Slow travel i Vietnam: Fra Hanoi til Ho Chi Minh City

Den lange togrute »Reunification Express« går fra Hanoi i nord til Ho Chi Minh City i syd og forener det førhen splittede land. Med en gennemsnitsfart på under 50 km/t er der rig mulighed for at suge alle indtrykkene til sig. Læs, hvordan du kan rejse med tog i Vietnam.

Det er langt hurtigere at tage flyet, og det kan faktisk også være mindst lige så billigt.

Alligevel har den 46-årige vietnameser Cuong Duong – der til dagligt arbejder som taxichauffør i Vietnams hovedstad, Hanoi – valgt at tage toget fra hovedstaden i nord til storbyen Da Nang på østkysten.

Rejsen bliver på den måde fjorten timer længere, men for Cuong Duong var beslutningen alligevel et oplagt valg.

»Hvis jeg sad ti kilometer oppe i luften, ville jeg gå glip af alt det her,« siger han og prikker på ruden, igennem hvilken man kan se en palmeomkranset sø åbenbare sig.

Toget – der kører en godt 1.700 kilometer lang strækning fra Hanoi i nord til Ho Chi Minh City i syd – har en gennemsnitsfart på blot 50 km/t.

Togene på ruten omtales som »Reunification Express« (Genforeningsekspressen, red.), da de forbinder det tidligere opdelte Nord- og Sydvietnam, og med den lave hastighed er togturen en ideel mulighed for at opleve det forenede lands varierede landskaber.

Den samlede rejsetid hele vejen fra Hanoi til Ho Chi Minh City er cirka 34 timer. Da Cuong Duong var barn, tog turen på samme togstrækning – der også kaldes for Nord-Syd-jernbanen – 72 timer, husker han.

I 1980’ernes voldsomt fattige Vietnam var det i det hele taget en anden oplevelse.

»Der var ingen komfort overhovedet dengang. Når man skulle på toilettet, gjorde man det direkte ned på skinnerne gennem et hul i gulvet, og mine forældre, to søskende og jeg måtte deles om to sengepladser. Der var ingen aircondition og intet lys, og der var mange lugte overalt,« fortæller Cuong Duong, inden han følger op:

»Det her er noget andet.«

Det må man give ham ret i.

Selvom forholdene på Reunification Express måske fortsat ikke ligefrem rimer på en vestlig forståelse af luksus, er rammerne tilstrækkeligt gode til en komfortabel dags- og natterejse.

Vil du undgå at være tvunget til en plads på en af de lavere klasser, bør du dog booke i god tid.

Michelin-ål og street food i Hanoi

Siden Cuong Duong var barn i 1980’erne har Vietnam gennemgået en markant udvikling: I mange år efter Vietnamkrigens afslutning i 1975 var det østasiatiske land blandt verdens fattigste, men siden blev det en af klodens hurtigst voksende økonomier.

Ikke mindst i hovedstaden Hanoi har udviklingen været ekstrem: I 1980’erne var byen, der i dag har knap 9 millioner indbyggere, en relativt stille by.

Der var nærmest ingen biler eller scootere, og kun de heldigste medlemmer af middelklassen havde råd til en billig cykel.

I dag kan Hanoi ikke just siges at være en stille by.

Biler og scootere suser og dytter i et væk, menneskene strømmer gennem gaderne, der næsten flyder over med små forretninger og ikke mindst et svært indtagende udvalg af gadekøkkener. 

Hanoi er det oplagte første stop på en rejse med Reunification Express, og det ville da også være en stor fejl at skippe hovedstaden.

Vil du ud af byen, er der gode muligheder for ture til nogle af Vietnams største turistattraktioner fra Hanoi.

Det gælder bl.a. risterrasserne i bjergbyen Sapa, det ikoniske Halong Bay samt Ninh Bình-provinsen, som både er kendt for Hoa Lư – Vietnams gamle kejserhovedstad – og for naturområdet, der ofte kaldes »Halong Bay på land«.

Bliver du i byen, må du først og fremmest ikke snyde dig selv for at tage en tur rundt på madscenen.

Jeg ved ikke, hvor mange steder i verden, man kan slentre planløst rundt og tilfældigt støde på en Michelin-anbefalet restaurant, hvor signaturretten er et aftensmadsmåltid til 12 kroner (50.000 vietnamesiske dong) – men det kan man i Hanoi: En nudelret med bouillon og stegt ål på spisestedet Miến Lươn Đông Thịnh.

Da vi en tidlig aften stiger ombord på Reunification Express og efterlader hovedstaden bag os, er det med et vist vemod over at skulle sige farvel.

Over Hải Vân-passet: Togrejsens mest betagende udsigt

Uden for kupevinduerne skifter landskaberne løbende karakter.

Fra rismarkerne uden for Hanoi til østkystens havudsigt, skovklædte bjergsider, fiskerlandsbyer og hvide sandstrande og endelig det tropiske lavland i syd.

Mest populær er turen over Hải Vân-passet mellem de centraløstlige byer Hue – som med sine storslåede monumenter fra Nguyễn-dynastiets tid afgjort er et besøg værd – og Da Nang. 

Da vi nærmer os Hải Vân-passet, falder der en nærmest andægtig ro over vores værelseskammerat Cuong Duong.

Min kæreste og jeg er havnet i en 4-personerskupe, fordi vi var for sent ude til at få plads i en 2-personers, men Cuong Duongs behagelige selskab giver fejlen et altdominerende skær af held i uheld. 

