Det var en kombination af det bedste af to verdener, da FRI kombinerede en far og datter-luksusferie på Castell son Claret med cykling og vandring i Tramuntana-bjergene.
»Schh!« siger min 16-årige datter, Sonja, vender en bremsende håndflade mod mig og fortsætter lidt efter:
»Jeg skulle bare lige nyde den sidste bid. De her mini-gnocchi i hummersovs smager bare afsindigt godt.«
Det er søndag aften, og Sonja og jeg nyder vores sidste måltid i restauranten Olivera på det femstjernede hotel Castell son Claret, der ligger tredive kilometer vest for Palma på Mallorca.
Bag os ligger tre skønne dage med alt fra total afslapning til fuld knald på med vandring og cykling – alt sammen med afsæt i elegant, diskret og afslappet luksus på et niveau, man næsten kun kan drømme om.
Castell Son Claret: En femstjernet base i Tramuntana-bjergene
Men drømme kan blive til virkelighed. I hvert fald på Castell son Claret – en herregård fra det 18. århundrede, der ved en gennemgribende renovering i 2013 blev forvandlet til et eksklusivt hotel med 43 værelser og suiter. En af dem tjekker min datter og jeg ind i en lun torsdag aften i april.
»Wow, en lækker stue. Sengen i soveværelset er næsten to meter bred og virkelig skøn at ligge i. Har du set badeværelset, far? Det er på størrelse med mit værelse, og spejlet fylder en hel væg,« jubler Sonja, mens hun arrangerer cremer, sminke og andet uundværligt teenagepigeudstyr på marmorbordpladen.
Jeg hører kun cirka halvdelen af hendes ord, da jeg er hoppet i suitens lille, private pool i haven, der er omgivet af tæt, blomstrende buskads, palmer og træer. Et par af dem er pænt læsset med appelsiner, mens andre træer bærer citroner.
Mallorcinske madglæder
Citrusfrugterne er endnu ikke modne, men skidt med det, for i Olivera venter et førsteklasses menukort. Vi vælger begge de små gnocchi i hummersovs til forret fulgt af henholdsvis mallorcinsk lam og friskfanget havbars samt chokoladefondant og ost af får, ged og ko.
Alt sammen ledsaget af mallorcinsk hvid- og rødvin, som Oliveras sommelier anbefaler. Ligesom vinene stammer råvarerne til maden også fra Middelhavsøen – grøntsagerne tilmed fra Castell son Clarets økologiske køkkenhave, mens olivenolien kommer fra hotellets olivenlund.
Sidst på aftenen er temperaturen kommet et stykke under 20 grader, men det forhindrer os ikke i at tage en aftendukkert i suitens pool efter middagen. Det er jo ikke hver dag, man har mulighed for at gøre den slags.
Der er i det hele taget rige muligheder for at pleje kroppen på Castell son Claret. Deres luksusspa tilbyder alt, hvad hjertet og kroppen kan begære, når det gælder wellness.
Aromaterapi, hamam, ansigtsbehandlinger, peeling, massage. Alle kropsbehandlinger foregår med cremer og olier baseret på urter, blomster og frugter, der er økologisk dyrket på et udsnit af Castell don Clarets 132 hektar jord.
Himmelsk morgenmad
Noget helt særligt er det også at spise morgenmad hos Castell son Claret. Overtjeneren anviser os et bord på den store terrasse, hvor en tjener tager imod kaffebestillingerne og præsenterer et menukort med æg i forskellige udgaver.
I buffeten indenfor er alt brød og bagværk bagt i hotellets køkken, hvor lækre marmelader og juicer også er blevet til. Oste, pølser og skinker er fra Mallorca eller det spanske hovedland.
Appelsiner, ananas, melon og andre frugter strutter af friskhed. Og så serverer tjeneren den bestilte omelet med den krydrede, mallorcinske pølse sobrasada. Den smager himmelsk.
