Julecruise på Seinen igennem stemningsfulde Normandiet

FRI er stævnet ud fra Paris på et berigende vinterkrydstogt Normandiet tur-retur, hvor kulturoplevelserne og gastronomien kommer som en lind strøm af kalendergaver undervejs.

Grantræet er fint dekoreret i maritimt blåt og guld og står perfekt under lysekronen i krydstogtsskibets vestibule parat til at blive foreviget, da jeg bliver vinket ud til rælingen af ivrige medrejsende med ordene “nu skal du se juletræ!”.

Oh-la-la! Mens MS Viva Gloria langsomt stævner ud fra kajen i det 15.arrondissement på sit såkaldte Adventskrydstogt og nærmer sig broen Pont de Grenelle, toner først lillesøster-udgaven af Frihedsgudinden i New York op på den aflange, kunstige ø Cygnes midt i Seinen. Lige bagved mødes vi af det altid imponerende syn: Eiffeltårnet, der denne sene eftermiddag blinker som tusinde stjernekastere mod den tusmørkeblå vinterhimmel. 

Kan man tænke sig en bedre start på et krydstogt på Seinen, halvvejs ud i Normandiet tur-retur for at få lidt kultur og kalorier under livremmen, mens årstiden er allermest mørk? 

Seinen er Frankrigs længste flod med sine 777 kilometer og har gennem alle tider været en vigtig transportåre. Den har lagt landskaberne her i nord til de spirende nybrud i kunsten, og den er så integreret i fransk identitet og måde at leve på, at den altid omtales med hengivenhed. Nu er den også godt på vej til at blive populær som krydstogtmål.

Normannernes land

MS Viva Gloria er en af de typiske lange, slanke flodbåde, der ses overalt i Europa, og som ofte er indrettet efter deres destination. Denne båd er ingen undtagelse med interiør, der passer til sine franske omgivelser.

De farverige mønstrede tæpper og velourpolstrede møbler, svungne messingarme på lysekronerne og guldindrammede spejle på gangene giver fornemmelsen af noget storslået og stilfuldt, uden at det er et sejlende Versailles. Det skal vi nok få at se, erfarer jeg længere henne i sejladsen.

Mens båden langsomt begiver sig væk fra storbyens lys og ud i oplandet, føles det rart at skutte sig over synet af Normandiet gennem salonens vinduer, mens vi drikker fransk champagne før middagen, der er tro mod det lokale køkken og med passende vine dertil.

Første stop på rejsen, Les Andelys, er en aperitif i sig selv. Umiddelbart gør den ikke meget stads af sig på en dag midt mellem novemberdis og decemberfrost, men rederiets udflugt til Chateau Gaillard, opført af Richard Løvehjerte i 1196, er det første kapitel i vores kortvarige historielektion om normannernes land, hvor nordiske vikinger også gjorde sig bemærkede. 

I dag er det en ruin, men borgmurene og tårnet står stadig og giver en formidabel udsigt over Seine-dalen. Vi er også i cider-land, så tørsten slukkes i mousserende æblemost på den charmerende bondegård, La Ferme des Ruelles.

Malerens mesterværk

Hvis Les Andelys var en forsmag, er næste stop helt sikkert hovedretten. Rouen er en charmerende lille storby med sin helt egen historie, der begynder allerede ved Quai de la Bourse, hvor vi går fra borde. 

Det gode ved flodkrydstogter er, at man kaster anker helt tæt på centrum, så vi har kun syv minutters gang til byens absolut største attraktion: Notre-Dame. Også selv om vi lige slår en omvej ad Pont Boïeldieu med en næsten brutalistisk skulptur af vikinger til minde om dengang, “vi” var parate til at erobre England.

Det hedder kirkerne i næsten alle franske byer hedder Notre-Dame, men denne gotiske arkitekturperle fra 1140 med Frankrigs højeste spir på 151 meter er gået over i historien som populært kunstnermotiv på grund af maleren Claude Monet.

Han boede allerede i Normandiet, i Giverny 70 kilometer fra Rouen, da han i 1892 lejede et par værelser som atelier i en ejendom overfor katedralen og gennem to år malede over tredive billeder af facaden, altid i forskellige farver og lys, alt efter hvilken tid på dagen ånden kom over ham. De blev utroligt populære, dels på grund af det kunstneriske, og dels fordi Frankrig på det tidspunkt oplevede en fornyet interesse for katolicismen.

Jeg skynder mig ned på Musée des Beaux Arts, som har nogle stykker af Monets katedralmalerier hængende sammen med værker af andre kunstnere, der blev inspireret af Normandiets landskaber, og sammen var med til at gøre Rouen til impressionismens vugge.

Kongelig kalendergave

Rouen er på alle måder den perfekte provinsby. Middelalderbygninger med sort eller rødt bindingsværk side om side med solide stenhuse er den perfekte ramme om en før-julevisit og shopping-gaderne Rue du Gros Horloge, Rue La Champmeslé og Rue des Carmes har samme fristelser som Paris til gaveindkøb, men efterhånden som dagen går på hæld, drages jeg mod katedralen igen. 

Dels fordi der er et hyggeligt julemarked med smagfulde boder af typisk mad og drikke for regionen samt pynt og kunsthåndværk, og dels fordi katedralen i det tiltagende aftenmørke bliver oplyst i pastelfarver som en hyldest til Monets malerier. Bedst som alle passagerer tror, at dette er kulminationen i rejseprogrammet, har rederiet en kalendergave i baghånden, som må åbnes næste morgen: vi skal til Versailles.

Fra den lille flække Conflans kører bussen os til monumentet over det franske monarki, Versaillespaladset, inde bag de forgyldte porte i byen af samme navn. Det er på alle måder en overvældende oplevelse, hvad angår størrelse, arkitektur, dekorationer og indretning. 

Vi går gennem den sagnomspundne spejlsal, hvorfra der er udsigt over de sirligt klippede bede og den næsten uendelige park, og ser de kongelige gemakker med portrætter af den moderigtige Solkonge og ikke mindst den senere ødsle dronning Marie-Antoinette.

Trods sin mangel på social forståelse blandt undersåtterne, menes hun at være fejlciteret for at sige ”så lad dem spise kage”, når der ikke var brød nok. Som er det et stikord, har køkkenet på MS Viva Gloria arrangeret en afternoon tea ombord med tilhørende kagebuffet til at fordøje udflugten med.

Notre-Dame over dem alle

Adventscruiset er ved vejs ende, da båden nærmer sig Paris igen. Alle nyder godt af det flydende hotel de to næste nætter, fordi vi lægger til tæt på gode bus- og metroforbindelser. Der er ”fri leg” og da Notre-Dame-katedralen over dem alle netop er genåbnet på Ile de la Cité, bliver det dagens primære udflugtsmål. 

Jeg havde glemt, hvor imponerende rummet og dets akustik er, da orglet sender et brus gennem kirkeskibet og et børnekor lige netop denne dag synger højtiden ind.

Det er også en øjenfryd at gense de ikoniske, runde glasmosaikvinduer og kunstværker af Braque og Matisse i sidefløjene, inden turen går tilbage til skibet. Her mødes besætning og passagerer en sidste gang og løfter champagneglasset mod hinanden i et a votre santé.

Så blev det jul på fransk.

Coverbillede: Adobe

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 15. november 2025.

Ønsker du mere inspiration til din rejse til Frankrig? Find flere artikler her