I gennem hundrede år er folk kommet langvejs fra for at bade i byens helbredende radioaktive kilder. I dag kan du som almindelig turist i østrigske Bad Gastein komme ind fra gaden til en radonbehandling og – måske – vende sundere hjem fra skiferien.
»Lider du af klaustrofobi?«
»Nej,« svarede jeg, da lægen stillede spørgsmålet ti minutter tidligere. Men, måske jeg har det lidt svært alligevel med trange rum, når temperaturen samtidig er 42 grader og luftfugtigheden så høj, at sveden løber ned ad maven.
Det hjælper heller ikke, at jeg absolut har nul mulighed for at slippe væk, for jeg sidder i en lille togvogn på vej én kilometer ind i Radhausberg gennem en smal tunnel, der minder om grotten i Tivolis gamle rutsjebane.
Det gør jeg, fordi luften er fuld af gasarten radon, som folk kommer langvejs fra for at indånde for at blive kroniske lidelser kvit, eller i hvert fald for at dæmpe generne. Lidelser, der fortrinsvist handler om bevægeapparatet, luftvejene og huden, som fx gigt, astma og eksem.
Det med bjergets helbredende og lindrende effekt er ikke bare noget, som en alternativ healer har fundet på, men en behandlingsform med så dokumenteret effekt, at det østrigske sundhedsvæsen giver økonomisk tilskud til patienter, der tjekker ind hos Gasteiner-Heilstollen eller andre af de sundhedsklinikker med radon som behandlingsform, der findes i Bad Gastein.

Karbad med radon
Jeg tager et par dybe indåndinger og fokuserer på det engelske ægtepar overfor mig i vognen. Hun i badedragt. Han i badebukser. De smiler og ser ud som om, de ved præcis, hvad der venter. Jeg læner mig ind i deres ro, og 15 minutter senere holder toget, og dørene går op.
Udenfor står tre svedige bademestre og gelejder alle mod en ny grotteåbning. I en slange går vi ind i halvmørket og fordeler os på en række solvogne, der står langs grottens sider. Jeg panikker lidt ved tanken om, at jeg skal ligge tavs her i mørket, fugten og varmen en hel time, før toget vender retur og kører os tilbage til Gasteiner-Heilstollen’s klinik.
Her tjekkede jeg ind tidligere på dagen hos en læge, der målte mit blodtryk og undersøgte mit gigtplagede, hævede knæ, der bestemt ikke var mindre hævet efter tre dage ned ad Bad Gasteins røde og blå pister.
»Én behandling vil få dig til at slappe af og gøre dig bekendt med behandlingsformen, men 6-8 behandlinger ville klart kunne gøre en forskel,« siger Julia Evangelist, Dr. med.

Hun har nok set andre hævede knæ samme dag, for der er som jeg andre skiturister, der kombinerer pisteglæderne med hver anden dag at få en radonbehandling. Enten via et besøg i Radhausbjerget eller ved at besøge Falsentherme og Alpentherme klinikkerne og gå i karbad fyldt op med radonvand fra byens termiske kilder. Uanset behandlingsform skal der gå 48 timer imellem seancerne, og ja minimum 6-8 behandlinger skal der til, hvis du vil optimere chancerne for effekt.
»Din slidgigt er en kronisk degenerativ sygdom, som vi ikke kan love at hele, men vi oplever, at langt de fleste at vores 14.000 patienter, der kommer her hvert år, får det bedre i 6-9 måneder efter behandlinger med radonterapiformen inde i bjerget.
Det specielle klima med kombinationen af radon, varme og fugt kickstarter en proces på celleniveau. Apoptose aktiveres, og varmechokproteiner frigives. Det hjælper kroppen med at rense cellulært affald. Som resultat af behandlingen vil du mærke smerte, der aftager, øget mobilitet og et højere energiniveau,« siger Julia Evangelist.
God radioaktivitet
Bad Gasteins radioaktive, helbredende kilder med det store vandfald, der skærer sig gennem bjergbyen som stedets vartegn, har været et trækplaster for byen siden Middelalderen, hvor rejsende fra hele Europa valfartede til.
Det betød i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet, at her blev opført flere fornemme kurhoteller som bl.a. Hotel Straubinger, Hotel Grand Europa og Hotel Salzburgerhof, der var trækplastre for alle spidser lige fra japanske kejsere, tyske fyrster til russiske zarer og senere Hollywood-kendisser.
»Bad Gastein var stedet at mænge sig med andre fra overklassen, men også stedet at tage hen, hvis du skulle have styrket nerverne og de tuberkuloseramte lunger,« fortæller byguide Elisabeth Kröll, der er født og opvokset i Bad Gastein.
Hun fortæller også, at man for hundrede år siden godt vidste, at den friske alpeluft var godt for helbredet, og at der var noget godt i kildevandet, men hvad, blev først klargjort, da Madame Curie i 1920’erne analyserede kildevandet.
Hun fandt ud af, at det indeholdt radon, men i så små doser, at radioaktiviteten ikke var kræftfremkaldende, men tværtimod sundhedsfremmende. Den store overraskelse kom så i 1940’erne, hvor Hitler havde sat sig på området og beordrede tvangsarbejdere ind i Radhausbjerget for at grave efter guld, der skulle finansiere hans våbenproduktion.
Guld fandt de ikke, men det blev bemærket, at arbejderne trods det hårde slid fik det bedre fysisk. Igen var svaret radon, og lige siden har Gasteiner-Heilstollen så tilbudt togturene ind i bjerget.

