Pablo Picassos fødeby, Málaga, er et oplagt sted at starte, hvis du vil blive klogere på Spaniens verdensberømte billedkunstner.
Jacaranda-træerne på kanten af Plaza de la Merced er lige på nippet til at springe helt ud i lilla blomst, mens forårssolen kaster sit lune, blide lys på torvets bænke, der allerede først på dagen er besat af lokale livsnydere i alle aldre. Midt på pladsen står Torrijos-monumentet med den spidse obelisk som vartegn for generalen af samme navn. I 1831 blev han dræbt nede på San Andrés-stranden sammen med 48 af sine mænd for at ville forsvare borgerrettigheder og Málagas frigørelse under Kong Ferdinand VIIs enevælde.
Ovre i det ene hjørne hædres lidt mindre monumentalt en anden oprører. Det er en siddende bronzestatue af byens stolte søn, Pablo Picasso, gengivet som ældre mand, der med en skitsebog i hånden skuer ud over pladsen med ryggen til barndomshjemmet. Dagen lang tiltrækker skulpturen opmærksomhed. Fra flokke af skolebørn, der slår ring om ham som en elsket bedstefar, og til voksne kunstfans, der får taget et billede. Málaga lever højt på, at den senere så berømte kunstner kom til verden her 25. oktober 1881.
Picasso døde 8. april 1973 og bliver i dag betragtet som det 20.århundredes største og mest banebrydende kunstner. Og det var altså her i Málaga, det hele startede.
Besøg i barndomshjemmet
Få skridt bagved bronzestatuen fra 2008 ligger den fem-etagers herskabsejendom, hvor Pablo Picasso blev født en efterårsaften kvart i midnat. Hans far havde lejet førstesalen, hvor familien boede sammen med en bedstemor, og herfra gik deres verden. Efter et par år flyttede de et par opgange væk, stadig med udsigt til Plaza de la Merced, men det er hjørnehuset med nummer 15, som regnes for rammerne om hans første år i Málaga.
Lejligheden er indrettet som museet Casa Natal med møbler i datidens stil og personlige effekter fra barndommen såsom hans dåbskjole,tinsoldater og den store drengs første spæde kunstforsøg, men også helt habile værker af hans far, Don José Ruiz y Blasco, der underviste i kunst på det lokale akademi og bekendte sig til en naturalistisk fremstilling af tilværelsen. Nogle af mindestuerne vidner og så om de fælles passioner, som far og søn delte. Lille Pablo elskede at rende rundt nede på pladsen med ham og jage efter duerne, der skulle blive et tilbagevendende fredsmotiv for ham gennem hele livet.
Han blev også tidligt fascineret af tyrefægtning, efter at han fik lov til at komme med ned på Plaza de Toros ikke langt herfra, hvor den stadige aktive arena La Malagueta ligger. Museet har dedikeret et helt rum til denne inspiration, inklusive en kopi af den kappe, som 1950ernes berømte matador, Luis Miguel Dominguín, forærede Picasso som voksen, og som han faktisk er begravet i.
Der er også en kæmpe fotostat af ham og en anden spansk legende, flamenco-danseren Antonio El Bailarin, som overraskede kunstneren på hans 80-års fødselsdag i den franske by Golfe-Juan med en flaske moscatel fra Málaga, når han nu ikke kunne komme hjem og blive fejret i barndomsbyen. Senere på Picasso-ruten finder jeg ud af hvorfor.
Den aktive sognekirke
Vi går over Plaza de la Merced, hvor Picassos mor handlede ved datidens torvestader, og går ind i den historiske bydel på Calle Granada, hvor der ikke skal meget fantasi til at forestille sig det pulserende hverdagsliv mellem de velbevarede arkitektoniske perler. På hjørnet er der sat en mindeflise op på væggen ved apoteket, hvor hans far hang ud med sine venner i baglokalet.
Få skridt nede ad den smalle gågade ligger Iglesias de Santiago Apóstol som en anden vigtig milepæl i Picassos liv. Fra mit nærliggende hotel hører jeg klokkerne ringe flere gange om dagen, for det er en aktiv sognekirke og ikke kun et historisk monument. Den blev opført i 1487 oven på resterne af en moske, efter at det sydlige Spanien havde været under muslimsk herredømme i århundreder, og kristendommen blev reinstalleret med mange nye kirkeopførelser.
Kirken er åben for alle besøgende, men med ekstra respekt for dem, som går til messe morgen og sen eftermiddag. Jeg ser som det første indenfor døren den store, hvide døbefont, hvor Pablo helt efter katolsk tradition modtog det hellige vand tyve dage efter fødslen. Han fik et hav af navne fra begge sider af familien, men fordi Ruiz var meget almindeligt dengang, valgte ægteparret af give ham moderens efternavn, så han kunne forlade dåbshandlingen med det mere mundrette Pablo Picasso.
Palads for kunsten
Vi zigzagger nogle få meter videre ned ad den travle Calle Granada og drejer til venstre ad Calle San Augustin. Køen udenfor fortæller, at Museo Picasso Málaga er byens vel nok største turistmagnet og det mest besøgte museum i hele Andalusien. Min guide, Maria Palomares Perraut, har forudbestilt billetter, så vi stryger lige ind i det smukke Palacio de Buenavista fra begyndelsen af 1500-tallet.
Det blev ligesom dåbskirken opført på resterne af et muslimsk palads, men i en blanding af renæssance og mudéjar, den særlige mauriske arkitektur, hvis navn betyder »dem, der blev tilbage«. Stilen er arabisk og udført af de muslimske håndværkere, der trods Kong Ferdinand IIs religiøse og politiske samling af Spanien, gerne ville blive boende og fortsætte deres hverdagsliv som før.
