På krydstogt med luksusskibet SeaDream i Middelhavet: Lykken er at sidde på dækket og se solen gå ned bag Etna

Turkisblåt vand, elegante cocktails ad libitum og vegansk gourmetmad i solnedgangen. Et Middelhavs-cruise med luksusskibet SeaDream I er ferieforkælelse i flydende form.

»Husk, det er stærkt vanedannende!« Sådan lyder den sidste besked, der tikker ind fra min kontaktperson på rejsebureauet, inden vi sætter kursen mod Maltas hovedstad, Valletta. Her venter det luksuriøse cruiseskib SeaDream I, som over den næste uges tid skal fragte os via Sicilien til Italiens »hæl«, Puglien, gennem Korintherkanalen ved halvøen Peloponnes og videre ud i det græske øhav. Kufferterne er pakket med cocktailkjoler, chinos og stråhatte – og en lille smule nervøsitet. Det er første gang, vi skal på et krydstogt i denne eksklusive liga og er spændte på, hvad der venter.

Hele 95 besætningsmedlemmer skal sørge for, at turen bliver så komfortabel som muligt og sikre, at der ikke mangler rene håndklæder eller champagne i glassene til de knap hundrede gæster, der har booket sig ind på dette cruise her midt i juni måned. Altså næsten ét besætningsmedlem per gæst…

Vi er da også kun lige trådt ind på dækket, da vi får stukket et glas af de gyldne bobler i hånden. Kort efter er der intromøde faciliteret af skibets veloplagte Club Director, Jamie Sommers. Hertil serveres kaviar, delikate canapeer og endnu mere champagne.

Størstedelen af skibets gæster er tilsyneladende gengangere og bevæger sig allerede hjemmevant rundt om bord. Det gælder også for tandlægen Thomas fra San Diego, som vi falder i snak med under intromødet.

Han og hustruen er på deres fjerde cruise med det norske rederi SeaDream Yacht Club, som ejer de to næsten identiske luksusskibe SeaDream I og SeaDream II. »Det er som en lille, stor familie, og servicen om bord er bare den bedste, vi nogensinde har prøvet. Det er de eneste både, vi tager med,« lyder det henrykt fra amerikaneren.

Vi er da også forventningsfulde, da vi tidligt på aftenen stævner ud fra Maltas rustikke hovedstad og lægger byen og dens imponerende fæstningsanlæg og karakteristiske farvestrålende træbalkoner bag os.

Skibslak og flet

»Yachting not cruising – enjoy the difference.«

SeaDream-rederiets mantra klinger eksklusivt og lægger op til en rigtig maritim sejleroplevelse. Her på SeaDream I er der hverken shoppingcenter, bolsjefarvede vandrutchebaner eller minigolf på taget. Og så er skibets maksimale kapacitet på 112 gæster milevidt fra de store krydstogtskibe, der har plads til mange tusinde passagerer. Vi føler os da også hurtigt hjemme, og er efter kort tid på fornavn med en hel del af gæsterne og besætningsmedlemmerne.

SeaDream I breder sig over seks dæk. Poolområdet på tredje dæk er indrettet med parasoller og liggestole og er skibets naturlige samlingssted. I biblioteket på dæk 4 finder man en interimistisk bar og et lille blackjackbord. Der er desuden en spasalon og et fitnessrum i stævnen, hvor man kan holde formen ved lige under rejsen, og, hvis man er heldig, spotte springende delfiner fra løbebåndet.

På dæk 6 kan man slænge sig på »balinesiske daybeds« og hoppe en tur i jacuzzi, eller gnubbe skuldre med de andre gæster i den populære Top of The Yacht Bar.

Hertil kommer en stor spisesalon på dæk 2. Hvor end man placerer sig, kan man være sikker på, at det servicemindede personale er på stikkerne hele tiden: piña colada, kaffe, snacks, og når bølgerne går højt, et pift med fresh air-sprayen og et tilbud om at få pudset solbrillerne.

Kahytterne er rummelige og stilfuldt indrettet. Der står naturligvis en flaske bobler klar, da vi checker ind, og på sengen ligger to pyjamasser i SeaDreams mørkeblå logofarve og med vores navne broderet på.

Alle kahytter er udvendige, men uden balkoner – i stedet er der lagt op til at nyde opholdet ude på dækkene. I første parket til havet og de smukke udsigter. Alle måltider kan, hvis man har lyst (og det har vi), indtages i de udendørs spiseområder, der er indrettet med fletmøbler og blå hynder i maritimt look.

Kaffekopper dekoreret med ankre, og en svag lugt af skibslak, der stammer fra det løbende vedligehold af skibets træværk, er med til at understrege det nautiske udtryk om bord.

På de dage, hvor havet er roligt, kastes der anker og kaldes til havbadning fra agterdækket, der bliver åbnet op til anledningen. De modige tager den ned ad den oppustede rutchebane, der bliver monteret på rælingen og hælder dramatisk ned mod vandet. Turen foregår i høj fart efterfulgt af et kæmpe plask.

Herfra er der en lille svømmetur til den oppustelige ponton, hvor man kan mave sig op og blive varmet af solen og få sig en snak med skibets andre vandhunde. Er man til mere adrenalinsus på havet, kan man også vælge en tur på jetski eller i »bananbåden«, eller bare at padle af sted i en af kajakkerne, der ligesom cyklerne om bord er til fri afbenyttelse.

