Den populære baleariske ferieø er godt i gang med en transformation fra masseturisme til meningsfuld luksus. FRI er tjekket ind på det smukke, rustikke hotel Son Bunyola, som er helt i tråd med øens nye image.
Duften af røg og den snerrende lyd af tusindvis af bier, der er blevet forstyrrede i dagens dont, fylder luften. Det er os, der har ulejliget dem, og nu sværmer hele bistadet forvirret rundt om os.
Den intense summen prikker insisterende til samtlige af kroppens naturlige flugtreflekser, og det kræver en lille portion selvbeherskelse ikke per automatik at tage benene på nakken.
Heldigvis er vi udstyret med gummihandsker og tykke, hvide beskyttelsesdragter, så vi kan håndtere de livlige bier uden svie og smerte. Undtaget biavleren Martí Mascaró.
Han giver bierne lidt røg, så de falder til ro, og håndterer ellers honningtavlerne med de bare næver, selv om de nærmest bliver omsluttet af myldrende bier. Bliver han ikke stukket indimellem, spørger jeg?
»Jo, selvfølgelig,« svarer han. »Men det er sket så mange gange, så det generer mig ikke længere.«
Hans fuldtidsbeskæftigelse er at bestyre en lang række bistader rundt omkring på Mallorca. Ét af stederne er på øens nordvestkyst, hvor hotellet Son Bunyola råder over sytten bistader, som holder hotellet selvforsynende med honning og samtidig udgør et lille bidrag til områdets biodiversitet.
Mødet med husets bier er samtidig én af de absolut mest populære aktiviteter, som hotellet tilbyder sine gæster, der finder vej ud til den klippefyldte og af turismen uspolerede mallorcinske nordvestkyst.
Uberørt af masseturismen
Errol Flynn, George Wayne og Ava Gardner kaldte Mallorca deres »Sommer-Hollywood«, og den klippefyldte ø med den rå skønhed var i forrige århundrede et yndet tilflugtssted for kreative bohemer.
Siden opdagede masserne i den grad Middelhavsøen, som allerede i 1970 modtog to millioner årlige turister. Det tal voksede i løbet af 50 år til 17 millioner i 2023, hvilket svarer til sytten gange øens befolkning.
At beværte så massive menneskemængder har krævet en hastig udbygning, som i nogle tilfælde har været mere, end øen kunne holde til.
Mallorca har sine steder fået et blakket ry som en fest- og ferieø, der lægger hus til ugelange drukture og polterabender, og hvor man stadig kan se masseturismens konsekvenser i Magaluf og Arenal, hvor billige charterrejser og mastodontiske, charmeforladte charterhoteller har sat deres præg.
Den slags er der intet af i de røde Tramuntana-bjerge. For 45 minutters kørsel fra Palma ligger et område, hvor 60’ernes byggeboom aldrig nåede frem, og hvis naturskønhed og historiske kulturlandskab med oliven og vinmarker i 2011 gav det UNESCO-beskyttelse som verdenskulturarv.
Her, højt hævet over kysten, ligger hotellet Son Bunyola i ensom majestæt, kun holdt med selskab af en mageløs udsigt over de røde bjerge og det azurblå hav, der bruser op ad den rå klippekyst.
Son Bunyola åbnede i 2023 som seneste skud på stammen af Virgins syv særlige »Limited Edition«-ejendomme, som også findes på blandt andet Jomfruøerne, i Sydafrika og Schweiz.
Son Bunyola er en restaureret mallorcinsk finca, hvis hovedbygning stammer helt tilbage til det 16. århundrede, mens ejendommens to borgtårne menes at være opført helt tilbage i 1100-tallet.
Virgin-ejer Sir Richard Branson købte ejendommen allerede for 30 år siden, bøvlede en årrække med byggetilladelser, solgte den igen og købte den siden tilbage og lykkedes med en gennemgribende renovering inden åbningen i 2023.
Boutiquehotel med infinitypool
I dag fremstår Son Bunyola som en stor, cremehvid perle med grønne skodder for vinduerne og de to borgtårne, som indrammer en indre gårdhave, hvor man kan slappe af, når man ikke plasker rundt i den lange, opvarmede udendørs infinity-pool eller nyder livet på den store terrasse foran ejendommen.
Terrassen byder på en fuldkommen udsigt over havet og den klippefyldte kyst, og i bedene står blomsterne i fuldt flor, mens små kroge indbyder til at sætte sig til en langstrakt kop kaffe eller morgenmad.
Indenfor har Son Bunyola 27 rummelige værelser med separat stue og soveværelse og indretning i en varm og indbydende landstil.
Her er solide plankegulve og tæpper, åbne spær i loftet, robuste møbler og lokalt kunsthåndværk, som giver værelserne personlighed og en hjemlig fornemmelse.
Minibaren er fyldt med blandt andet lokalproduceret chokolade af høj kvalitet, lokale øl, sodavand og juicer, og som gæst kan man frit gå om bord i det hele, uden at det koster ekstra.
En overnatning på Son Bunyola koster i lavsæsonen cirka 600 euro per nat, så vi befinder os i den øvre ende af skalaen. Men hotellet er et godt eksempel på den nye type hoteller, som i disse år præger Mallorca, hvor de billige charterkolosser langs strandene i stigende grad bliver fortrængt af specialiserede boutique- og luksushoteller.
Det er hoteller som disse, der er brug for endnu flere af, hvis Mallorca skal vaske sit blakkede ry som billig ferieø væk, mener den tyske rejsejournalist Alexandra Kilian. Hun er bosiddende på Mallorca siden 2020 og er forfatter til bogen »Mallorca für Fortgeschrittene« (Mallorca for viderekomne, red.).
