Der er ingen grund til at tage til udlandet for at nyde friske mousserende vine på en vingårds-crawl. Cool climate alternativet til Champagne findes nemlig lige her i Danmark – og typisk med havudsigt.
Danske vingårde er ikke længere et sjældent fænomen, og det kan måske overraske.
For det at sidde med bobler i glasset og se ud over bølgende vinmarker er noget, de fleste forbinder med ferie i udlandet. Men med det varmere klima og nogle robuste vinsorter er der ingen grund til at tage længere end til Fårevejle i Nordvestsjælland. Her købte ægteparret Nina og Niels Fink en gård i 2011 og drømte om at gå og nusse om blomster og andre planter, mens de nød udsigten over Sejerø Bugt.
Men så kom der en dag nogle venner forbi. »De sagde ‘I har den sydvendte skråning, så drop de der staudebede og plant vin i stedet.’ Vi vidste intet om vin, men vi blev hurtigt draget ind i det,« fortæller Nina Fink, der er uddannet nationaløkonom ligesom sin mand.
Parret plantede 600 vinstokke og fandt hurtigt ud af, at det var sjovt at gå og passe planterne. Ret hurtigt gik det også op for dem, at det ville være ærgerligt ikke også at lave vinen, når nu man går og bruger hele sit liv på druerne.
Så i 2015 stod vineriet færdigt, og siden har parret solgt sine prisvindende vine til restauranter som Geranium, AOC og Kødbyens Fiskebar. De i dag 10.000 stokke giver 15.000-20.000 flasker – alt efter vejret – og Vejrhøj Vingård kan hvert år melde »alt udsolgt«.
Bobler for en daler
Gården er åben for besøgende, der kan nyde en flaske mousserende Daler i et stort orangeri med udsigt til vandet eller få en rundvisning i marken, der er fuld af mælkebøtter, som vidner om den øko-certificering, vingården har.
Halvdelen af Vejrhøjs vin sælges ud af »stalddøren« eller online. En fjerdedel sælges til restauranterne og resten videresælges gennem vinhandlere i Odsherred og København.
Nina og Niels Fink har for øjeblikket to forskellige mousserende vine til salg og begyndte at arbejde med boblerne for otte-ni år siden. Mousserende vine er lidt mere komplicerede at fremstille end stille vine. Udgangspunktet er en stille vin, men derefter gennemgår den mousserende en lang række processer. Den skal blandt andet igennem en længere gæringsproces, hvis man producerer efter den traditionelle metode.
Vejrhøj laver sin Daler efter traditionel metode, og lige nu er det en rosémousserende vin i sortimentet lavet på Bolero-druer. Men parret har også eksperimenteret med en ret ukendt drue, der hedder Hibernal, som bliver den næste hvide Daler, der bliver frigivet næste år.
Den anden mousserende vin fra Vejrhøj Vingård er egentlig en såkaldt perlevin, hvor trykket i flasken er lavere, og kulsyren er tilsat en vin på Phönix- og Muscaris-druer.
»Når man tilsætter kulsyren, får man en meget frugtig og ren vin, som er meget populær i Italien (frizzante) og Tyskland (secco), og som nogle rynker lidt på næsen af. Men vores kunder slubrer det i sig,« smiler Niels Fink om perlevinen Penning, som han kalder »charmerende og venlig« og som gården producerer et par tusind flasker af om året.
Alle vinene fra Vejrhøj Vingård har navne efter gamle, danske mønter, fordi Odsherred Detektorforening fandt en søsling – en mønt, der svarer til seks skilling – samme år, de lancerede sin første årgang.
FAKTA
Mousserende vin i Danmark
Der er cirka 100-125 kommercielle vinproducenter i Danmark, og 25-30 procent af dem producerer mousserende vin.
Vinproducenterne fremstiller mellem 50.000 og 1.000 flasker om året. Ti af producenterne er store, mens halvdelen producerer under 5.000 flasker.
På Foreningen Dansk Vins hjemmeside, vinvej.dk, kan man finde et kort over vingårde med en lille beskrivelse, så man kan planlægge sin rute, hvis man vil besøge gårdbutikker og vinmarker.
Flere tilbyder rundvisninger og ture mellem vinstokkene, andre har hyggelige gårdbutikker og måske en lille café. Langt de fleste byder gæster velkomne til et glas.
På de fleste kommercielle vingårde kan man købe produkterne i gårdbutikken eller online. Flere producenter sælger også deres boblende vine gennem vinhandlere og restauranter, men kun få gårde tilbyder overnatning
25 år med dansk vin
I Danmark er der ifølge Foreningen Dansk Vin 1.100 vinavlere og -producenter, hvoraf 100-125 er kommercielle, mens resten er hobbyavlere, der alene eller sammen i fællesskaber producerer vin til eget forbrug 25-30 procent af de kommercielle producenter fremstiller mousserende vine.
I 2000 blev Danmark EU-godkendt som geografisk vinområde og fik i 2018 sin første appellation: Skærsøgaards mousserende vine, DONS, der fik Danmarks første BOB (Beskyttet Oprindelses Betegnelse), som svarer til den franske AOC eller den italienske DOC.
