Det familiedrevne tyroler-luksushotel Stanglwirt har en imponerende vifte af sport- og wellnesstilbud. Men det unikke er stedets Lipizzanerheste, som gæsterne kan komme helt tæt på.
»Dybere hæle, godt… vær opmærksom på at holde ryggen ret. Og lange ben her!« Rideinstruktøren Maria følger mig opmærksomt rundt i ridehuset og korrigerer min præstation i sadlen på Siggi, en raceren Lipizzaner. Hvid, smuk og livlig. Jeg er henrykt. Og koncentreret om at gøre mig umage, for dette er en once in a lifetime-oplevelse.
For år tilbage oplevede jeg morgentræningen på Hofrideskolen i Wien, der har shows med denne sjældne hesterace, kendt for deres adræthed og skønhed.
Men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg selv kunne ride på én af dem, før Hotel Stanglwirt kom mig for øre: Et hotel i Østrig der, ud over femstjernet forkælelse, har eget stutteri med Lipizzanerheste, som de tilbyder gæsterne at møde og endda ride på både i ridehus og ude i Alpelandet, når vejret er til det.

Jeg står klar i den skinnende rene stald i rigelig tid før den aftalte time. I saddelrummet hænger velpudset hovedtøj og sadler sammen med røde sadelunderlag med hotellets navnetræk i guld. Marie, min instruktør, rækker mig en striglekasse og introducerer mig til Siggi, en flot vallak.
Er man rutineret, klargør man selv hesten og sadler op. Men mindre garvede kan også prøve at ride, for hesten udvælges efter rytterens alder og kunnen, og man kan komme i longe – et reb, som ridelæreren har fat i. En tryg måde at få fornemmelse for det mest basale, såsom hvordan man holder krop og hænder og sidder i sadlen.
For de, der slet ikke skal bede om at komme op på en hest, er der »åbent hus« i stalden og stutteriet, hvor man kan høre om Lipizzanerracen, avlsarbejdet og hverdagen med hestene. Og hvor man får mulighed for at strigle en rolig hest, hvis man vil.
FAKTA
Heste med historie
Der er kun 11.000 ægte Lipizzanere i verden – heraf 24 på Hotel Stanglwirt. Racen er udviklet i Habsburger monarkiet i 1500-tallet til krig og royale ceremonier og hører til Europas ældste.
Alle Lipizzanere kan spores tilbage til otte hingste og blodlinje kan endnu ses i deres navn. De fødes mørke og bliver langsomt mere hvide med årene. Lipizzanere er stærke, smidige og intelligente og trives med udfordringer og komplekse øvelser.
De er loyale og enestående dygtige dressurheste, men kræver kompetent tilridning og træning. Kan opleves på Den Spanske Rideskole i Wien, hvor de trænes og laver shows med det klassiske højere skoleridt.
Hesten kommer til alperne
Det er familien Hauser, der har Hotel Stanglwirt, som er groet til anseelig størrelse rundt om det lille alpebondehus af kraftige mørke bjælker, der har været i familiens eje siden 1732. Elisabeth Hauser er 11. generation og husker, at det blot var en gård med malkekøer og seks gæsteværelser på hendes bedstemors tid.
»Min far, som altid har de vildeste idéer, har skabt det hotel, du ser i dag. Med sine egne hænder byggede han restauranten af træ, der var til overs rundt om i landsbyen, og investerede i et højt gastronomisk niveau,« fortæller hun.

Han kendte Lipizzanerne fra Hofrideskolen i Wien og Stutteri Piber i delstaten Steiermark, hvor de opdrættes. Og i 1970 fik han den tanke, at de ville passe til Stanglwirt, fordi bjerget, der ses fra hotellet, hedder Wilder Kaiser. Og det at ride Lipizzanere er en kejsersport. Et klart match.
Så da han hørte om en stor velgørenhedsauktion i Wien over en fornem Lipizzanerhingst, drog Balthasar til byen og bød den million schilling, han havde mulighed for at ofre på hesten. Men en anden bød over, og han drog skuffet hjem. Næste dag blev han imidlertid ringet op: Overbuddet var fra en svindler uden penge, så hvis Hr. Hauser stadig var interesseret, var hesten hans.
Således kom »Conversano Samira« til Stanglwirt. Jeg ser ham på fotostaten på endevæggen i stalden – den flotte far til flere af staldens heste.

I dag er hotellet bygget ud med masser af værelser og viften af sport og aktiviteter er lang: Workout, cirkeltræning, tennis, tabata, golf, paddeltennis, Nordic walking, yoga, svømmetræning. Foruden 12.000 kvadratmeter wellnessområde bygget af rå sten, der er samlet ind på egnen.
Trods en ihærdig indsats når jeg langt fra at prøve det hele, før hotellets lækre Audi holder klar til at køre mig til stationen i St. Johann, hvor jeg finder perron 2 og dermed vejen hjem til hverdagen. Men, oh fryd, der er stadig et par hestehår på min rullekravebluse.
FAKTA
Derfor sover man skønt
Alle hotelværelser har gulve, møbler og senge af massivt Zirbenholz: Et nåletræ, der vokser i højden i Alperne og er pakket med Pinosylvin, en antibakteriel æterisk olie, der er velgørende for os mennesker.
Træet dufter mildt beroligende og videnskabelige studier viser, at det nedsætter hjertefrekvensen at sove i en seng af denne træsort. Desuden bliver de dybe søvnperioder længere, så man vågner afslappet og veludhvilet. Og ja, det kan tydeligt mærkes.
Coverbillede: Hotel Stanglwirt
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 18. oktober 2025.
Ønsker du mere inspiration til din rejse til Østrig? Find flere artikler her