REJSETIPS
Turen dertil
Der går direkte fly til Mallorca fra lufthavnene i Aalborg, Aarhus, Billund og København. Flyvetiden er cirka tre timer.
Fra Palma de Mallorcas lufthavn er der cirka en halv times kørsel til Castell son Claret.
April til juni og september til begyndelsen af november er bedst egnet til et besøg, mens ophold i juli og august kan blive en hed omgang.
Aktiv ferie på Mallorca: Mountainbike og vandring
Med depoterne fyldt op med velsmag tager vi til byen Port de Sóller tre kvarters kørsel nord for Castell son Claret. I cykelbutikken Tramuntana Tours er guide Francisco Palenzuela klar med to mountainbikes, hjelme og et par omklædningsrum, hvor vi skifter til vores medbragte cykelshorts og -trøjer.
Et kvarter senere begynder sveden at springe frem på panden, mens vi i en næsten bagende forårssol fra en skyfri himmel arbejder os op ad en stejl, smal og snoet bjergvej.
»Mange af sporene, vi cykler på, er gamle ruter, som bønder brugte til at fragte deres produkter til byen med muldyr. Til venstre her,« siger Francisco Palenzuela og fører os væk fra asfalt og ind på en stenet grusvej, som fortsætter opad. Og opad.
Vi cykler i bjergkæden Serra de Tramuntana, hvis højeste punkt er Puig Major på 1437 meter. Der skal vi ikke op, men i 700-800 meters højde er der svimlende udsigter til skovklædte bjergskråninger, knejsende tinder og et glitrende Middelhav.
Samt en vidunderlig stilhed, der næsten trykker for ørerne og kun brydes af fuglesang samt af og til brægende får.
Mountainbike med el i Serra de Tramuntana
Min datter er en dreven cyklist, men bjergkørsel med stejle stigninger på grus, sten og slagger er noget andet end at forcere en dansk bakke på en asfaltvej. Derfor fik hun en e-mountainbike til bjergkørslen på Mallorca, så vi kan følges ad og have det sjovt.
»Det er virkelig fedt. Jeg har aldrig prøvet at køre på sådan et underlag før,« forklarer hun, mens hun elegant kanter sig ned ad et såkaldt single track – et smalt spor med store sten strittende op af jorden.
Ved en port i et højt stengærde gør vi holdt og stiller både tørst og sult med friskplukkede appelsiner fra nogle skåle, som en plantageejer har stillet frem til selvbetjening.
Lidt efter når vi bjerglandsbyen Fornalutx med snævre, stejle gader, gamle stenhuse og et livligt torv med små butikker og cafeer. Her gør en café solo, espresso på spansk, godt i skyggen af et mægtigt træ.
Tilbage ved Tramuntana Tours-butikken tager vi afsked med Francisco Palenzuela, krydser gaden og siger goddag til byens strand samt sol og en dukkert i et varmt Middelhav.
Gastronomi i særklasse: Michelin-restauranten Sa Clastra
Tilbage på Castell son Claret får de i forvejen høje kulinariske glæder og finesser et løft, da vi sætter os til bords i Sa Clastra. Restauranten har en Michelin-stjerne, og det er fuldt berettiget efter Sonjas og min mening.
Her får vi diskret luksus, fire opmærksomme tjenere, den på en gang både høflige og uformelle sommelier, Javier Gómez med evne til at finde den rette vin til hver ret, og så selvfølgelig en perlerække med syv delikate serveringer.
De smukke og velsmagende retter er skabt af Jordi Cantó, der efter ophold i køkkenerne hos tre af Spaniens førende restauranter vendte hjem til sin fødeø.
Han kommer og hilser på, mens vi nyder en af hans signaturretter, ensaimada rellena de pichón, mallorcinsk wienerbrød med svinefedt og fyldt med ungdue.