På Picasso-familiens tid var det stadig i privateje som adelshjem, men det meste af 1900-tallet havde paladset fungeret som egnsmuseum for finere kunst, da kommunen på foranledning af Picassos svigerdatter, Cristina Ruiz Picasso, og hendes søn Bernard, besluttede at gøre det til et officielt museum for det berømte bysbarn.
Franco til grin
Det åbnede for 20 år siden med 230 originale værker fra familiens egen samling, der er meget repræsentativ for den udvikling Picasso gennemgik som kunstner inden for tegning, maleri, skulptur og keramik sat tematisk og kronologisk op. Vi fornemmer de forskellige oprør og provokationer undervejs i karrieren, men det er først, da guiden viser mig det grafiske blad med titlen »Francos Drøm og Løgn 1« fra 1937, at jeg forstår, hvorfor han aldrig vendte tilbage til Málaga, ja, til Spanien.
Som en tegneserie-stribe gjorde han i ni små tableauer grin med general Franco som en fjollet og afskyelig djævlelignende figur med den typiske moustache. Værket gjorde den spanske diktator rasende. »Picasso havde valgt side med republikanerne under borgerkrigen ved at lave vignetter som disse, der blev trykt i tusind eksemplarer. Konsekvensen af hans klare politiske involvering gjorde ham persona nongrata under Franco-regimet.
Derfor tog det lang tid for os spaniere at forstå ham som kunstner og ikke som en politisk figur,« fortæller Maria Palomares Perraut med henvisning til, at de først rigtig kunne stifte bekendtskab med hans livsværk, da Franco døde i 1975 – to år efter Picasso – og derved også bedre forstå,hvorfor han aldrig nåede at komme hjem til Málaga
Streetart-hyldest
Jeg føler mig ikke helt færdig med Picasso, selv om der nu er bundet en sløjfe på historien. Jeg søger tilbage til barndommens kvarter. I stedet går jeg ind i det up-and-coming kvarter Lagunillas lige bagved Plaza de la Merced. Jeg er ikke gået mange skridt, før jeg ser gadekunstnernes hyldest til Picasso i form af replikaer på husmurene af hans mest kendte motiver. Men der er også deres egne bud på et nutidigt kunstsprog, som kan provokere nogen lige så meget i dag, som Picasso gjorde det på sin måde på sin tid. Málaga kan stadig inspirere dem, som har noget på hjerte.
Spanien rundt med Picasso
Store og små byer nåede at sætte deres præg på Pablo Picasso, og de er perfekte destinationer til at forstå hans kunst.
Malága
Familien boede her til 1891, men kom tilbage tre somre i træk for at holde ferie i de bagved liggende bjerge. Sidste gang Picasso så sin fødeby var i december 1900, hvor han kom på tre ugers juleferie med en malerkollega for aldrig at vende tilbage.
Det skal du se: De permanente Picasso-udstillinger på Museo Casa Natal og Museo Picasso Malága.
A Coruña
Picassos far blev i 1891 udnævnt til professor i tegning på kunstskolen i Galiciens næststørste by, og familien flyttede med i de fire år, ansættelsen varede. Pablo videreudviklede sit talent og lod sig inspirere af Nordvestspaniens vilde natur. Det siges, at han så en nøgen kvinde for første gang på sine vandringer til stranden, og det lagde måske grunden til kvindekroppen som hans tilbagevendende tema.
Det skal du se: Kommunen har genskabt familiens lejlighed i Casa Museo Picasso som et lille, permanent museum med møbler, reproduktioner og få originale værker.
Barcelona
Det manglende gennembrud som kunstner i A Coruña fik Don Ruiz til at søge nyt job i den catalonske storby, og det gav i 1895 Picasso adgang til kunstakademiet La Llotja. Han boede i Barcelona on-and-off indtil 1905 med afstikkere til Madrid og Paris, men det var her han fik sit første atelier og holdt sin første personlige udstilling.
Det skal du se: Museo Picasso Barcelona er det eneste museum, der åbnede i hans levetid, i starten under et andet navn pga. hans udestående med Franco, men det rummer en permanent samling på over 4.000 værker.
Horta de San Joan
Picasso boede to gange med ti års mellemrum i middelalderlandsbyen 30 kilometer syd for Barcelona. Den inkarnerede bybo opdagede glæden ved landskaber, og det var især de kraftfulde klippeformationer, som inspirerede ham til kubismen.
Det skal du se: Det lille bymuseum Centre Picasso d’Orta viser reproduktioner, men også ægte værker fra begge hans perioder i byen.
Buitrago de Lozoya
I 1948 lærte Picasso den spanske barber Eugenio Arias at kende i Frankrig. De to expats blev venner for livet og Picasso skænkede ham mange kunstværker, som Arias senere bragte hjem til sin egen fødeby i Sierra Norteregionen 80 kilometer uden for Madrid.
Det skal du se: Samlingen i Museo Picasso Colleción Eugenio Arias kan ses dagligt på rådhuset i Buitrago de Lozoya.
Madrid
Museo Nacional del Prado’s samling af de store spanske mestre Velásquez og El Greco gjorde uudsletteligt indtryk på Picasso i hans videre udvikling som kunstner, da han besøgte hovedstaden i 1895, og han fortsatte sine studier på byens San Fernando-akademi. Han blev tilbudt stillingen som leder af Prado for 1936-39 og accepterede den, men nøjedes med at støtte museets aktiviteter på afstand fra Frankrig.
Det skal du se: Picassos værker kom til at hænge på Madrids bedste museer, blandt andet »Guernica« på Reina Sofia Museum.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 11. marts 2023. Artiklen er blevet redigeret februar 2025.
