Overnat på Winston Churchills gamle kontor: I London med høj cigarføring

Det er efterhånden lidt over 150 år siden, at Winston Churchill blev født, og i dag er hans kontor i Londons gamle krigsministerium åbnet som luksuriøs hotelsuite. Her kan du sætte dig ved det bord, hvor Operation D-dag blev planlagt.  

Det tidligere krigsministerium i London har været hermetisk lukket for offentligheden i 100 år. Men tiderne skifter, og nu er The Old War Offices åbnet som et ypperligt luksushotel. 

Og hvis udtrykket »historiens vingesus« skal give mening om noget sted, må det være her. For da døren bliver åbnet til »Churchill Suiten«, går der et sus igennem forsamlingen. Vi er 5-6 stykker, der bliver vist rundt af en historiker, og det står hurtigt klart, at denne bygning – og dette værelse – er noget særligt. 

Winston Churchill, der var britisk premierminister fra 1940 til 1945 og igen fra 1951 til 1955, havde sit kontor i et imponerende rum med 12,5 meter til loftet. Med høje egetræspaneler, gigantisk pejs og smukt stukloft. Tapetet er det originale fra 1930’erne, som er nænsomt restaureret, får vi at vide af historikeren. 

Det ene hjørne af rummet er domineret af et stort arbejdsbord. Det er selve det skrivebord, Winston plejede at sidde ved. I midten af rummet står et stort mødebord, hvor en masse vigtige beslutninger er blevet taget gennem tiden. 

»Planlægningen af D-dag er foregået omkring dette bord,« fortæller historikeren. 

I dag er Churchills kontor forvandlet til en ypperlig suite på det luksuriøse hotel, Raffles London at the OWO. Raffles er en af verdens fineste hotelkæder, der tager sit udspring i det legendariske Raffles Singapore. OWO er forkortelsen for »Old War Offices«, på dansk ‘Det tidligere krigsministerium’.

Med andre ord en blanding af overdådig luksus i historiske rammer. Et overnatningssted som intet andet i verden. 

I hjertet af London

Jeg har ganske enkelt aldrig før boet SÅ centralt i London. Der er tre minutters gang til Downing Street. Fem minutter til Trafalgar Square og otte minutter til Big Ben. 

Det giver mening, når jeg tænker på, hvilken rolle det her sted har spillet i moderne britisk historie. Det tidligere krigsministerium er en enorm bygning, der siges at have haft over 1000 kontorer, og var hjertet i de britiske militæroperationer i årene 1906 til 1964. Ordet »Krigsministerium« bruger vi sjældent i dag, hvor det mere diplomatiske »Forsvarsministeriet« har vundet indpas. 

I bygningens storhedstid var Det Britiske Imperium stort og vidt forgrenet. Spioner gik ind og ud ad diskrete indgange og bulletiner om rigets tilstand blev sendt til de fjerneste afkroge af verden. Sikkerhedstjenesterne MI5 og MI6 kom til verden her. Det er derfor heller ingen overraskelse, at dette sted har tjent som inspiration til historierne om en agent i James Bond-klassikeren Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste fra 1969. 

Forfatteren bag de populære spionfilm, Ian Fleming, arbejdede som efterretningsagent i det tidligere Krigsministerium en periode og færdedes i de lange gange under bygningen. 

Bygningen var i sagens natur lukket for offentligheden indtil sidste efterår, hvor Raffles London at The OWO slog dørene op.

Fire kilometer gang

Hotelkæden Raffles tager udgangspunkt i det overdådige Raffles Singapore. Herfra er kæden vokset til en eksklusiv samling af ypperlige hoteller på nogle af verdens mest eftertragtede adresser. 

Raffles havde længe været på udkig efter et sted til et hotel i London, og da det tidligere Krigsministerium blev sat til salg, var de godt klar over, at her var en gylden mulighed. 

Det har taget seks år at gøre bygningen klar til hoteldrift. Stedet var arbejdsplads for 2000 medarbejdere. De sad på 1000 kontorer, som var forbundet af fire kilometer lange gange. Gangene er tre meter brede, og dermed gav det mening at have cykelbude til at piske rundt inde i bygningen med vigtige beskeder, der skulle fra den ene ende til den anden. 

Den her slags steder er jo sjovest, når så meget som muligt af den originale er bevaret. Så gulvfliser, loftslamper, guldhåndtag og alt derimellem er originalt. Internet, aircondition og andre moderne fornødenheder er tilføjet under renoveringen. Derfor har prisen for arbejdet været tårnhøj, og der bliver talt om en regning på over en milliard pund (cirka 8,75 milliarder danske kroner). 