»Jeg er glad for, at I kan lide maden. Menuen kalder jeg rødder og horisonter, fordi den genfortolker kærligheden til Mallorcas traditionelle retter ved at tilføre dem strejf fra horisonten. Altså råvarer og aromaer fra andre kulturer og moderne teknikker i køkkenet,« forklarer Jordi Cantó og ønsker os ¡Buen provecho!, velbekomme.
Det kan han med sindsro gøre, for vi fortsætter med lækkerier som balearisk hummer såvel som Sankt Petersfisk ledsaget af røde rejer og marinerede squashblomster.
Parløb på landevejen
Uha, for en dejlig aften, og den bliver fulgt af et nyt cykeleventyr dagen efter. På gårdspladsen foran Castell son Clarets statelige hovedbygning venter Guido Eickelbeck, cykelguide og indehaver af VIP Cycling i byen Palmanova.
Med sig har han en Stajvelo-touringcykel med el, fremstillet i Monaco, til Sonja og en Colnago V3-racercykel med sort kulfiberstel, skivebremser og 24 elektriske Shimano 105-gear til »den gamle«.
Mens vi triller mod bjerglandsbyen Galilea, fortæller Guido Eickelbeck, at han i halvfemserne var holdkammerat med Bjarne Riis på det tyske Telekom-hold i en enkelt sæson:
»Forinden havde vi kørt mod hinanden som amatører. Jeg var bedst af os to i bjergene, men Bjarne slog mig i spurterne.«
På Mallorca har vi også ramt et bjerg. Stigninger på 14-15 procent tvinger mig ned i lavt gear, og i et hårnålesving bliver jeg slået af Sonja, som ubesværet stryger forbi mig på Stajvelo-elcyklen.
»Du ramte mig, da du snød næse, far,« siger hun med et smil, og da det lidt efter går ned ad bakke, kan hun melde om en ret så pæn fart:
»Speedometret viste 45 kilometer i timen!«
I kyst- og badebyen Santa Ponça slukker vi tørsten med ananasmilkshake på en strandbar, og så går det mod Castell son Claret, i sol fra en skyfri himmel, glæde i sindet og en slutspurt på hotellets 200 meter lange, palmeflankerede allé.
Eftermiddagen er stadig ung, så der er god tid til studier af hotellets 25 meter lange infinity pool såvel som dens solsenge. Topkarakter.
Yoga på græsplænen
Helt i top er også Yara, en restaurant ved marinaen i Palma-forstaden Portals, som Guido Eickelbeck anbefalede os at spise på. Tak for det, for her mødes det japanske køkken med Middelhavets ditto i en fuldendt fusion på en livlig lørdag aften.
Og findes der en bedre måde at få en søndag morgens stivhed ud af kroppen end en times yoga på en græsplæne omgivet af blomstrende mandeltræer i strålende solskin?
Måske, men uanset hvad er det for en yoganovice som mig både dejligt og hårdt at vride og strække de gamle led og lemmer ud i yderpositioner, jeg ikke havde forestillet mig mulige.
Det bliver muligt takket være instruktør Angela Santoso, der er mødt op hos Castell son Claret med yogamåtter, smil og tålmodighed. Plus små fif til lige at vride kroppen et par ekstra centimeter.
»Stræk laaangsomt venstre arm bag om nakken og grib fat i højre fod,« næsten messer Angela Santosa med en blid stemme … og det lykkes skam.
»Wow, det var virkelig skønt og sjovt. Ikke mindst at se dig prøve at stå på hovedet, far,« siger Sonja, mens vi gør klar til en anden måde strække ud på.
Gribbe og granduft
Vi skal nemlig på vandretur. Castell son Claret ligger næsten klos op ad foden af Tramuntana-bjergkæden, så det er oplagt at snøre vandrestøvlerne.
Min datter og jeg mødes med guide Martín Bestard i hotellets reception, og kort efter har vi øjnene fulde af udsigt til Middelhavet, bjergtinder og forårsfrodige landskaber.
