Over stok og sten i romernes fodspor i Newcastle

Var det noget med en vandretur gennem 2.000 års historie og mageløse landskaber? FRI har snøret vandreskoene og bevæget sig gennem det grønne Northumberland, hvor resterne af kejser Hadrians fæstning er blevet Englands foretrukne naturrute.

Bussen lægger Newcastle Upon Tyne bag sig og sætter kurs mod Nordenglands største attraktion fra antikken, den romerske murfæstning Hadrian’s Wall. Det varer ikke længe, inden bløde marker, skovklædte bakker og stenede vildnis visker indtrykket af moderne tider væk, 

Vandreruten, der går langs den gamle mur, har givet denne del af landet et turistboom uden sidestykke. I sommerhalvåret kommer tusindvis af naturglade vandrere til og udfordrer sig selv på den 135 kilometer lange Hadrian’s Wall Path.

Vandreruten går fra byen Wallsend, der ligger mellem Newcastle og Tynemouth på Nordenglands østkyst, og hvor der stadig står rester af muren, og hele vejen tværs gennem Northumberland til Bowness-on-Solway nær Carlisle i vest. 

Det tager flere dage at tilbagelægge hele ruten, med mindre man tager den i løb, så som vandre-novice tager jeg imod tilbuddet om den folkelige søndagsudgave på 7,5 kilometer.

Jeg står af bussen ved besøgscentret Housesteads, hvor der er vand og snacks samt vandrestave efter behov. Vores guide Claire fra vandrebureauet Curius Compass kommer til, og så begynder turen tilbage i historien.

Soldaterliv bag muren

Den første stigning fører vores lille gruppe op til en bondegård på højdedraget, hvorfra vi går videre mod de første rester af muren på denne del af strækningen.

Det er et af de få steder, hvor Claire lader os gå på selve muren, fordi den her er flad og bred som et dige. Alle andre steder står murene stort set som de blev sat for næsten 2.000 år siden, dog med restaureringer hist og her.

Dengang gik Romerriget hele vejen hertil. Det sydlige England var allerede erobret i år 43 d.Kr., men jo nærmere de nye herskere kom til, hvad der i dag er Skotland, jo mere indså de nødvendigheden af at beskytte og barrikadere sig mod »barbarerne« fra nord.

De skotske klaner lavede ustandselig stormløb mod romerne, og da kejser Hadrian kom til magten i år 117, ville han sætte en grundig stopper for deres indtrængen. 

Han kom selv herop fem år efter for at inspicere sin ambitiøse plan: at afskære alle fjender med murfæstninger på op til fire meter, slotte og udsigtstårne.

Muren løb på tværs fra Nordsøen til Det Irske Hav, men den fungerede ikke kun som fæstning for soldaterne. Den var samtidig rammen om små samfund, der fungerede i hverdagen som enhver anden landsby med landbrug og købmandskab.

Romerne holdt skansen og begyndte først at trække sig tilbage fra de britiske øer godt 300 år efter, men muren stod tilbage, og kejser Hadrian har fået æren for eftertiden.

Kulturarv og vandreruter

Det går videre over stok og sten i det meget kuperede terræn. Nogle steder parallelt med muren, andre steder må vi afvige og følge en mere naturlig rute gennem landskabet. Også for at nå sikkert op og ned, hvor klippebrud og stensamlinger mere gør det til en klatretur.

Efter at romerne forlod Northumberland og helt frem til middelalderen, blev muren brugt som byggemateriale til nye samfund i lokalområdet med gårde, huse og kirker.

Kritiske røster begyndte at tale om at forbyde det og i stedet restaurere og genopføre de steder på den 117 kilometer lange mur, som var mest medtaget. Det var dog først i Victoria-tiden, at historikere fik medvind til at bevare Hadrian’s Wall som nationalklenodie.

Det har sådan set aldrig været forbudt at gå her, men først efter at muren og hele området på begge sider af den blev erklæret UNESCO verdensarv i 1987, begyndte vandreflokkene at finde nordpå, og Hadrian’s Wall regnes i dag for en af Englands største kulturikoner.

Inspiration til popkulturen

Hvis der havde været flere kilometer i benene denne dag, kunne vi være kommet endnu videre omkring i historien og set nogle større ruiner fra den tid. Vi må nøjes med at have set resterne af datidens offentlige toiletter som den væsentligste arkitektur, inden vi efter tre timer begynder at gå mod landevejen efter en alligevel smuk oplevelse.

Det er helt forståeligt, at kunstnere gennem tiden har ladet sig inspirere af det dramatiske fæstningsværk i den vilde natur mærket af vejrets luner.

Landskabet har været forbillede for George R.R. Martin fantasy-bøger, der blev til den populære TV-serie »Game of Thrones« og et bestemt sted er gået over i popkulturen som Robin Hood-træet, da scener i »Den Fredløse« med Kevin Costner i hovedrollen blev skudt i lavningen Sycamore Gap med det 150 år gamle ahorntræ perfekt placeret mellem to nedstigninger.

For to år siden fældede et par vandaler det historiske træ, men allerede nu er der små skud på stubben, kan jeg se, så der er da håb for en smuk selfie til kommende generationer af vandrere.

Ultramaraton og mikrobryg

Vi er snart ved vores vejs ende, da Claire begejstret fortæller om »the rat race«. Mens de fleste finder ro i vandreturen, er der andre, som ikke kan komme hurtigt nok igennem.

Det er ellers populært med pakketure på en uge fra kyst til kyst, men i dette ultramaraton gælder det om at komme først i mål samme dag, enten ved at løbe eller trekke Carlisle i øst til Newcastle i vest. Rekorden er 11,5 time.

Det bliver så uden os, når der løbes igen 14. juni 2026. Vi forsager müslibarerne og bestiller en robust frokost på Twice Brewed Inn, der også huser et mikrobryggeri med alle de moderne smagsvarianter, en tørstig gane kan begære. Især efter en vandretur.

Coverbillede: VisitBritain/Thomas Heaton/English Heritage

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 13. september 2025.

Ønsker du mere inspiration til din næste rejse til England? Find flere artikler her