Langt fra »dødsruten« på Sunny Beach – Bulgariens nordlige Sortehavskyst brillerer med sublim voksenferie

Sortehavskysten er også for voksne, der spiser trøfler, nipper til vin og kigger på historiske guldfund. Tag med på chartertur til den bulgarske ferieby Albena.

Vi kan ikke se en hånd for os, da vi ankommer på hotellet sent om aftenen, men den rytmiske lyd af bølger, der slår ind mod stranden, hører vi tydeligt oppe fra hotellets terrasse. Ellers er her stille uden antydningen af det vilde ferieliv. 

Næste morgen kommer der billeder på gårsdagens oplevelse: Solen glitrer i det krystalklare Sortehav, mens bølgerne stadig ruller ind i samme rytme på den seks kilometer lange og 100 meter brede sandstrand, som udgør en del af Bulgariens populære riviera. Og her er der stadig både stille og afslappet.

Det har ikke skortet på vittigheder hjemme inden afrejsen, men vi kunne ikke være længere væk fra de populære ungdomsdestinationer som Sunny Beach, både hvad angår kilometer og feriekultur end her, hvor vi er tæt på et andet kendt rejsemål, Golden Sands. 

Så mens yngre generationer måske tiltrækkes af »dødsruten« sydpå, brillerer Bulgariens nordlige Sortehavskyst med sublim voksenferie i sin kombination af strandliv, kulturoplevelser og gedigen gastronomi.

Mudderbad i tidslommen

Vi er checket ind i Albena, som kan fejre 55 år som ferieby. Ved første øjekast er det som at træde ind i en arkitektonisk tidslomme, fordi flere af de oprindelige, og nogle steder monumentale, hoteller stadig står i det, man populært kalder sovjet-stil, eller, med et mere trendy udtryk, brutalisme i mursten og beton. 

Efter kommunismens fald i 1989 blev det statsejede resort privatiseret, og der kom løbende flere hoteller i mere international stil. 

I de senere år er der også kommet en større bevidsthed om bæredygtig turisme. Derfor har feriebyen fået deres egen kvægfarm med Angus og Galway, så de kan leve op til manifestet om smagfuldt jord-til-bord-køkken. Desuden er den 140 hektar store matrikel blevet tilført et ressourceeffektivt bioenergisystem.

Men noget har ikke ændret sig siden, det var et statsdrevet ferieparadis: mudderterapi. Medica Albena er den største wellness-spa i Bulgarien med seriøse, lægefaglige behandlinger mod stort set alle fysiske skavanker, og den ligger centralt i Albena, få minutters gang fra de fleste af hotellerne.

I den nærliggende Varna-sø har man opdaget et mineralholdigt mudder med et saltniveau som det, man finder i Det Døde Hav, og det har givet et opsving for en behandlingsform med lindrende mudderindpakninger. Mens det ikke føles særlig glamourøst at ligge på en spartansk briks bag et enkelt gardin og få smurt 45 grader varmt mudder på den udvalgte kropsdel og bagefter blive pakket ind i plastfolie, virker det bare fantastisk på de trætte, ømme muskler bagefter. Så vi forstår godt dem, som køber partoutkort til hele ugen, men 150 kroner for bare én behandling er da også rørende billigt.

Men jorden i området byder også på andet end mudder.

Hemmelig trøffelskov

Der er ingen skilte, men chaufføren kender vejen og parkerer et sted mellem badebyen Balchik og landsbyen Obrochishte. Vi bliver modtaget af trøffeljægeren Dimitar Dimitrov, som kører os ind i sin hemmelige skov. Her bliver vi modtaget af et kobbel logrende hunde, som næsten ikke kan vente med at komme ind og snuse i jordbunden. 

Inden vi starter på jagten, fortæller han kort om trøflens status i Bulgarien, som først inden for de sidste tyve år er blevet regnet for noget i gastronomiske kredse.

Der har altid været trøfler i Bulgarien, fortæller han, men efter et meget langt forbud indført af kirken i middelalderen, blev interessen for dem vakt igen i starten af 1900-tallet. Senere var kommuniststyret lidt uvidende med til at øge de gunstige forhold for trøfler ved at plante meget skov af træer importeret fra Frankrig, og nu er det ikke kun en populær hobby over hele landet, men også et respekteret erhverv.