»Det betyder, at vi i dag har 25-års jubilæum. Men vi er stadig pionerer,« siger formand for Foreningen Dansk Vin, Hans Münter, fra sin egen vinmark på Djursland, hvor han er på sin tredje årgang af den mousserende vin Perla Danica.
»Dansk vin skal primært sælges på historie og det lokale perspektiv, for produktionen er stadig lille, og prisen relativ høj. I stedet får du en smagsoplevelse, der ikke er mainstream,« siger formanden.
»Danske vine taler ind i hele den gastronomioplevelse, Danmark gerne vil stå for. Vi satser på det lokale, så restaurantgæsterne begynder også at tænke mere på, hvorfor man skal spise lokalt, hvis vinen er fra Argentina.«
»I dag har vi de klimaforhold i Danmark, som Champagne havde for flere årtier siden.«
Hans Münter, formand for Foreningen Dansk Vin
Det kølige alternativ
Ifølge Hans Münter er dansk, mousserende vin generelt af høj kvalitet, fordi vi i dag har de klimaforhold, som Champagne havde for flere årtier siden: kolde morgener og varme aftener, som giver en »frisk, sprød« smag, mens varmen er ved at ændrer champagnen til en sødere og blødere mousserende vin.
Derfor er man også begyndt at tale om cool climate wine, der er fremstillet i Skandinavien, Tyskland, Canada og andre køligere lande. Det gælder dog stadig om at finde den rette terroir, sydvendte skråninger og gerne en nærhed til vand, der ligger lidt i læ, for at opnå de bedste betingelser for danskproduceret vin, forklarer Hans Münter.
»Der bliver fremstillet vin i hele landet, men i et bånd omkring Storebælt og langs kysten i de indre farvande er det lettere at dyrke vin og få bedre kvalitet og større udbytte, fordi det er lidt varmere end inde midt i landet,« siger han.
Der er med andre ord rig mulighed for at tage på vingårdbesøg i de fleste egne af Danmark, som i areal svarer til tre gange Champagne. Der er stadig ikke den store vinturisme her i landet, erkender Hans Münter, men han fornemmer en gryende interesse og havde selv besøg af et par svenskere for nyligt, som netop havde valgt Danmark som alternativ til en fransk vingårdsferie.
På sin gård har han selv bed & breakfast med tre værelser i engelsk country-stil, men ellers er der meget få vingårde, der er begyndt at tilbyde overnatning. Til gengæld kan man vælge at kombinere en rundtur i det danske vinland med slotsferie.
Kun tre kilometer fra Vejrhøj Vingård ligger eksempelvis Dragsholm Slot med 41 værelser og mulighed for en gourmetoplevelse – med Vejrhøj Vingårds vin på vinlisten.
»Vi kan også se en større interesse fra turister og er blevet kontaktet af en japansk vinimportør, der kan se, at vinproduktionen generelt rykker længere nordpå på grund af klimaforandringerne. Men vi er en dråbe i havet og kan sagtens sælge al vores vin i Danmark, så det er her, vi bruger vores kræfter,« fortæller Niels Fink.
Generationsdilemma
Eftersom dansk vinproduktion stadig er på pionerstadiet, og eksport er stort set ikkeeksisterende, er de fleste kommercielle vinproducenter stadig første generation. Det udgør et dilemma i branchen, fortæller Hans Münter, for størstedelen af vinproduktionen er samtidig etableret af folk, der har valgt vinen som et projekt til den tredje alder.
Det betyder, at mange gårde, der har vokset sig stærke kommercielt, står overfor et generationsskifte, men at der for de fleste ikke findes en generation til at tage over, fordi vi ikke har tradition for at lade vingårde gå i arv i Danmark.
»Så vi står i det dilemma, at det kun er nogle forholdsvis velhavende mennesker, der har mulighed for at overtage og kun vil overtage vingårde, der har bevist sit værd over længere tid. Det betyder, at de, der er knap så succesfulde eller ligger på helt ude på »Lars Tyndskids marker«, næppe overlever,« siger formanden, der på stående fod kun kender til fire vingårde, der er solgt videre eller har gennemgået et generationsskift.
På Vejrhøj Vingård er det også noget, Nina og Niels Fink tænker over. »Mantraet har altid været, at vi bare stopper, når det ikke er sjovt mere. Men det er ikke så nemt længere efter at have været i gang i 14 år,« siger Nina Fink.
Når parret holder vinsmagninger og har rundvisninger, er deres to børn derfor indimellem med for at få arbejdet på gården ind under huden, selvom de alle er i fuld gang med andre liv.
Indtil videre har Nina og Niels da også tænkt sig at blive ved med at udforske, hvad deres vinmarker kan kaste af sig og nyde arbejdet med planterne.
Udsigten har de til dagligt, når de passer markerne, så det stillesiddende pensionistliv kan godt vente lidt endnu.
»Vi arbejder rigtigt meget, men det er lysten, der driver det, for det er en kæmpe fornøjelse at sælge vinen videre til folk, der kommer her og bliver glade,« siger Nina Fink.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 10. maj 2025
Er du interesseret i unikke vine? Læs beretningen fra den sicilianske vulkan Etna, hvor der også produceres vin fra.
