Maria Island, Port Arthur og Bruny Island: På øhop i Tasmanien

Sjældne, hvide wallabyer, pingvinkolonier og historiske straffekolonier – den sydlige del af den australske østat Tasmanien byder på vild natur og eventyr i verdensklasse.

Tasmanien er de seneste år dukket op på et væld af rejsehitlister over store og oversete rejsemål, og i foråret kårede National Geographic det sydlige Tasmanien som et af verdens bedste maddestinationer.

Flere er også blevet nysgerrige på øen efter at have set Alene i Vildmarken Australien, hvor den smukke, men nådesløse vildmark i det vestlige Tasmanien er omdrejningspunkt. 

Tasmanien er et af de sydligste steder på kloden, man kan rejse til. Øen er på alle måder helt særligt, mener Susie de Carteret. Hun har rejst i Tasmanien i mere end 20 år og står bag det engelske rejseselskab Tasmanian Odyssey, der udelukkende har Tasmanien på programmet. 

Selv faldt hun for øens uberørte natur, vilde dyreliv og tasmanernes milde sind og store varme. Noget hun også oplever, at rejsende i dag tiltrækkes af. 

»Freden, roen og mennesket, som lever i harmoni med naturen – hvor naturen faktisk har overhånden – i en tiltagende turbulent og konfliktfuld verden, det trækker i folk,« siger hun og tilføjer, at fraværet af industrielt landbrug også spiller ind på oplevelsen. 

At kombinere et besøg på Tasmanien med et øhop er oplagt, mener hun. For det er nemmere, end man skulle tro. På nordsiden af øen kan der være op til 25 minutter med fly til nogle øer.

På den sydlige del er de omkringliggende småøer og halvøer lettilgængelige fra hovedstaden Hobart.

Maria Island: Tasmaniens svar på Noahs Ark

Maria Island ligger ud for sydøstkysten med hvide, uberørte sandstrande, turkisblåt hav og fossile klippelandskaber. Øen har altid haft et rigt fugle- og dyreliv og siden 1970’erne været kendt som Tasmaniens svar på Noahs Ark, da man her satte et stort antal truede dyrearter ud for at sikre deres overlevelse. Det er i dag et af de bedste steder at opleve Australiens dyreliv.

»Her er vombatter, wallabyer, grå kæmpekænguru, Cape Barren-gæs og tasmanske djævle om natten. Der findes ingen indkvartering på øen og heller ingen restauranter eller butikker, men man kan campere eller tage på fire dages guidet vandretur, hvis man vil overnatte,« siger Susie de Carteret og tilføjer:

»Man kan sagtens opleve Maria Island til fods, men jeg anbefaler altid at leje en cykel, for så kan man nå meget mere af øen.«

Den ellers øde ø gemmer også på historiske bygningsværker. Mod nord ligger den tidligere straffefangekoloni Darlington Probation Station, som blev bygget i 1825. I dag anses den for den mest velbevarede af Tasmaniens historiske straffefangekolonier og er optaget som UNESCO-verdensarv.

Man kan komme til Maria Island med færge eller et guided cruise. Køreturen fra Hobart til færgelejet i Triabunna tager cirka en time og færgeturen til Darlington en halv time.

Port Arthurs dystre historie

Har man hang til historie, bør et øhop også gå forbi Port Arthur på den tasmanske halvø.

Her ligger en anden af de tidligere straffefangekolonier, som også er del af den tasmanske UNESCO-verdensarv og betragtes som et af de bedst bevarede eksempler på, hvordan transport af straffefanger og udnyttelse af deres arbejdskraft blev brugt til at udvide europæiske stormagters besiddelser og indflydelse.

Det fire etager høje fængselskompleks husede tæt på 500 fanger, som arbejde med jern, bronze, læder og keramik og fremstillede mursten og mindre skibe for kolonimagten.

Andre fanger blev brugt som ’lastdyr’ på de omkringliggende gårde, hvor de pløjede, slæbte tømmer og trak kærrer.

I dag ligger ruinerne af de gamle bygninger – som blev bygget med fangernes egen arbejdskraft – tilbage i landskabet som et vidnesbyrd om det barske kapitel i Australiens og Europas historie. 

Turen til Port Arthur tager halvanden time fra Hobart, men det anbefales at sætte mere tid af, for vejen går langs halvøens berømte kyststrækning og forbi den smalle Eaglehawk’s Neck med geologiske fænomener som den 60 meter dybe kløft Devil’s Kitchen og den naturlige klippebro Tasman Arch.

Bruny Island – to øer i én

Syd for Hobart ligger Bruny Island, som faktisk nærmest er to øer – North Bruny og South Bruny, kun bundet sammen af den lange smalle tange The Neck.

I dag er det populært med øhop hertil, blandt andet fordi man kan opleve de tolv endemiske fuglearter – fugle, som kun lever her og ingen andre steder i verden.

»Man kan endda bo på et fuglereservat på South Bruny,« siger Susie de Carteret. 

Bruny har også de eneste hvide wallabyer i Australien og quoller, som efter den tasmanske pungdjævle er det største indfødte rovdyr i regionen.

Tager du på en guidet bådtur, kan du se albatrosser, delfiner, pelssæler og hvaler. Tager du til The Neck, kan du fra afmærkede områder se pingviner og fugle som tyndnæbbet skråpe, der yngler på stranden. 

Bruny Island har også nogle af verdens bedste lokale råvarer, påpeger Susie de Carteret: Friskfangede østers, lokale oste og vine, honning og cider. Der er et fint udvalg af overnatningsmuligheder – fra arkitekttegnede luksus-retreats til enkle hytter. 

»Man bør absolut blive og overnatte på Bruny Island, for der er meget at opleve, og øen er stor med langsomme veje og masser af vild natur. Bil er stort set den eneste måde at komme rundt på,« siger hun og anbefaler at booke i god tid, for både overnatning og færgeafgange er begrænsede. 

Det tager cirka 40 minutter at køre fra Hobart til Kettering og 15 minutter med færgen herfra til North Bruny. Der findes også dagture for grupper med afgang fra Hobart.

Coverbillede: Tourism Tasmania & Peter Aitchison

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 5. september 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste ferie Down Under? Find flere artikler her