Kallbad i Helsingborg: Vinterbadning på svensk

Vinterbadning er mere end adrenalinsus og stivfrosne tæer. Den svenske version, kallbad, er udnævnt til levende kulturarv på grund af sin historiske og kulturelle betydning. I Helsingborg kan man hver vinter deltage i en række våde og kolde arrangementer til byens temauge om kallbad.

Nogle betragter det som det rene vanvid. Andre kan slet ikke få nok af den lykkefølelse, et iskoldt dyp kan forære krop og sjæl. 

Svenskerne har dyrket vinterbadning i mange år, og fænomenet har så stor en plads i både historie og kultur, at det kolde gys sidste år blev udnævnt til »levende kulturarv«. 

Det betyder, at vinterbadning anerkendes som en tradition, der skal beskyttes som en vigtig del af Sveriges kulturarv. 

»Kallbad er en vidunderlig form for sundhedspraksis. Den er tilgængelig og gratis, og alle dem, der vinterbader rundt om i Sverige, får en følelse af fællesskab og stolthed over at videreføre kulturen omkring vinterbadning og de sundhedsmæssige effekter,« siger Mia Jannson, som er udnævnt til »kallbad-ambassadør« i Helsingborg.

Hun arbejdede en del år på et af byens badehuse og er nu ansat i fritidsforvaltningen i Helsingborg Kommune, hvor hun blandt andet arrangerer temaugen »Kallbadsveckan«.

Det er den svenske vinterbaderforening, Svenska Kallbadarföreningen, der har fået vinterbadning anerkendt som immateriel kulturarv, og som nu sammen med mange andre entusiaster landet over arbejder på at få vinterbadning optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Badning fra badevogne

Vinterbadning har rødder flere hundrede år tilbage både i Sverige og resten af Norden. Allerede i middelalderen søgte folk ud til brønde og bække for at bade og vaske sig.

I løbet af 1700- og 1800-tallet fik denne type badning en mere officiel status i Sverige, da læger begyndte at anbefale iskoldt vand som behandling for både forskellige sygdomme og lidelser, og digtere og kunstnere hyldede de kolde bade som en kilde til skønhed og inspiration.

I sidste halvdel af 1800-tallet blev de første kallbadhuse, badeanstalter, bygget som en del af datidens kursteder og bymiljøer. De var adskilt i herre- og dameafdelinger og udstyret med omklædning, sauna, brusere og ofte et lille café- eller dansemiljø. 

»I Helsingborg har vi vinterbadet i 150–160 år. Traditionen begyndte i området omkring Ramløsa Brunn, hvor lægerne troede på vandets helende kraft og sendte gæsterne ned til havet om sommeren for at bade. Man kørte helt bogstaveligt folk i hestevogn ud i vandet i de såkaldte engelske badevogne. Når vognen stod på den rette dybde, koblede man hesten fra, og så kunne byens fine folk stige ud og bade i fred. Når de var færdige, hejste de et lille flag, så kom hesten ud og hentede dem igen,« fortæller Mia Jansson.

Helsingborgs første badehus blev bygget i 1864 i landsbyen Raa syd for byen, mens badehuset Kallis kom til året efter. 

Byen har tilmed et tredje badehus, det karakteristiske gule Pålsjö Kallbadhus, der startede som en privat badestue til Pålsjö Slott i Helsingborg. 

»Oprindeligt var området lukket og privat, men i 1907 krævede borgerne i Helsingborg, at alle skulle have lov at bade her. Pålsjö har altid haft en særlig status som en af Helsingborgs mest fotograferede bygninger, og den er med til at give byen et helt særligt præg,« fortæller Mia Jansson.

Sundt eller bare koldt?

Traditionen med at vinterbade fortsatte i Sverige gennem 1900-tallet, men udviklede sig også i takt med tidens tendenser. Badeanstalterne blev mere tilgængelige, hvor flere tillod, at kønnene blandede sig, og fokus gled fra medicinsk behandling og over mod friluftsliv og rekreation. 

