Øhop i Caribien i egen sejlbåd

FRI’s reporter har lejet en sejlbåd og er stævnet ud for at opleve de caribiske øer på egen hånd. Han giver her sine erfaringer videre og guider til alt fra bådleje, rejsetidspunkt og snorkelsteder til, hvor man får Caribiens bedste grillede klippehummere.

To gange har jeg været over Atlanten og rundt på øerne uden familien, men denne gang skal vi dele oplevelsen. Og for at få mest mulig tid til at sejle fra ø til ø er vi fløjet til Martinique og har lejet en sejlbåd. Vi skal sejle, nyde det varme vejr, bade, snorkle og dykke. Og ikke mindst komme tæt på øboerne og det lokale liv.

De caribiske øer ligger som perler på en snor. Fra Bahamas i nord til Grenada, Trinidad og Tobago i syd. 7.000 er der i alt. Mange er dog ubeboede koraløer, klippeøer og rev. 

Øerne er langt fra ens. Eksempelvis er Martinique og Guadeloupe helt igennem franske, og her har mange franskmænd bosat sig og nyder livet. Supermarkederne er velforsynede, og hos bageren får man flutes og lækre croissanter som i Paris. 

Andre øer, blandt andre Antigua og Barbados, er tidligere britiske kolonier med en tydelig engelsk kultur. Flertallet af øerne er dog selvstændige nationer med en stærk nationalfølelse. De nationale farver i flaget bruges overalt til at male husfacader, sten langs vejene, busskure. Hvor som helst. Da jeg køber en solhat i Grenadas nationalfarver, møder jeg da også venlige kommentarer og smil.

Orkansæson og bådleje

Den bedste tid til en rejse er efter orkansæsonen, der slutter sidst i november, og frem til regntiden starter i juni. På det tidspunkt er vejret meget stabilt. Omkring 28 grader med lidt køligere nætter. Vandet er 25 grader varmt. Solen skinner fra morgen til aften, ind imellem afbrudt af et kort, heftigt regnskyl. Derfor er luftfugtigheden også høj.

Bådudlejning findes på alle øerne. Det er muligt at leje endagscharter med en speedbåd eller en sejlbåd med en lokal skipper. Eller man kan, som vi har valgt, tage 3-4 dage eller længere på egen hånd.

Generelt er udlejningsbådene større, end dem vi som regel ser i danske farvande. 30 fod er det mindste. 40-45 fod er almindelige med tre-fire kahytter. Det giver mening, fordi man ofte ikke kommer i en havn, men opholder sig mange dage på båden. Katamaraner på 40-50 fod med god plads og komfort er meget populære. 

På Guadeloupe har vi lejet den 35 fod lange Jeanneau i fire uger. Ejeren Fabrice møder os og kører os til marinaen i Pointe-à-Pitre. Efter instruktion stikker vi sydpå. Målet er at komme ned til de sydlige øer, hvor masseturismen ikke er så udbredt som nordpå nærmere USA. Sydpå kan man opleve mere af den caribiske kultur og stemning.

Det er ret let at sejle. Vinden er frisk omkring 8 m/s og blæser næsten altid fra øst. Vi vælger dog at rebe storsejlet for at sejle mere sikkert. Mellem øerne ruller bølger på en meter til halvanden ind fra Atlanterhavet. Men de er lange, og båden går støt med 6-7 knobs fart. 

De fleste sejler langs øernes vestlige side og får glæde af landlæ for de store bølger. Det er også her, de fleste naturhavne findes.

Regnskov og Caribiens bedste strande

En fordel ved at leje båd og sejle på egen hånd er naturoplevelserne samt den ro, man har til at udforske området. I en af de mange naturhavne, kan du opleve at ligge helt alene. Trygt bag et rev er du beskyttet mod vind og bølger, og du kan i ro og mag få dig en frisk morgendukkert. Snorkle og se neonfisk og koraler. 

Næste ø er Dominica, en af de uafhængige østater og kendt som The Nature Island. På øen finder man to store nationalparker, der er meget besøgt af vandrere. Øerne er skabt af en urgammel vulkan, der nu er forsvundet, men der er stadig aktivitet med varme kilder, foruden bjergtoppe og vandfald. I syd findes Champagne Beach, som er en af Caribiens allerbedste strande og et spændende dykkersted, hvor undergrunden sender bobler op gennem vandet.

Med Navily-app’en henter vi gode råd fra andre sejlere om ankerforholdene og vælger en bugt. De såkaldte boatboys i små joller med påhængsmotor tilbyder deres services, som består af hjælp til at fortøje ved en ankerbøje og tilbud om sightseeingture inde i landet. Vi aftaler en tur med en lidt ældre fisker ind ad Indian River, som har en flot omkringliggende natur, som blandt andet har lagt rum til en scene i storfilmen Pirates of the Caribbean. 

Vores fisker ror os op ad Indian River, og langt inde i regnskoven dukker et træskur op mellem træerne. Skuret er skævt og ser lidt faldefærdigt ud. En udklædt dukke gør det ud for en drabelig pirat. Vores fisker forklarer, hvordan den bestemte scene blev optaget her. På vej tilbage er en ny robåd med turister på vej ind til piratsceneriet.

