. 

Pludselig befinder jeg mig i vandet sammen med min høje hest, der har vand til ryggen. Vi har hver en guide, som er med os ude i vandet, så alt føles godt og trygt, selvom der er bølger. I stedet nyder jeg at være ét med hesten, havet og solnedgangen, der har farvet os allesammen i pastelfarver.

Var vi kommet lidt tidligere, havde vi haft længere tid med hestene. Men vi var forsinkede, for på  samme matrikel er der en adventure-park med zipline, racerbane, vandland, tropisk botanisk have og en have med eksotiske fugle, som alt sammen lige skulle tjekkes ud. 

Coverbillede: Parastou Booyash

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 9. november 2024.

Mangler du inspiration til din næste ferie? Find flere artikler om kulturrejser her