Middelalderarkitektur, varme vafler, cykelkultur og restauranter, der summer af liv. Den belgiske by Gent er fuld af pragtfulde overraskelser og har rigeligt med oplevelser til en ekstra lang weekendtur.
Det kan godt være, at caféen In Choc er en raceren turistfælde på torvet i den allerældste del af Gent. Men pyt, for dels er caféen god til at bage de sprøde vafler, der er en belgisk klassiker, og dels sidder man så godt i fletstolene ude på fortovet med kik til byens stolthed og hjerte, Gravensteen-borgen fra 1100-tallet. Kældrene er endnu ældre, for man gik i gang med at bygge borgen omkring år 900. Svært at begribe, at det står endnu, når ens cykelskur trænger til en renovering efter nogle få år.
Diverse brande og genopbygninger har skabt det bundsolide look, vi ser i dag, og borgen har fungeret som grevelig residens, forsvarsværk, fængsel – se bare torturinstrumenterne – og endda som produktionsted for klæder og mønter.
Alskens dramaer hænger i murene, og det er fascinerende at sende tankerne baglæns gennem det ene århundrede efter det andet. De har flere audioguides at vælge imellem, afhængig af ens historiske ambitionsniveau, og hvor frokostsulten man er. Så borgen er et fint sted at starte sit Gent-besøg.
Gennem skydeskårene på topetagen skuer man over den urgamle skyline: Skulder ved skulder ligger det høje klokketårn fra 1400-tallet, der både har været fængsel og byarkiv. I dag er det certificeret som UNESCO Kulturarv, og alle kan tage turen til toppen og nyde udsigten.
Ved siden af anes teatret, der ligner vores eget Kgl. Teater på steroider og rådhuset, der er et bombastisk brag i sengotisk dekadence, italiensk renæssance og så mange andre stilarter, at de lokale kalder sammensuriet skizofrent.
Længere nede ad gaden sender Gents ældste kirke, St. Bavos Katedral, sit tårn mod himlen, og i krypten ligger, den dag i dag, det oprindelige romerske kirkeskib. Den enorme kunstfærdige altertavle, »The Mystic Lamb«, er stjernen i kirken. Lidt derfra har vi operaen fra 1800-tallet og tekstilbaron Vander Haeghens private villa – og det er kun et lille pluk i byens mange arkitektoniske perler.
En by, man falder for
Hvis der fandtes en Oscar for bedste destination til miniferie, ville Gent helt sikkert være nomineret. Så det er besynderligt, at den charmerende by ikke er bedre kendt.
Nu kan det jo være, at FRI’s udsendte har en omgangskreds af novicer, hvad angår flamske før-middelalderbyer, men jeg har kun mødt én, der har besøgt staden. Og som deler begejstringen 100 procent, så nu er vi da to til at udbrede det glade budskab.
Downtown Gent er nemlig en sjælden hybrid af ungdommelig livsstil, cykler, god shopping, museer med moderne kunst og design, restauranter, der summer af hygge – og så dette solide middelalderlige præg, der appellerer til fantasien, for det føles, som om man går omkring i en Disney-gengivelse af Robin Hoods Nottingham mikset med den by, hvor Skønheden og Udyret foregår. Tilsat hollandsk byggestil.
Byen ligger nogenlunde midt i delstaten Flandern, og har et af Belgiens største universiteter. Hvorfor en solid andel af de 270.000 indbyggere er studerende, der – ser det ud til – enten suser rundt på cykel eller mødes på caféerne.
Det giver et frisk miljø, der ikke kvæler, men nærmere underbygger den historiske atmosfære ved at holde byen levende. Det eneste sted, hvor stilen stikker af, er en smal passage mellem to gader, der er dedikeret til fri graffiti. Den er et tilløbsstykke – men jer, der kommer fra Nørrebro i København, vil ikke være imponerede…
Brug hellere tiden på at nyde århundreders skiftende arkitektur, de toppede brosten i smågaderne og broerne med smedejernsrækværk over kanalerne, der er kantede med hængepile og caféer. Foruden de smalle, velholdte huse i Amsterdam-stil med rigt dekorerede facader og takkede, buede tage, der spidser til foroven.
Byens lækkerier
»Heste-chokoladen er på huset,« siger den unge pige og sætter bakken foran mig i butik-caféen Tailored Flavours, hvor indbydende dynger af hjemmelavede chokolader kan købes med eller nydes til kaffen.