Vi går rundt med ham i godt halvanden time, og selv om udbyttet denne dag kun er et halvt kilo sorte trøfler, hvor han plejer at kunne finde op til 4-5 kilo sammen med hundene, er han ganske tilfreds. 

Tilbage i træhytten har hans kone gjort klar til servering af små kanapéer med forskellig slags trøffelcreme og tynde skiver af den rå luksussvamp, så hele rummet emmer stærkt af dens naturlige aroma. De er med rette stolte af, at det bulgarske trøffeleventyr begyndte her, og at de har så gode råvarer, at de er anerkendt på lige fod med de italienske til eksport. Er der noget at sige til, at vi skynder os at hamstre?

Brandy og veteran-druer

Før hvert måltid bliver vi nødet til at smage nye varianter af den alkoholtunge Balkan-brandy rakia som appetitvækker, selv om vi foretrækker at gemme tørsten til de udmærkede lokalt dyrkede vine til måltiderne.

Vi har derfor booket en vinsmagning hos landets førende sommelier, Dimo Atanasov, som har været turistguide i 40 år og i løbet af den tid smagt så meget vin, at han føler sig ekspert nok til at udbrede kendskabet til landets vinkultur.

Han tager imod i sit charmerende hjem i Varna, hvor han har indrettet Wine Club Varna under den overdækkede terrasse. Omgivet af kitsch nips og kuriositeter samt bedaget jazz fra vinylplader som lydtæppe fortæller han, at bulgarerne foretrækker hvidvin og – heldigvis – også den tørre smag, som druerne får af at vokse i den meget mineralske jord på Bulgariens 400 vingårde. 

Under kyndig vejledning smager vi os gennem flere druesorter for at ende med den bulgarske veteran, den røde mavrud. Den menes at være i familie med den franske mourvedre, men har i hvert fald givet landet en fornem plads i hjertet hos europæiske vinkendere for sin kraftfulde smag.

Lukket ind i dansen

Mens vi tilbringer et par dage på langs i sandet under den stabile sol, filosoferer vi over, hvad der gør lige dette fjerne hjørne af Europa så attraktivt, at danske charterselskaber har haft det som tilbagevendende rejsemål gennem årtier. En del af forklaringen er, at sammenlignet med Middelhavsdestinationer, er Bulgarien meget konkurrencedygtig på priser. Men måske ligger populariteten også i, at der stadig er en snert af gammeldags Balkan-romantik, som virker dragende og giver et andet facit på ferieoplevelsen. 

Som kunne de læse vores tanker, inviterer hotellet til folklore-aften i banketsalen. På scenen står et ensemble i folkedragter og spiller op til dans i de typiske ulige takter i højt tempo, og selv når de professionelle dansere er i fuld sving, rejser det lokale publikum sig spontant, tager hinanden i hånden og danner dansekæde rundt i salen.

Næste dag får vi en kort lektion i dansen. Skridt for skridt lærer vi at komme ind i rytmen på tælling tre og derefter to, og da aftenen falder på, er vi så heldige, at der er koncert på stranden med en af Bulgariens absolut største stjerner, Desi Dobreva. 

Vi har aldrig hørt om hende, men hun gør det samme, som Ukraines Melodi Grand Prix-vindere Kalusha gjorde i 2022, da de vandt med »Stefania« på lige dele folklore og popmusik. Der er noget smukt i at bevare sin kultur ved at lade den leve videre på vor tids præmisser, og vi lader os fuldstændig rive med af de skæve, skiftende rytmer under den sorte nattehimmel. 

De bulgarske koncertgæster tager spontant hinanden i hænderne og begynder på kædedansen med de traditionelle trin. Undervejs rundt i sandet løsner flere af dem hænderne og inviterer os med ind i oplevelsen af samhørighed. Vi finder deres rytme, så godt vi kan, og føler, at lige præcis dér får vi svaret på, hvorfor det var en god idé at flyve østpå.

Coverbillede: PR

FRI var inviteret af Spies Rejser, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 11. januar 2025.

Mangler du inspiration til din ferie i Europa? Find flere artikler her