Fra små luksusyachts i Middelhavet til ekspeditionsskibe med helikoptere og ubåde. Vi går på jagt efter det ultimative luksuskrydstogt, og det betyder ikke nødvendigvis guldvandhaner og kaviar, men plads og personlig betjening.
Udenfor vinduerne ligger et solbeskinnet København.
Indenfor i skibets frokostrestaurant går snakken omkring bordene, mens tjenere bevæger sig rundt med tallerkener og vinglas.
Jeg skærer forsigtigt min lobster roll over med kniv og gaffel.
Ved bordene omkring mig griber amerikanerne deres burgere med fingrene. Måske er det mig, der har misforstået noget?
For tag endelig ikke fejl af prisen.
Jeg har allernådigst fået lov til at gå om bord på Evrima til en rundvisning og en frokost, mens skibet ligger i København.
Rederiet er The Ritz-Carlton Yacht Collection, og gæsterne betaler mellem 8.000 og 16.000 kroner pr. person pr. nat i den billigste suite.
I øvrigt er skib måske det forkerte ord.
Evrima er mere yacht end krydstogtskib, og med sine 190 meter og blot 149 suiter med plads til 300 gæster minder det på mange måder mere om et flydende luksushotel.
»Der er i gennemsnit 90 kvadratmeter plads til hver gæst,« får jeg at vide. Og det kan mærkes.
Et hotel stikker til søs
Ritz-Carlton er især kendt for sine luksushoteller. Nu vil hotelkæden også have gæsterne med til søs.
Skibet er da også indrettet som et flydende luksushotel. Og med samme designsprog som på kædens hoteller.
»85-90 procent af vores gæster er amerikanere, og gennemsnitsalderen er 54-55 år,« forlyder det, da jeg spørger til klientellet.
På Evrima er der ingen kamp om liggestolene eller kø for at få et bord i restauranterne.
Luksussen ligger først og fremmest i pladsen og roen.
Da der næsten er lige så mange ansatte som gæster, og at et nyt glas champagne aldrig er langt væk.
Selv gastronomien er skruet op på et niveau, hvor en af restauranterne er skabt af en trestjernet Michelin-kok.
Hen på eftermiddagen begynder gæsterne at komme om bord. Mens de tager hul på deres eventyr, går turen den modsatte vej for mig. Mit besøg er slut, og jeg skal i land.
Tilbage på Langelinie kan jeg høre folk diskutere skibet.
For Evrima ligner ikke de andre krydstogtskibe, der lægger til i København. Det mørkeblå skrog, den hvide overbygning og de lange, rene linjer får det vitterligt til at ligne en yacht i overstørrelse.
På den måde er Evrima et godt billede på, hvad der sker i den absolut dyreste ende af krydstogtmarkedet. For her går udviklingen den modsatte vej af den, vi kender fra de enorme krydstogtskibe.
Småt er godt: Hvorfor mindre krydstogtskibe vinder frem
»Jo mere du betaler, jo finere det skal være, desto mindre bliver skibene,« siger Kenneth Koustrup Christiansen, Head of Cruise Operations i Aller Leisure.
Det lyder næsten paradoksalt i en branche, hvor de største skibe efterhånden har plads til op mod 10.000 mennesker og lokker med vandrutschebaner, gokartbaner, shoppingarkader og et svimlende udvalg af restauranter.
Men i den anden ende af markedet går udviklingen den modsatte vej.
Her husker personalet dit navn, der er altid plads, og skibet er stort nok til at imponere, men lille nok til at lægge til steder, hvor de store krydstogtskibe aldrig kommer ind.
Den ultimative luksus til søs handler efterhånden mindre om guldvandhaner og lysekroner og mere om plads, ro og oplevelser, som er svære at købe andre steder.
Derfor er de små krydstogtskibe i høj kurs.
Luksuriøse ekspeditionsskibe til Antarktis og Amazonas
Middelhavet er fyldt med destinationer, der allerede i navnet emmer af luksus. Som Monte Carlo og Cannes.
Rederierne Silversea, Regent Seven Seas og Seabourn er verdensmestre i den slags luksuskrydstogter.
Samtidig er hotelkæder som Ritz-Carlton begyndt at tage deres luksuskoncept med ud på havet.
Fælles for dem er, at de sejler i Middelhavet om sommeren og i Caribien om vinteren.
Men hvis luksus også kan være at komme et sted hen, som er svært at nå på andre måder, kommer krydstogtbranchens små ekspeditionsskibe ind i billedet.
De er bygget til krævende farvande og destinationer uden krydstogtterminaler.
I stedet for turbusser har de Zodiac-gummibåde, som kan bringe gæsterne i land, hvor der hverken er havn eller kaj. De åbner en helt anden verden.