Her får jeg en velbrygget flat white, serveret med et glas koldt vand på bakken og et par lækre pralinéer, som de fine chokolader kaldes her i byen, og endda med en overskuelig regning. Det er heldigvis betegnende for byen, hvor et glas vin, en belgisk øl, en god frokost og ikke mindst de sprøde vafler serveres til rimelige priser. Så man kan nemt nå til enighed med sig selv om nødvendigheden af at prøvesmage regionens fristelser. Man er vel et kultiveret menneske.
Flere af chokoladeforretningerne er endda æstetiske som små kunstgallerier, og pralinéer er noget, man tager alvorligt, forstår jeg på Ward Beeckmans hos Chocolatier Deduytschaever, da han passioneret besvarer mit spørgsmål, om de aflange hapsere er almindelig nougat overtrukket med mørk chokolade?
»Nej, nej, nej, det er ikke som jeres bløde nougat i Danmark. De friske Piemonte-hasselnødder er først ristede, så karamelliserede og knust helt fint. Nøddeolien trækker ud, så cremen er som fløjl med knasende, crunchy modstand,« forklarer han og byder på en smagsprøve. Himmelsk. Jeg går fornøjet derfra med en pose lækre chokoladesardiner med netop dette sprød-bløde fyld.
En mere robust specialitet er de firkantede vafler med dybe huller, så der kan være rigtig meget is, flødeskum, Valhrona-chokoladesauce eller blåbær i. Vælg en rigtig god café, så det er kalorieindsatsen værd. En anden specialitet er pommes frites, der serveres til utallige retter som tilbehør, ligesom mange bestiller en skålfuld – og ikke andet. Bortset fra, måske, det gode øl, der også bør være på »må absolut prøves«-listen.
Om de vingummiagtige slikstykker ved navn »Cuberdons« også skal med på listen kan til gengæld drøftes. De findes i flere hyperaktive farver med frugtsmag og er vældig berømte. Har man en hvinende sød tand, kan det være, de falder i smag. I så fald fås de blandt andre steder på Groentenmarkt torvet. Men køb nu ikke for mange, før I har prøvesmagt dem…
Til gengæld er deres sennep storartet og – som meget andet her i byen – en gammel tradition. Hos Tierenteyn, også på Groentenmarkt, fremstilles og sælges senneppen efter de gamle opskrifter fra 1818, fortæller Julius Janssen, der med trænet hånd dypper den store træske i en tønde og fylder glasset med den cremede sennep.
Men også sennep er en smagssag, så prøv den først til de salamiagtige knækpølser – Droge worst – der serveres på Bar Terroir. En trendy vinbar med lidt tapas servering, skråt overfor senneps forretningen med det gamle interiør.
REJSETIPS
Godt at vide om Gent
1. Et sted, der hedder »Café… efterfulgt af et navn«… er ingen café, men en ølstue. Du kan godt vriste en kop kaffe ud af dem, men er du til flat white eller espresso i rigtig god kvalitet, er der langt bedre valg. Prøv eksempelvis Take Five eller den retroagtige Mokkabon.
2. Kunsthåndværk… er ikke en turist-ting, men en urgammel tradition. Kniplinger og kunstfærdigt broderi er de rigtig gode til, og man får lyst til at invitere gæster til den fineste borddækning eller opgradere ungerne fra joggingbukser til smocksyede kjoler.
3. Bymidten… er ikke større, end at man kan gå til fods. Men vil man følges med de lokale i de hyggeligt gammeldags sporvogne, er det en hurtig måde at komme rundt på. De er gratis med et Gent CityCard, der også giver fri adgang til mange museer og attraktioner.
Ud i natten
Det bedste råd jeg kan give, når man først har oplevet og smagt sig gennem dagen, må være at cruise byen til fods efter en god middag. I Gent kan de nemlig noget med belysning, så gaderne bades i romantik, takket være de oplyste monumentale bygninger, tårne og endda restauranter, der hyldes i et gyldent skær, når tusmørket falder på.
Langs floden standser de fleste hver tyvende meter for at fotografere – og jeg ser mig jævnligt omkring i forventningen om, at en eller anden kunne finde på at fri, mens månen glitrer i den flod, der har været vidne til alt, hvad der er sket i Gent gennem tusind år.
Coverbillede: Susser Feit
FRI var inviteret af Visit Flanders, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 25. april 2026.
Ønsker du mere inspiration til din næste storbyferie? Find flere artikler her
