Hvert år i juni dækkes gaderne i den italienske middelalderby Spello af gigantiske blomsterbilleder. Det sker under festivalen Infiorata, der er en blanding af konkurrence, folkefest og flygtig skønhed.
Tusindvis af mennesker, processioner gennem smalle gader og blomsterkunstværker i masser af farver. Alle sejl er sat til, når festivalen Infiorata di Spello løber af stablen i middelalderbyen Spello i den italienske region Umbrien. Forberedelserne begynder allerede tidligt på foråret, hvor grupper af kreative indbyggere mødes bag lukkede døre, hvor de tegner skitser og diskuterer motiver. Ingen andre må kende motiverne før selve dagen.
Imens begynder indsamlingen af blomster. På markerne plukkes valmuer, kornblomster, roser og lavendel. De tørres og pilles blad for blad, til man står med bunker af farver – blå, rød, gul og lilla.
Nogle grupper arbejder næsten som professionelle. De får trykt T-shirts med gruppens navn, går all in for at vinde. Her er børn sjældent velkomne – de forstyrrer for meget. Andre tager børnene med og lader dem deltage, selv om det betyder, at arbejdet tager længere tid. For dem handler det ikke kun om resultatet, men om oplevelsen og fællesskabet.
Vi deltog også – men på vores egen måde. Vores gruppe havde ikke nået at melde sig officielt til, så vi slog os ned i en garage på toppen i byen. Her lavede vi vores eget billede. Ingen hemmelige skitser, ingen stramme regler. Børnene lagde blomsterbladene, som de havde lyst, mens vi voksne grillede pølser, drak vin og hyggede.
Mærkeligt nok blev vores lille hjørne et af festivalens trækplastre. Turisterne stoppede foran vores åbne garage, pegede, tog billeder og smilede.
Mesterværk på 24 timer
For de officielle grupper begynder arbejdet lørdag morgen. Byens gader er tømt for biler, og brostenene bliver til lærreder. Først lægges de store skitser ud, og derefter lægges blomsterbladene på plads – ét for ét. Ingen pensler, ingen lim, kun blomster – og en vandforstøver sprøjtes flittigt, for at gøre blomsterbladene tunge så de ikke blæser væk.
Hele natten sidder grupperne på knæ. Man kan gå rundt og følge processen og arbejdet. Byen dufter af blomster, men også af kaffe, vin og cigaretter, der holder trætheden væk.
Stemningen er intens, men ikke stille – man hører latter, hvisken, musik fra en radio – og flere steder ses børn, der kæmper for at holde sig vågne. Til sidst på natten må de give op og lægger sig til at sove direkte på gaden ved siden af de billeder, de har været med til at skabe.
Når solen står op, er byen forvandlet. Gaderne slynger sig i farvede mønstre, pladserne er dækket af bibelske scener og symboler: fredstegn, abstrakte former, jordkloder. Det er et overvældende syn og næsten umuligt at fatte, at alt er lavet af blomsterblade.
FAKTA
Infiorata di Spello
Hvornår: Blomsterfestivalen finder sted hvert år i en weekend i juni, ni uger efter påske.
Hvor: Spello, Umbrien – en middelalderby på bjergsiden mellem Assisi og Foligno.
Sådan kommer du dertil: Fly til Rom, derfra kan du tage toget direkte eller leje en bil. Det tager ca 2,5 time
Overnatning: Byen har få små hoteller og mange Airbnb. Book i god tid – festivalen tiltrækker tusindvis af besøgende.
Mere info: infioratespello.it
Jury, procession og paven
Når de 24 timer er gået, går en jury gennem byen og vurderer værkerne. Der gives karakterer, og til sidst kåres en vinder. Først derefter begynder det højtidelige optog, hvor en kirkelig skikkelse går gennem gaderne og velsigner billederne.
En gang lykkedes det Spello at få selveste paven til at deltage i processionen – et syn, der stadig huskes som festivalens største triumf, da han gik gennem de blomsterklædte gader.
Infiorata er berømt i hele Italien. Det betyder også, at man ikke er alene om at ville opleve den. På selve dagen er der så mange mennesker, at det kan tage en time at mase sig fra bunden af byen til toppen. Kameraerne klikker uafbrudt, og man driver langsomt frem i folkehavet.
Det er smukt – men også intenst. Der er øjeblikke, hvor man næsten glemmer at nyde blomsterne, fordi man mest er optaget af at finde vej gennem menneskemængden.
Få timer efter processionen er blomsterne trampet i stykker, fejet væk, og gaderne tilbage i deres rå middelalderlige form. Der er ingen rester, ingen blomstersouvenir, kun minderne.
Måske er det netop dét, der gør Infiorata så stærk. At en hel by kan gå sammen og skabe en skønhed, som kun eksisterer i ét døgn. At kunst ikke altid handler om varighed, men om at være til stede i nuet.
Coverbillede: Sif Meincke
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 25. oktober 2025.
