Cykling, vandring og gourmetmad ved Zermatt og Matterhorn i Schweiz

Det er mondænt, men samtidig råt og upoleret. Schweiziske Zermatt tiltrækker hver sommer et kræsent publikum, der søger udfordring i nogle af Vesteuropas højeste bjerge. Efter aktiviteterne lokker gourmetrestauranterne og luksushotellerne.

Zermatt betragtes som et af Schweiz’ mest eksklusive ferieresorts, og den smukke by med færre end 6.000 fastboende kan prale af fire michelinrestauranter samt fem femstjernede hoteller.

På hovedgaden, Bahnhofstrasse, ligger restauranter, urmagere og juvelérer side om side, og da Zermatt er bilfri, skal gæster parkere deres Bentleyer og Maseratier uden for byen. Kun byens politi og tre læger har tilladelse til at køre rundt i bil.

Vender man blikket mod vest og det 4.478 meter høje Matterhorn, viser Zermatts rå og uspolerede side sig. Det ikoniske og næsten perfekt pyramideformede bjerg betragtes som et af verdens farligste at bestige, og man anslår, at omkring 500 klatrere har sat livet til i forsøget.

Matterhorns klatremæssige sværhedsgrad gør bjerget til en magnet for eventyrere, der har det på deres bucketlist, og i sommerperioden begiver omkring 150 bjergbestigere sig dagligt mod toppen. Læg dertil, at Zermattområdet også frister med mountainbiking, paragliding, klatring, canyoning samt skiløb – også om sommeren! 

Scenen er sat for nogle aktive dage i et eksklusivt miljø, hvor gæster – der for en stor dels vedkommende har masser af økonomiske muskler – mere kommer for at møde udfordringer frem for at se og blive set. Af samme grund er der flere outdoorbutikker, end der er modeforretninger i byen.

Vandfald og Toblerone-tinder

Med et ryk og en stille summen accelererer min elektriske mountainbike de næste mange meter, selv om det går opad med tocifrede stigningsprocenter.

Normalt er jeg pedalkraftfundamentalist og går i en lang bue uden om cykler, der tilbyder elektrisk assistance, men her i Zermatt er det bjergrige terræn så kuperet, at det mere eller mindre umuliggør cykling med 100 procent pedalkraft. Så jeg vælger at se stort på principperne og nyder i stedet turen i det spektakulære landskab.

Via brede spor kører jeg med min guide Cornelius op mod udsigtspunktet Sunnegga i 2.300 meters højde. Akkompagneret af murmeldyrenes piften passerer vi velholdte chaleter på markerne, og vi spejder efter de talrige gletsjere og firekilometertinder, der tårner sig op i højderne over os.

Landskabet omkring Zermatt er intet mindre end majestætisk. Fra områdets højeste liftstation er der udsigt til 38 bjerge, som topper i mere end 4.000 meters højde, og mellem klipperne snor brede gletsjertunger sig i s-form mod dalen. Længere nede omdannes gletsjerisen til små bjergsøer med smaragdgrønt vand samt vandfald, der bruser ud over klipperne.

Rösti Hawaii

Det er tid til frokost, og vi parkerer cyklerne foran Restaurant Findlerhof, der angiveligt ikke har ændret udseende de sidste 150 år. Køkkenet dækker bredt, og gæster kan bestille alt fra raffineret trøffelpasta serveret med nebbiolovin til rustikke kartoffelpandekager ledsaget af lokal øl.

Vi går all in med den schweiziske kartoffelklassiker, der i Findlerhofs version serveres under navnet rösti fantasy. Her er de revne kartofler blandt andet spicet op med nektarin, tomat, kiwi og pære, og værten foreslår en kold feldschlösschen-øl til. Opskriften er næppe autentisk schweizisk, der er nærmere tale om röstiens svar på pizza hawaii, men måltidet mætter og smager pragtfuldt.

Cykelterrænet omkring Zermatt byder på et utal af spor i forskellige sværhedsgrader. Da antallet af flade passager er minimalt, kan man enten komme i højderne ved at tage cyklen med i skiliftene, der kører hele året, eller ved at benytte de føromtalte e-bikes. Og er man til udfordrende nedkørsler, er Zermatt et paradis. 

Eksperter kan vælge downhill-nedfarter med lange hop, stejle kurver og træbroer, mens begyndere kan tage et af de lette flowtrails, hvor sværhedsgraden er begrænset. Til gengæld er legen i centrum.

Drama på Matterhorn

I en glasmontre på Zermatts bymuseum ligger verdens måske mest berømte stykke tov – uprætentiøst lagt frem og gået itu i den ene ende. Men det er ikke hvilket som helst stykke reb.

Det er selve det tov, som blev brugt til den første vellykkede bestigning af Matterhorn i juli 1865, hvor en gruppe, anført af den britiske eventyrer Edward Whymper, endelig nåede toppen efter seks forudgående forsøg. 