Højt over os svæver gribbe, lugten af nåletræer fylder næseborene, og lydsporet er fuglesang, mens Martín Bestard fører os opad.
»Der er flere hundrede kilometer vandreruter i Tramuntana. Undervejs kan man for eksempel besøge klostre, grotter, små landsbyer og overnatte i hytter,« fortæller han.
Vi nøjes med en tre timer lang tur, der fører os op til ruinen af en stenbygning, der engang var et kornlager og kan dateres tilbage til 1200-tallet.
Tilbage på Castell son Claret gør det godt at koble fra med kaffe og kortspil på et par drømmesenge på terrassen ved vores suite. I morgen tidlig går det hjemad, og Sonja konkluderer:
»Det har været en dejlig ferie, far. Jeg troede, at Mallorca var sol og strand og havde slet ikke tænkt på, at man også kan cykle og vandre i bjerge og flot natur. Og hotellet er helt fantastisk. Jeg glæder mig til, at vi skal spise på Olivera i aften, og jeg ved, hvad jeg vil have til forret: mini-gnocchi i hummersovs. De smager fantastisk.«
REJSETIPS
3 aktiviteter ved Castell son Claret
Stateligt frilandsmuseum
Castell son Clarets beliggenhed næsten klos op ad Tramuntana-bjergkæden gør det oplagt at tage på vandreture i den smukke og vildsomme natur. På ud- eller hjemturen kan man efter ni kilometer gøre holdt hos luksushotellets nabo, Finca Galatzó.
Det er et stateligt og smukt gods, der nu er frilandsmuseum og giver indblik i den mallorcinske dagligdag på landet for 150-200 år siden. I et stort hvidkalket rum finder man således la tafona, olivenoliemøllen, med en stenkværn, der blev trukket af æsler.
I det mægtige køkken spiste godsets markarbejdere frokost af lertøj bænket ved langborde, mens gudfrygtigheden blev dyrket i et lille kapel.
Forrygende fusionskøkken
Chefkokken er fra Østrig, og maden er en forrygende fusion af japanske lækkerier og alt godt fra Middelhavsregionen. Velkommen til restauranten Yara i marinaen i Palma-forstaden Portals.
Her er Simon Petutschnig og hans stab klar til at sende både smagsløgene og synssansen på opdagelsesrejse.
For eksempel med østers marineret i sake fulgt af sushi af tun med avokado og passionsfrugt, sashimi serveret på knust is i en sky af tøris samt sprød noritang med tatar af wagyuoksekød toppet med kaviar. Og så havbars eller en bøf af simmenthalerkvæg grillet på den japanske robotagrill.
Har man svært ved at vælge, er Yara klar med en række menuer. Samt et righoldigt udvalg af cocktails og en velassorteret vinliste.
Tidsrejse på skinner
Turen er kun 27 kilometer lang, men tager en time og emmer af historie. For togrejsen mellem Mallorcas hovedstad Palma og Sóller foregår i de oprindelige vogne af træ fra 1912, hvor ruten blev indviet.
Ruten blev især anlagt for hurtigere at kunne fragte appelsiner til havnen i Palma end tidligere, hvor transporten foregik med muldyr på bjergstier. I dag kører det eldrevne tog turister gennem tunneller og forbi appelsinlunde med udsigt til smukke landskaber.
Sóller er dels en god base for vandreture i Tramuntana-bjergene, dels en hyggelig by, hvor den centrale plads Plaza de Constitución domineres af den store og rigt udsmykkede kirke Sant Bartomeu. Fra Sollér kan man fortsætte til havnebyen Port de Sollér med en veteransporvogn fra 1913.
Fra Sóller og Port de Sóller kan man returnere til Palma med »moderne« busser.
Coverbillede: Henrik Lomholdt Rasmussen
FRI var inviteret af Castell son Claret, som ikke har haft indflydelse på indholdet i artiklen.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 7. februar 2026.
Ønsker du mere inspiration til din rejse til Spanien? Find flere artikler her