Bogen omhandler netop det Mallorca, som man kan finde uden for de store turistenklaver. Et Mallorca, som, i stedet for storhoteller ved stranden, i stigende grad er blevet hjemsted for kunsthåndværkere, gastronomiske iværksættere, designere og små, dedikerede boutiquehoteller.
Ny turismestrategi
Ikke mindst udviklingen med specialiserede boutiquehoteller i femstjernet luksusklasse har taget rivende fart i de senere år, fortæller Alexandra Kilian.
»Det marked er virkelig åbnet op, efter at øen har sikret sig en aftale med United om en direkte rute fra New York til Palma. Det er en helt bevidst strategi fra politisk hold,« siger hun.
Udover åbningen af Son Bunyola i 2023, åbnede i sommeren 2024 også Four Seasons i Formentor, mens Mandarin Oriental i 2026 åbner i Punta Negra syd for Palma.
»Hoteller som disse er det helt rigtige skridt i forhold til at tiltrække den type gæster, man gerne vil have. Alle er enige om, at øen har brug for turisterne. Men der er også bred enighed om, at den skal bevæge sig væk fra den form for all-inclusive-turisme, vi ser i Magaluf og Arenal, og hen mod pengestærke og kulturelt interesserede turister, som lægger penge i restauranter og butikker,« siger Alexandra Kilian.
Noget tyder på, at strategien er ved at give pote. Alexandra Kilian fortæller, at selv i Magaluf har hotelsammensætningen i dag ændret sig, så der stort set ikke er nogen 3-stjernede hoteller tilbage, mens de fleste nye hoteller i Arenal er femstjernede. Samtidig har de store hoteller meget svært ved at finde personale, fortæller hun.
I Palma, hvor Kilian selv bor, er der ikke blevet uddelt licens til bygning af nye hoteller siden 2017.
Hvis man vil etablere et hotel i Palma, må man i stedet forpligte sig på at købe og renovere et af byens bevaringsværdige gamle paladser, og efterfølgende sætte hotellet på markedet som femstjernet boutiquehotel.
På den måde bliver turismeaktører medvirkende til at bevare byens historie og arkitektur. Dette er blot et af de tiltag, som, sammen med den gode infrastruktur og de mange direkte flyruter til øen, har været medvirkende til at give byen en helt anden dynamik, fortæller Kilian.
»Palma plejede at være en sæsondestination. Nu er alt åbent her året rundt, og folk kommer her ikke længere kun for at ligge på stranden, men også for at opleve den lokale kultur.«
Smag på landets frugter
Der er ikke den samme travlhed omkring Son Bunyola, hvor nærmeste by, Banyalbufar, ligger et kvarters kørsel væk. Der er heller ingen andre hoteller i nærheden, så her kigger man i stedet ud over hotellets 300 hektar land.
Engang rummede de mere end 7.000 oliventræer, men mange af dem er gået til med årene. Men på hotellet er man nu i gang med en omfattende genopretning af olivenlundene, og derfor produceres der igen olivenolie af høj kvalitet herfra.
Det samme gælder ejendommens vinmarker, som i 1891 blev væltet helt omkuld af vinlusen – den såkaldte phylloxera – som gik i land over hele Mallorca og lagde øens vinmarker øde. Den efterfølgende verdenskrig og deraf følgende recession gjorde kun situationen værre, og øens vinindustri gik helt i stå.
I løbet af de seneste 20 år er vinindustrien for alvor kommet på fode igen, og Mallorca har i dag adskillige producenter, der markerer sig internationalt med vine lavet på indfødte mallorcinske druesorter.
Mange af dem kan man smage på Son Bunyola, hvor man gør en dyd ud af at fremvise de lokale vine for gæsterne igennem blandt andet guidede smagninger og vinmarksvandrindringer.
Son Bunyolas sommelier, Maria Hercilia Camino, præsenterer os blandt andet for en fremragende rødvin fra den økologiske vingård Can Majoral, hvis giro negre kun laves i 300 eksemplarer om året, og udmærker sig ved en letdrikkelig, men ikke desto mindre intenst frugtig stil med masser af kirsebær og jordbær og et mineralsk præg, som skal tilskrives den røde, lerrige jordbund. Også det omgivende hav spiller en stor rolle for vinene, fortæller sommelieren.
»Havets indflydelse er ofte tydelig i disse middelhavsvine, hvor havluften ikke bare beskytter vinstokkene mod sygdomme, men også ofte giver vinene en salt karakter,« siger hun og præsenterer en hvidvin på druen giro ros, som dufter af friske tennisbolde og smager af fersken med en cremet og, ganske rigtigt, let salt fornemmelse i munden.
På Son Bunyola har man nu genplantet de gamle vinmarker, som er anlagt i terrasser ned mod vandet, så gæsterne snart kan drikke husets egen vin lavet på malvasia-druesorten, som nogle mener, er indfødt, mens andre mener, at den i sin tid er indført af fønikerne.
Sidste år skulle have været første høst af de nye planter, men stort set hele høsten blev spist af glubske fugle, som mæskede sig i de næsten fuldmodne druer. I år er der installeret net over stokkene, så den første årgang af »husvinen« forhåbentlig kan serveres i 2026.
Tilbage ved bistaderne genfinder bierne hurtigt harmonien og det rolige arbejde, da vi trækker os lidt tilbage og på sikker afstand.
Og måske er det netop her, Mallorca er på vej hen: væk fra larmen og længere hen mod et mere balanceret samspil mellem natur, kultur og turisme – og en ny virkelighed, hvor kvalitet vejer tungere end kvantitet.
Coverbillede: PR/Son Bunyola
FRI var inviteret af Son Bunyola, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 21. februar 2026.
Ønsker du mere inspiration til din næste sol- og badeferie? Find flere artikler her
