I en lille landsby i den italienske bjergkæde Dolomitterne ligger Hotel Rosa Alpina. I tre generationer har det været drevet af den samme familie, men nu har verdens mest prestigefulde hotelkæde forvandlet det til et af Europas vildeste overnatningssteder. FRI var med til åbningen.
Chaufføren er iført slips og jakkesæt og den store, sorte Mercedes nærmest skinner i det skarpe formiddagslys. Det er det tyske bilmærkes største luksusmodel, som hotellet har sendt af sted for at hente mig. Det er tydeligt fra første sekund, at de er ude på at imponere mig. Forude venter en køretur på tre timer op til landsbyen San Cassiano i det nordlige Italien, tæt på grænsen til Østrig.
Det er nemlig her, det elskede alpehotel Rosa Alpina ligger. Drevet af den samme familie siden 1939 og nu forvandlet til et af Europas vilde hoteller i samarbejde med en af verdens ypperligste hotelkæder.
Det er en proces, som har taget to år, men til gengæld har potentiale til at forandre den lille by i Dolomitterne for altid.
Jeg skal selv få syn for sagen, da jeg om aftenen sætter mig foran pejsen med et glas vin i hånden. For da fire bodyguards træder ind på hotellet, bliver det hurtigt tydeligt, hvad der sker, når et hotel rykker op i den absolutte superliga.
Af den gamle hotelskole
Først skal jeg møde Hugo. En hotelmand af den gamle skole, for hvem værtskab og forretning går hånd i hånd. Han er det, man vil kalde en hotelier, og det er hans familie, der har drevet Rosa Alpina i mere end 85 år.
»Min bedstefar overtog hotellet i 1939. Dengang var det et simpelt overnatningssted, men det er blevet udvidet, ombygget og opgraderet mange gange over årene. Det er vitterligt gået fra nul til fem stjerner,« fortæller Hugo over en kop kaffe.
Han har taget beslutningen om at lade sit familiehotel blive en del af hotelkæden Aman. Den internationale kæde tæller nu 36 eksklusive overnatningssteder i spektakulære omgivelser, og med sit særlige designsprog og tårnhøje serviceniveau henvender det sig til en gruppe af både kræsne og velhavende kunder.
»Nu tager vi næste skridt,« siger han og fortæller begejstret om, hvordan han altid har været fan af Aman-kæden. Det er aldrig sket før, at de har taget et familiehotel under deres vinger.
Med renoveringen og navneskiftet til Aman Rosa Alpina kommer en prisstigning. For Aman-hoteller er dyre at bo på, og i Dolomitterne ligger værelsesprisen nu konsekvent på den anden side af 5.000 danske kroner per person per nat i et delt dobbeltværelse. Det er en flerdobling af den tidligere værelsespris.
Skaber »junkies«
Så det kunne være oplagt at affærdige stedet som blot et rigmandshotel. Der er dog mere til historien end som så.
For det første har Aman en særlig kompromisløs tilgang til arkitektur. Når det hyggelige alpehotel nu er blevet bygget om, har det derfor fået den helt store tur, så formsproget i Dolomitterne passer til resten af kæden. Hvilket vil sige et enkelt, men luksuriøst udtryk. Tænk i retning af moderne linjer, dyre materialer, varme farver og naturligt lys. Det skal afspejle luksus, ro og velvære.
For det andet er det velkendt, at Aman-hotellerne efterlader så stort et indtryk på deres gæster, at der findes en loyal kundegruppe, der omtaler sig selv om »Aman Junkies«. Det er folk, som knuselsker kæden og rejser jorden rundt efter deres hoteller.
Hvor andre hotelkæder må opfinde loyalitetsklubber for at få kunderne til at vende tilbage, kan Aman læne sig tilbage og se det ske automatisk. Fordi de selvudnævnte »junkies« er så tiltrukket af brandet, at de ser det som en blåstempling af en destination, hvis kæden vælger at placere et hotel dér.
De rejser gerne til steder, de aldrig ellers ville have overvejet, når de ser, at der ligger et Aman. Og på den måde kan Dolomitterne nu blive deres næste destination.
Sportsvogne for millioner
Omvendt er det også er langt fra sikkert, at hotellets gamle gæster vil finde sig til rette på det »nye« Rosa Alpina.
»60 procent af gæsterne på hotellet har traditionelt set været gengangere,« fortæller Hugo og nikker diskret i retning af en hotelgæst, som har været her mange gange før.
Hugo ved også godt, at der med det nye brand, kommer en ny type gæster til. Og det er netop eksempler på disse, som skal indfinde sig i lobbyen, mens jeg sidder ved pejsen og drikker lidt god vin.