»Jeg bliver aldrig træt af den her udsigt,« siger den 46-årige taxichauffør med sit store smil, der får ham til at ligne en dreng i en midaldrende mands krop.

Det er vanskeligt ikke at dele hans begejstring: På kystsiden åbner landskabet sig pludseligt, nedenfor den stejle bjergside skvulper Det Sydkinesiske Hav, turkisblåt og uendeligt, og på den anden side rejser bjergene sig overvældende op fra skinnerne, dækket af tæt, tropisk vegetation.

I Da Nang springer vi af sammen med Cuong Duong, køber hver en kokosnød med sugerør hos en gadesælger, og besøger vores nye kammerats yndlingsrestaurant i byen til en omgang mì quảng (nudelret fra området) og gỏi gà (en vietnamesisk kyllingesalat).

Efter at have sagt farvel til Cuong Duong har vi tre dages badeferie på et resort ved vandet udenfor Da Nang, inden vi tager videre til UNESCO-byen Hoi An.

Den gamle bydel er kendt for sine gule huse og farverige lanterner, og på en aftentur langs Thu Bon-floden kan man se lanterneklædte robåde glide afsted gennem mørket.

Hoi An er også det rette sted at forny garderoben, for byen er spækket med kompetente skræddere.

Det er dog primært europæiske turister, der præger gadebilledet, og vågner du søvndrukken op efter en morfar i strandsengen på den populære An Bang Beach, er det vanskeligt at afgøre, hvor i verden du befinder dig. 

Et godt tip er at bruge Google Maps frem for TripAdvisor til at finde dit eget strandspot langs kysten, som ofte vil være af mindst lige så høj kvalitet som An Bang Beach, men langt mindre befolket – prøv for eksempel den hyggelige »Hidden Beach« (ssh!).

Fra Nha Trang til sansebombardement i Ho Chi Minh City

Jernbanestrækningen, som Reunification Express kører på, blev færdigbygget under den franske besættelse af Vietnam (eller Fransk Indokina, som det hed dengang) i 1936, men måtte genopbygges efter Vietnamkrigens afslutning i 1975.

I det, der engang var Sydvietnam, kører toget fra Da Nang videre ned langs østkysten til Nha Trang, som blandt andet er kendt for sine mange små øer ud for kysten og sine gode dykker- og snorkelmuligheder blandt koraller og tropiske fisk.

Efter Nha Trang bevæger toget sig ind i landet – forbi floder, landsbyer, palmelunde og rismarker – til endestationen i Ho Chi Minh City.

Trænger du til en sansemæssig rusketur, inden turen går hjem til hverdagslivet, er Ho Chi Minh City det helt rette sted at slutte rejsen: Hvis Hanoi har høj puls, er Ho Chi Minh City – der målt på indbyggertal er landets største – konstant på randen til at sprænge pulsmåleren.

På det store krigsmuseum er tempoet roligere, og du kan også søge ud af byen til de underjordiske gange, Cu Chi Tunnels, som blev anvendt i befrielseskampene mod både franskmændene og amerikanerne.

Skal man rigtigt opleve Ho Chi Minh City, må man dog vigtigst af alt overgive sig til sansebombardementet: De store markeder, den eksalterede fest på Bui Vien Street og de uendelige lys. 

Efter en godt 1.700 kilometer lang togrejse ned gennem Vietnams langstrakte og mangefacetterede geografi, føles Ho Chi Minh Citys forførende kaos i hvert fald som den helt rigtige epilog.

Eller som vores nye ven Cuong Duong formulerede det, da han hørte, at sidste stop på vores rejse ville blive hans barndomsby:

»Alt det bedste og værste ved Vietnam er samlet i den by. Hvis I slutter der, får I hele oplevelsen igen på én gang.«

5 madanbefalinger på Reunification Express-ruten

1. Den simple bánh mì

Bánh mì – en kort baguette med fyld – fås overalt i Vietnam og med mange forskellige slags indhold. Allerbedst er den simpleste variant: Stegt svinekød i grillet brød med en anelse chilisauce – og eventuelt lidt koriander – på toppen. Fås på tilfældige gadehjørner i alle større byer.

2. Michelin-anbefalet ål i Hanoi

På 87 Hang Dieu Street i hovedstaden Hanois gamle bydel, finder du gadekøkkenet Miến Lươn Đông Thịnh. Spisestedet er nævnt i Michelin-guiden og er særligt kendt for sin nudelret med stegt ål – Miến Lươn – der kan mætte en fuldvoksen mand og ikke koster mere end 12 kr.

3. Mì quảng i Da Nang

Klassisk vietnamesisk nudelret, som især forbindes med området omkring Da Nang og naboprovinsen Quảng Nam, hvor retten stammer fra. I Da Nang finder man Mì Quảng overalt – fra små gadekøkkener til moderne restauranter.

4. Cao lầu i Hoi An

Lokal nudelret, som næsten udelukkende forbindes med lanterne-byen Hoi An. Består af tykke, seje nudler serveret med svinekød, friske urter, spirer og sprøde krummer af ris- eller hvedecroutoner. Fås overalt i byen – bl.a. i rigt antal på madmarkedet ved 1 Nguyen Phuc Chu.

5. Street food-marked i Ho Chi Minh City

Det store Ben Nghe Street Food-marked i Ho Chi Minh City er en oplagt mulighed for at gå på opdagelse i det vietnamesiske køkken – og i det asiatiske køkken generelt. Lad nysgerrigheden råde!

Coverbillede: Elric Pxl, Unsplash

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 31. oktober 2026.

Ønsker du mere inspiration til din rejse til Vietnam? Find flere artikler her