Storhed og fald
Bad Gasteins status som fremtræden kurby gik fløjten i 1980’erne og 1990’erne, hvor turister begyndte at bruge feriepengene på rejser uden for Europa, og fokus på wellness og sundhed røg ned ad listen.
Det betød, at flere af de gamle, hæderkronede kurhoteller måtte dreje nøglen om, og i årtier har stået som spøgelsesbygninger i byen. Heldigvis er den udvikling ved at vende.
Hotel Straubinger fik fx nye ejere for få år siden og er i dag renoveret og moderniseret efter alle kunstens regler, og samme udvikling er ved at ske for flere af de andre tidligere kurhoteller.
Hotel Grand Europa er derimod omdannet til privatejede lejligheder med en foyer uden ansatte, men stadig med en intakt belle epoque-arkitektur, som virker lidt skør midt i alperne.

Foto: PR/Hotel Straubinger
»Grand Europa skulle som de andre store hoteller ligne de paladser, som de besøgende var vant til hjemmefra, og derfor måtte den traditionelle alpestil med træhytter og skodder ryge. Her var marmor, casino og lysekroner i krystalglas, der glimtede om kap med Marlene Dietrich og senere Liza Minelli, som bare var få af de stjerner, som kom for at optræde.
De tider er forbi, men nu kommer turisterne igen for sundhed og velvære er atter i fokus,« siger Elisabeth Kröll og tilføjer, at turisterne af i dag ikke er overklassen, men et bredt befolkningsudsnit, der bor på helt almindelige skihoteller og nyder godt ikke bare af områdets forskellige radonbehandlinger, men også af de mange pister i forskellige sværhedsgrader fordelt i Bad Gastein, Bad Hofgastein, Dorfgastein og Sportgastein.
Det kan jeg kun skrive under på, ligesom jeg kan fortælle, at jeg efter blot to readonbehandlinger, den ene i et radonkarbad og den anden ind i bjerget, ikke slap af med min gigt i knæet, men faktisk kunne køre hjem i bil fra Østrig med et mindre hævet knæ og færre smerter.
Tankevækkende, ikke mindst, fordi knæet bestemt plejer at få det værre efter fem aktive skidage på pisterne. Spørgsmålet er så bare, om jeg kan trække nok dage ud af kalenderen for at få plads til otte behandlinger fordelt over seksten dage, næste gang skiferien kalder?
FAKTA
Skiferie i Bad Gastein
Bad Gastein ligger i Salzburgerland i Østrig ca. 1.200 km fra København. Tætteste lufthavne er Salzburg og München, hvorfra der går tog og bus.
Bad Gastein er en af de mest populære destinationer for skiglade danskere, og stedet er en del af Ski Amadé, hvilket betyder, at du får adgang til flere skiområder på én gang – faktisk hele 760 pistekilometer. De forskellige områder er forbundet med skibusser, der kører konstant. Se mere på Gastein.com
Pisterne findes i alle sværhedsgrader, så destinationen er ideel både for nybegyndere, børnefamilier og meget erfarne skiløbere.
Der findes utallige hoteller og ferielejligheder i Bad Gastein, Dorfgastein og Bad Hofgastein, men kun få ligger direkte på pisten. Heldigvis forbinder et tæt net af skibusser langt de fleste overnatningssteder med lifter for foden af alle skiområder. Det gælder fx Europäischer Hof i Bad Gastein, der bl.a. har egen stor restaurant, indendørs pool og oplader til elbilen.
Se mere her
Coverbillede: PR/Hotel Straubinger
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 17. januar 2026.
Ønsker du mere inspiration til din næste skiferie? Find flere artikler her