For pludselig træder fire mænd i jakkesæt ind i lobbyen. De har små ledninger op til ørene og ligner sikkerhedsvagter. Efter at have tjekket forholdene, træder en kvinde i hvid kjole ind på hotellet.
Jeg må med skam meddele, at jeg ikke aner, hvem hun er, men jeg kan se, at personalet er på stikkerne. Vi sidder vel 12-14 mennesker i lobbybaren, og alle kigger op. I mit stille sind tænker jeg, at det er verdens mindst diskrete ankomst, for ingen havde ænset det, hvis hun bare var trådt ind ad døren, havde hentet sin nøgle og var gået op på værelset. Men nu følger vi alle nøje med i ankomsten.
Ude foran hotellet er der også postyr, og det er endnu mere opsigtsvækkende. For samtidig med kvinden, ankommer også en karavane bestående af seks sportsvogne af den helt dyre slags: Tre Pagani og tre McLaren.
Det er seks køretøjer til en samlet værdi af cirka 100 millioner kroner. Før danske afgifter, vel og mærke.
Den slags vækker naturligvis opsigt i en landsby i Dolomitterne med 700 indbyggere, så byens bilinteresserede unge vælter frem med deres kameratelefoner i hånden.
Og alt sammen er det et resultat af, at byens elskede bjerghotel pludselig er interessant for en helt ny kundegruppe.
Vandring i UNESCO-natur
Næste morgen kan jeg høre en af racerkørerne beklage sig til personalet over, at kaffemaskinen på værelset er i stykker.
Den slags er irriterende, jovist, men det hører med til historien, at jeg er landet på hotellet blot fire dage efter åbningen. Så det er næsten forventeligt, at der stadig er småting, der skal justeres.
Jeg når dog ikke at se de imponerende sportsvogne køre af sted, for jeg har iført mig vandrestøvler. Dolomitterne er pragtfuldt om vinteren til ski – en del af vinter-OL næste år skal foregå i området – og så er det vidunderligt til vandreture resten af året.
Faktisk er området så enestående, at det er optaget på UNESCO’s liste over verdens naturarv. Hotellet er beliggende med de savtakkede tinder til alle sider, og særligt om eftermiddagen er det flot, når det blide eftermiddagslys får tinderne til at se rosa ud.
Vild vinkælder
På den her tid af året er landskabet frodigt og grønt, så jeg tager kabelbanen og spadserer op til Bioch, hvor der ligger et lille »rifugio«, som en mand der hedder Markus bestyrer. Her serverer de områdets traditionelle retter med et glas god vin og 360 graders udsigt til bjergene.
»Vi har 11.000 flasker vin i kælderen. Og 3.000 mere på vej,« fortæller Markus. Han ved godt, at når det nærliggende hotel foretager et gigantisk løft, så kommer det til at smitte af på alle andre i området. Så Markus er i gang med at forberede sig på de nye tider.
Jeg skal senere finde ud af, at tjeneren på Markus’ lille rifugio, er hoteldirektør Hugos søn. Større er verden jo heller ikke på disse kanter. Og rygtet om min tur nede i Markus’ vinkælder må være løbet i forvejen, for Hugo og hans team skal da ikke stå tilbage for, at en af hans bekendte har pralet med 11.000 flasker vin.
Så vel tilbage på Aman Rosa Alpina bliver jeg ført ind i et lokale designet til vinsmagning – med 30.000 flasker. Foran mig står nu seks glas og en lille tallerken, og opgaven består i at prøve seks spændende vine og seks lokale oste.
Mens jeg smager mig igennem området, er der igen tændt op i pejsen ude i lobbybaren. En mand har sat sig i sofaen med sin lille hund. En gruppe mennesker har sat sig helt oppe ved klaveret, hvor en pianist spiller musik. Der bliver hygget for alle pengene.
Hugo er her også, og han sidder sammen med sin kone Ursula. Jeg tænker, at de nok er lettede over, at der endelig er mennesker på det gamle familiehotel igen efter to års istandsættelse.
De ser i hvert fald ud til at hygge sig, selvom jeg har svært ved at afgøre, om det er venner eller hotelgæster, de sidder sammen med. Men måske de to ting også flyder sammen, når man er født ind i rollen som hotelmand af den gamle skole. Og når man har ansvaret for familiens gamle alpehotel, som pludselig er blevet en destination i sig selv.
Coverbillede: Kenneth Karskov
FRI var inviteret af Aman Resorts, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 8. november 2025.
Ønsker du mere inspiration til din rejse til Italien? Find flere artikler her