Dinner »al fresco«

På andendagen ligger vi for anker ud for Taormina på Siciliens nordvestkyst. Solen er på vej ned, og den lune brise indbyder til at opholde sig udenfor. I den rød-orange horisont ses konturerne af vulkanen Etna, som vi besøgte tidligere på dagen på en udflugt med en flok af de andre cruisefæller.

Der er dækket op til middag »al fresco« (i det fri) med hvide duge, vinglas og pudset bestik – og et frisk menukort. Bortset fra en håndfuld faste signaturretter er der hver dag nye, lækre retter at vælge imellem. Dagens kort frister med serveringer såsom hummerrisotto, laksesashimi og avokadokokos-is.

Desuden er der to menuer, den ene Purely Plant-Based. Nok ligger krydstogtferier i den tunge ende af CO2-regnskabet, men også her er efterspørgslen efter grønne alternativer støt stigende. Det fortæller den polske kok om bord, Tomasz Kozlowski, som har stået for at udvikle det gastronomiske koncept på de to SeaDream-skibe.

Vi har som de øvrige gæster klædt om til middagen. Dresscoden om bord er såkaldt country-club casual. I løbet af dagen er der (næsten) frit valg i klædeskabet, mens shorts, jeans, t-shirts og sandaler – for herrernes vedkommende – er bandlyst under middagen. Til gengæld er det helt okay at trække i et par afslappede chinos, som synes at være et allestedsnærværende cruiseitem for mændene om bord.

Leonard Cohens ø

Fra Sicilien sejler vi østover og anløber den lille syditalienske by Otranto. En af de store fordele ved et (relativt) lille skib som SeaDream I er, at det kan gå ind i mindre havne, som ikke er tilgængelige for de store krydstogtskibe.

Der er en hel del andre turister i Otrantos charmerende gamle bydel, men det er et fint sted at ose rundt, og der kommer både lokal olivenolie og hjemmelavet pasta i indkøbsnettet. Hedebølgen er også her kommet tidligt i år, og det er skønt med en kølende dukkert i det krystalklare vand fra stranden midt i byen.

Næste stop er Itea i Grækenland, hvorfra man kan besøge den antikke UNESCO-perle Oraklet i Delfi. Herfra videre til det pittoreske fiskerleje Fiskardo, der ligger på øen Kefalonia, og som byder på smukke, farvestrålende huse og hyggelige caféer – og butikker med masser af hør.

Det er muligt at booke ekskursioner på alle de destinationer, vi besøger på ruten – vinsmagning, »lokal græsk frokost«, grottesejlads og meget mere. En lille følgebåd sejler i pendulfart mellem skib og havne, så det er også nemt at tage på eventyr på egen hånd.

Sidst på turen bliver der kastet anker ud for den lille bilfri ø Hydra, hvor vi bader fra klipperne og går tur i det rustikke kuperede bagland. Det er nemt at forstå, hvorfor sangeren Leonard Cohen valgte at have sit andet hjem her på øen.

Vi er langtfra de eneste, der har fået øjnene op for Hydra, men her er ingen store hotelresorts og ingen trafik. Muldyr bliver brugt til at fragte alt fra kufferter til madvarer op til de små boutique-hoteller, der ligger på de stejle bakker bag den lille havn.

Selfies på Korintherkanalen

En af de sidste dage på turen når vi frem til Korintherkanalen, der forbinder Ægæerhavet med Det Ioniske Hav. Næsten alle – inklusive besætningen – er ude på dækket for at tage selfies og følge med, mens to lodsbåde behændigt guider SeaDream I igennem den godt seks kilometer lange kanal.

Kanalen adskiller halvøen Peloponnes fra det græske fastland. Den blev åbnet i 1893 og skulle spare den 400 kilometer lange sejlads syd om halvøen. Ideen var ikke ny, allerede for 2000 år siden havde den romerske kejser Nero taget de første spadestik til kanalen.

Også tjeneren Ernesto har taget opstilling til en selfie under passagen gennem den berømte kanal. Ligesom flertallet af besætningsmedlemmer er han fra Filippinerne. Som gæster har vi nydt godt af besætningens venlighed og det imponerende serviceniveau, men arbejdet er ikke overraskende hårdt, og det er småt med fridage, fortæller han. E

rnesto lever af drikkepengene, mens han er om bord. Lønnen sendes hjem til familien, og den er med til at sørge for, at hans børn kan få en uddannelse, fortæller han. »Mine tre piger er min inspiration. Det er derfor, jeg gør det her”, siger han.

Ernesto arbejder seks måneder ad gangen på skibet, efterfulgt af to måneders pause, hvor han rejser hjem til sin familie. »Venner og familie må komme til mig. Jeg går ingen steder i de to måneder. Jeg skal bare være derhjemme og blive vartet op.«

Efter syv skønne dage til søs når vi frem til Athen. Et nyt hold cruisegæster checker ind senere på dagen, og Ernesto og resten af besætningen er allerede i gang med at gøre skibet klar og stille bobler frem, så de nye gæster også kan få et uforglemmeligt cruiseeventyr.

FRI var inviteret af Gaia Travel og SeaDream Yacht Club, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 17. august 2024.

Drømmer du om et krydstogt? Find mere inspiration her