Succesen var hjemme, og det gav genlyd verden over, at Matterhorn endelig var besejret, men under nedstigningen gik det galt. En klatrer i Whympers gruppe, der var bundet sammen, mistede fodfæstet, styrtede og trak tre mand med sig i dybet.

Af uforklarlige årsager knækkede tovet, inden Whymper samt de sidste to i gruppen blev revet med, og der var spekulationer fremme om, hvorvidt de overlevende havde skåret tovet over. Alle blev senere frikendt, men tre af de omkomne var briter, så Dronning Victoria forsøgte at forbyde fremtidige britiske bjergbestigningsekspeditioner, da mange adelige per tradition førte an i turene. 

Det bidrog yderligere til dramaet, at den lokale katolske kirke nægtede at lade de omkomne britiske protestanter begrave i indviet jord, og Whymper selv fik en livslang depression på grund af ulykken og det efterfølgende forløb. Han opgav dog ikke sin passion og fortsatte med ekspeditioner til blandt andet Grønland og Sydamerika, og som 62-årig vandrede han på mindre end en uge fra Edinburgh til London og gennemførte dagsetaper på omkring 90 kilometer.

Vandring i højderne

Den store kabinelift ved Klein Matterhorn er fuld af gæster. En del har klatrereb over skulderen samt isøkser og pigsko i ryksækken, andre har vandrestøvler på, og flere har ski med, selv om det er sommer. 

Et par optimistiske dagsturister tager turen op i shorts, poloshirts og lette sweatre – fuldstændig uforberedte på, at dalens tocifrede varmegrader forvandles til temperaturer langt under frysepunktet, når liften ankommer til topstationen på Klein Matterhorn i 3.883 meters højde. 

Klein Matterhorn er det højeste punkt i Alperne, der kan nås med lift, og skulle man være i tvivl, tager det kun få trin op ad trappen i den tynde luft, før åndedrættet registrerer højden. Men udsigten er unik. Mod øst er der uhindret kig til Alpernes næsthøjeste bjerg, Monte Rosa, der rager 4.634 meter op, og i vestlig retning kan man nyde synet af Matterhorns letgenkendelige profil.

Zermatt har meget mere end Matterhorn at byde på, men man kommer ikke udenom, at bjerget er områdets store trækplaster. Matterhorn er verdens mest fotograferede bjerg, og for schweizerne er det et nationalt symbol af stor betydning. Myndighederne har blandt andet bestemt, at Toblerone-chokolade, der fremstilles uden for Schweiz, for eksempel i Slovakiet, ikke længere må bruge billedet af bjerget på emballagen, men indtil videre har Paramount Pictures dog fortsat Matterhorns profil som logo i introscenen til deres film. 

Det ultimative besøg på Matterhorn indebærer naturligvis en bjergbestigning til toppen, men driftige forretningsfolk har fundet en alternativ løsning. For omkring 20.000 kroner kan man købe en helikoptertur, hvor piloten dykker ned i gletsjerdalene og flyver rundt om bjerget et par gange, inden han lader helikopteren ”stå stille” i luften fire meter over Matterhorns top. En dyr, men sikkert effektiv måde, hvis man vil bidrage med en god historie til julefrokosten. 

På turen ned hopper jeg af liften ved Trockener Steg-området og tager på opdagelse. I luften spejder jeg efter de ørne og lammegribbe, der lever i bjergene, og jeg stikker fødderne i det kolde vand i en af de små bjergsøer. Jeg forsøger også at få et overblik over de mange gletsjere, hvis plastiske konsistens betyder, at de er i konstant bevægelse ned mod dalen, hvor de afsmelter. Men det går langsomt, og gennemsnitshastigheden er nogle få meter om året.

Fra øverste hylde

Det siges, at Walt Disney under et besøg i Zermatt lod sig inspirere af byen og dens smukke omgivelser, da det første Disneyland i californiske Anaheim var på tegnebrættet i 1955. I bybilledet ses både belle epoque-hoteller samt århundredgamle træhytter, der er fredede, og på byens omgivende marker ligger ikke et græsstrå forkert. 

Hollywoodstjerner, industrifyrster og politikere kommer jævnligt til Zermatt, men det er ikke noget, byen skilter med. Diskretion har forrang for pral, og hverken på hoteller eller restauranter vil man ud med, hvem der har været på besøg.

Selv om to millioner turister hvert år kommer til Zermatt, er det ikke her, man tager på budgetferie. Men hvis kombinationen af forkælelse og aktiv ferie lokker, fås det hele fra øverste hylde i den lille schweiziske bjergby.

Coverbillede: Zermatt Tourism

FRI var inviteret af Zermatt Tourism, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 10. januar 2026.

Ønsker du mere inspiration til din rejse til Schweiz? Find flere artikler her