Efter vores stop i Dominica går turen videre sydpå til Martinique. Hovedbyen, Fort de France, har en rigtig marina, og vi beslutter at gå ind for at få fyldt bådens vandtank op. Her møder vi en fransk familie, der har lejet båd i tre dage for at opleve kysten.

Da de hører, at vi er fra Danmark, er der ingen ende på deres hjælpsomhed. Han har været NATO-officer i Sønderjylland. De hjælper os med at blive anmeldt og få en havneplads på det lidt indviklede onlinesystem, der kun står skrevet på fransk. Næste nat tilbringes ud for den billedskønne Ainse d’Arlet, hvor vi morgenen efter får prøvet at svømme sammen med havskildpadder.

Turens højdepunkt: Tobago Cays

Vi nærmer os, hvad der ender med at være et af turens højdepunkter, nemlig St. Vincent and the Grenadines. På en strækning af 60 kilometer ligger en serie små og store øer. Her finder vi nogle af de skønneste og flotteste sandstrande såsom Salt Whistle Bay Beach. Øerne byder desuden på vulkanvandring, vandfald og mange andre naturoplevelser. 

Nogle af øerne har et heftigt natteliv med kulørt rom-punch, reggaemusik og steel drum-bands. Nogle andre er kendt for deres mere luksuriøse stil. Især Mustique, hvor Mick Jagger er blandt de rige og berømte, der har hus på øen.

For sejlere er Tobago Cays Marine Park toppen af poppen. Men desværre er den ved at være lidt for populær. Det til trods for, at nationalparkens rangers nu opkræver 120 dollar for at ankre et døgn. 

Det fire kilometer lange, hesteskoformede rev beskytter en idyllisk naturhavn og fire øer. Dækket af hvidt sand og spredte kokospalmer er det en ikonisk tropisk strand. Store rokker svømmer dovent i det krystalklare, turkise vand, og havskildpadderne ligger i overfladen og kommer helt tæt på. Det er et paradis at tage på snorkelture i.

Krydderiøen

Da vi har bundet os fast til en ankerbøje, kommer der nogle boatboys forbi og tilbyder grillet caribisk hummer på stranden. Det er en særlig type hummer kaldet klippehummere, som ikke har nogen klosakse, og det er halen, der er delikatessen. Det kan man ikke sige nej til. Den smager fantastisk og skylles ned med en kold Carib-øl.

Den sydligste ø på turen i denne omgang er Grenada, også kaldet Spice Island. Ifølge de lokale er øen så frodig, at stikker du en pind i jorden, så gror den. I det tropiske regnskovsområde vokser bananer, papaya, mango, kakao, muskat, kanel, vanilje og meget andet vildt. Hver baghave har bananpalmer, som forsyner familien.

Vi aftaler en dagstur i taxa med Jamal. Han er en af de cirka 10 procent af befolkningen med indiske rødder. Hans familie kom fra Uganda, da Idi Amin tvang dem ud af landet.

Som på alle øerne produceres en velsmagende sukkerrørsrom. Vi besøger River Antoine Estate, som siden 1785 har presset saften ud af de lokale sukkerrør, kogt og destilleret saften til en velsmagende hvid rom. De producerer en på 80 procent og en på 50 procent alkohol. Det foregår stadig på den gammeldags metode med åbne gæringskar og store kobber kolber til at destillere saften. Vi smager, og den på 50 synes vi bedst om.

Pirater i farvandet

Det er tid til at vende nordpå igen. 

På Carriacou tager vi gummibåden ind for at gå en tur og købe ind. Hovedvejen langs bugten er den eneste vej. På den ene side ligger små huse af bølgeblik, murværk eller beton tæt. På den anden side ligger stranden, hvor lokale fiskere trækker deres både op efter at have hentet dagens fangst. Dagen før kom en af dem forbi båden og tilbød hummere. Store, flotte krabater på et kilo og opefter. Prisen er også til at betale. Vi fik fire for 200 kroner.

På vejen møder vi en ung fyr, der hilser os med »Hello, white man«. Han går i en gyngende rytme. Der er absolut ikke noget fjendtligt over hans hilsen. Alle vi har mødt, har været søde, imødekommende og ind imellem nysgerrige på, hvem vi er. Undtagen hvis du fotograferer uden at bede om lov. 

Pirater og sørøvere prægede de caribiske farvande i tidligere tider. Når de ikke røvede spanske guldskibe, fandt de ro og skjulesteder i hemmelige bugter.

Filmentusiaster kan da også opleve steder, hvor der er optaget piratfilm. Dominica har lagt jord til flere scener i Pirates of the Caribbean. Bugten ved Wallilabou indgår i filmene, og de oprindelige kulisser, der blev anvendt, kan besøges. Det er lidt af en turistfælde, men kan alligevel være oplevelsen værd.

Andre scener blev optaget ved Dominicas længste hvide strand ved Batibou, i Morne Trois Pitons nationalparken og ved førnævnte Indian River.

Alting får en ende. Vi afleverer båden på Guadeloupe og har lyst til at gøre det hele en gang til.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 30. november 2024.

Drømmer du om ferie i Caribien? Find flere artikler her