Jeg har selv prøvet det i Antarktis med Silverseas ekspeditionsskib Silver Endeavour, der bliver kaldt verdens vildeste ekspeditionsskib. Med fine restauranter, spa og min egen butler.
Men gæt engang … jeg kan knap huske et eneste af måltiderne.
Til gengæld husker jeg følelsen af at befinde mig ved verdens ende og kravle om bord i en af skibets små Zodiac-både.
Jeg er pakket ind fra top til tå, mens båden glider gennem det isfyldte farvand.
Jeg husker kulden, det hvide landskab og øjeblikket, hvor jeg sætter støvlerne på Antarktis og bliver budt velkommen af en pingvinkoloni.
Pludselig virker champagnen og kaviaren på skibet mindre vigtige.
Eventyr i høj sol
Men eventyret behøver ikke foregå i frostgrader.
Det tyske luksusrederi Hapag-Lloyd Cruises har en rejse, der begynder ved Atlanterhavet og fortsætter næsten 4.000 kilometer ind i Sydamerika.
I atten dage sejler de fra Belém i Brasilien op ad Amazonas til Iquitos dybt inde i den peruvianske regnskov.
Med plads til blot 199 passagerer kan ekspeditionsskibet fortsætte længe efter, at de store krydstogtskibe må give op.
Længere og længere ind i regnskoven, hvor floderne bliver smallere, og den grønne væg langs bredden rykker tættere på.
Og når selv ekspeditionsskibet må give op, kommer de medbragte gummibåde i vandet.
Så fortsætter eventyret ad mindre floder og bifloder med regnskoven helt tæt på.
Det tager 18 dage. Men sikke en oplevelse det må være.
Helikoptere og ubåde: Den nye standard for luksus til søs
Men lige når det virker, som om krydstogtbranchen har nået grænsen, dukker endnu et skib op og flytter den.
Tag Scenic Eclipse og søsterskibet Scenic Eclipse II.
De 168 meter lange ekspeditionsskibe har plads til omkring 200 gæster i polarområderne og er bygget til at operere i nogle af klodens mest krævende farvande.
Men når selve skibet ikke kan komme længere, har Scenic andre muligheder.
På dækket står to Airbus H130-helikoptere, som kan flyve gæster til steder, hvor hverken ekspeditionsskibet eller dets Zodiacs kan komme frem.
Og hvis du hellere vil den modsatte vej, er der også tænkt på det.
Scenic Eclipse II har nemlig sin egen ubåd, Scenic Neptune II, som kan tage otte gæster plus pilot med ned til omkring 100 meter under havoverfladen.
Forestil dig at sejle ud til Great Barrier Reef i Australien og derefter stige ned i skibets egen ubåd.
Langsomt forsvinder havoverfladen over dig, mens koraller og fisk dukker op på den anden side af ruden.
Eller den modsatte vej.
Du er sejlet til Antarktis, sætter dig ind i en af skibets helikoptere og letter direkte fra dækket.
Kort efter ligger skibet som en lille prik under dig, mens isbjerge, gletsjere og det hvide antarktiske landskab breder sig mod horisonten.
Så sætter helikopteren kurs mod en ø og en koloni af kejserpingviner.
I Amundsens kølvand gennem Nordvestpassage
Til sidst er der de sejladser, hvor selve ruten er eventyret.
I århundreder ledte opdagelsesrejsende efter den sagnomspundne Nordvestpassage.
Det var jagten på en kortere søvej mellem Europa og Asien gennem det isfyldte Arktis. En forbindelse mellem Atlanterhavet og Stillehavet.
I dag kan du købe billet til den samme del af verden på et luksuriøst ekspeditionsskib med bløde senge, gode middage og et glas i baren om aftenen.
Jeg er ret sikker på, at Roald Amundsen gerne ville have byttet.
For først i 1903-1906 lykkedes det den norske opdagelsesrejsende som den første at sejle hele vejen gennem Nordvestpassagen. Undervejs overvintrede han to gange i isen.
I dag tager en fuld gennemsejling med et luksuriøst ekspeditionsskib typisk tre-fire uger, og selv mere end 120 år efter Amundsens bedrift er det fortsat isen, der bestemmer, præcis hvor skibene kan komme frem.
Det er et eventyr, der minder mig om noget, jeg engang hørte: Krydstogtbranchen er det bedste bevis på, at jorden er rund.
For hvis den virkelig var flad, var der stensikkert et rederi, som havde arrangeret et ekspeditionscruise ud til kanten.
Coverbillede: Edgardo Contreras
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 15. august 2026.
Ønsker du mere inspiration til dit næste krydstogt? Find flere artikler her