Til gengæld står »The OWO« nu flottere end nogensinde. Den store bygning indeholder lækre restauranter, spændende barer, eksklusiv spa, 120 hotelværelser samt en stribe voldsomt dyre ejerlejligheder. 

Anekdoter og cocktails

Det første som møder mig, da jeg træder ind ad døren til hotellet, er synet af den overdådige hovedtrappe, »The Grand Staircase«. Der hænger en gigantisk lysekrone hen over den elegante marmortrappe, der med sin røde løber er fikspunkt for alles blikke. 

»Folk kommer herind bare for at tage billeder af trappen,« forklarer en vagt, som straks tilbyder at tage et billede af mig foran trappen. Jeg takker ja. 

Da militæret havde bygningen, måtte kun generaler og opefter bruge hovedtrappen. Det var cirka 35 ud af de 2000 medarbejdere. Resten måtte husets andre trapper. Med den ene undtagelse fra reglen, at hvis de lod sig pensionere i bygningen, kunne de få lov at tage turen på deres sidste arbejdsdag. 

De små anekdoter om stedets historie falder i en uendelighed, men primært er det et hotel, og endda et luksushotel i topklasse. 

Om eftermiddagen ligger jeg i spaen og får en vidunderlig massage. Tager en dukkert i den store pool i kælderen. Derefter bevæger jeg mig videre til The Guards Bar, hvis navn refererer til bygningen på den modsatte side af gaden. Gennem vinduerne kan jeg se, hvordan turisterne stimler sammen omkring de flotte heste og soldater i skinnende uniformer, som hver time gennemfører et nøje koreograferet vagtskifte.

I baren serverer de cocktails, og fordi Raffles London er i familie med hotellet i Singapore, serverer de Slings her. Den berømte Singapore Sling er opfundet på Raffles, så drinkskortets første side er forbeholdt disse cocktails. Jeg smager både den originale Singapore Sling samt en lokal variant kaldet London Sling. London-udgaven er mindre sød og peger mere i retning af den bitre, italienske drink Negroni. 

Bagefter nyder jeg en middag på stjernekokken Mauro Colagrecos restaurant i stueetagen. Her er det grøntsagerne, der indtager hovedrollen i måltidet, og kød, fisk og skaldyr må se sig henvist til birollerne. Det er et moderne, elegant og overraskende måltid, og vnmenuen er tilsvarende kreativ. Den indeholder blandt andet et glas vermouth til ret nummer to, hvilket fungerer ret fint. 

På det her tidspunkt har jeg fået to drinks i baren, gennemført fem retter med tilhørende vinmenu i restauranten. Jeg behøver egentlig ikke mere at drikke. Men nu går det op for mig, at der er en bar mere. I et hemmeligt rum i kælderen.

Den hemmelige bar

Tavshedspligt og hemmelighedskræmmeri var en stor del af livet i det gamle Krigsministerium. Den ånd er bevaret i kælderen. 

I gamle dage opmagasinerede sikkerhedstjenesten arkiverne fra de hemmelige operationer i et kælderrum. Et lokale, som på de gamle tegninger, har et ganske særligt nummer. Du har måske gættet det? Selvfølgelig, 007.

En kvinde fra hotellet følger mig ned i kælderen, rundt om et hjørne, igennem en dør, og ned ad en lang, anonym gang. Til sidst ender vi foran en intetsigende dør. 

»Ligger her en bar?« når jeg at udbryde. 

Kvinden peger på et lillebitte skilt over døren med de tre tal – 007 – hvilket er det eneste hint. 

Jeg åbner døren og træder ind i et rum, hvor en kvinde kigger op fra sit skrivebord. På bordet står både skrivemaskine, drejeskivetelefon og bordlampe. Hun beder om mit navn og min mobiltelefon. 

Baren er forbeholdt hotellets gæster. Du kommer kun ind med en reservation. Samt et klistermærke over kameraet på din telefon. For herinde gælder reglen »Strictly No Photos«. 

Stedets hang til hemmeligheder lever videre. Og jeg skal ikke afsløre for meget, men blot nævne, at de serverer »Vesper Martini« og har en Aston Martin stående. 

Resten må du selv opleve, næste gang du er i London. 

FRI var inviteret af Raffles London at the OWO, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 30. november 2025.

Ønsker du mere inspiration til din rejse til England? Find flere artikler her