Vinterbadning har i de seneste år tiltrukket stadig flere kuldeparate badende – både herhjemme og i Sverige.

»I nyere tid må vi nok takke coronapandemien for den store fremgang. Når vi ikke måtte mødes indendørs, kunne vi trods alt stadig bade udendørs året rundt. Og netop fordi vinterbadning kræver mental tilstedeværelse i øjeblikket, er det let for det moderne, stressede menneske at finde ro og energi i det kolde vand,« mener Mia Jansson.

Et stort sundhedsfokus har samtidig været med til at drive udviklingen og interessen for kallbad frem. Forskning peger på mange mulige positive effekter på både krop og sind – selv om det videnskabelige grundlag stadig er spinkelt.

Noget tyder på, at vinterbadning kan aktivere det såkaldt brune fedt – en type fedtvæv, der kan øge fedtforbrændingen og hjælpe med at regulere blodsukkeret.

Derudover menes det at kunne føre til lavere stressniveau, forbedret mentalt fokus i form af øget koncentration og mindsket »hjernetåge«. Kuldeeksponering er i nogle forskningsstudier forbundet med mindre inflammation i kroppen og bedre blodcirkulation, hvilket kan understøtte immunforsvaret.

Når kroppen udsættes for et kuldechok, trækker blodkarrene i fingre, fødder, arme og ben sig sammen, så blodet strømmer til de indre organer. Nogle kalder derfor vinterbadning for »motion for blodkarrene«. Men igen, der mangler stadig tilstrækkelig videnskabelig evidens før, der kan drages nogle klare konklusioner.

Mange vinterbadere er dog sikre på, at vinterbadning er godt for krop og sjæl. Det gælder også for Mia Jansson, der konstaterer, at hun aldrig er syg, efter hun begyndte at vinterbade for tolv år siden.

Nordisk badekultur

Kallbads-ambassadør Mia Jansson anbefaler en »bademodel« med tre gange 15 minutter i sauna og en tur ned ad stigen i havet mellem hver. 

»Vi plejer at sige, at første gang du bader, skylles skidtet af. Så går du op og sætter dig i saunaen i yderligere 15 minutter. Dér bliver det tydeligt at se, at det her føles virkelig rart. For nu har man overstået det første, ubehagelige bad, og så kan man slappe lidt mere af. Herefter bader man igen, og så skylles bekymringerne af én. Tredje gang i saunaen – dér siger man ikke særlig meget, for der er man fuldstændig afslappet,« forklarer Mia.

»Og tredje gang man bader, begynder man at bygge noget nyt op. … den fortælling om saunarejsen forklarer ret fint, hvad der sker,« mener hun.

Mia Jansson afholder indimellem events, hvor hun hjælper førstegangs-vinterbadere. Og for unge mennesker kan andet end bare det kolde vand være en stor udfordring – badehusene er nemlig nøgenområde.

»Når de har været i badehuset i 10-15 minutter, oplever de nærmest en eufori af frihedsfølelse. Man opdager, at mennesker ikke ser ud som på Instagram-billederne. Alle er okay, og alle er fantastiske på deres egen måde. Uanset om man har tatoveringer, operationsar eller andet. Det er også noget af det, jeg gerne vil formidle,« siger Mia Jansson.

I dag er vinterbadning blevet et socialt fænomen, der samler klubber, foreninger og fællesskaber, hvor mennesker mødes i alt slags vejr for at dyppe sig og dele oplevelsen.

Således også i Kallbadsveckan, som har temaet »En nordisk pause ved havet«. 

I løbet af temaugen holdes også to forskellige forelæsninger, som giver indblik i badehusenes og badekulturens historie i de nordiske lande.

Coverbillede: Visitsweden

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 13. december 2025.

Ønsker du mere inspiration til din rejse til Sverige? Find flere artikler her