Alt, hvad du skal bruge, skal bæres på ryggen, og de næste 165 kilometer, er du kun omgivet af vild natur. FRI har været på
vandreruten Arctic Circle Trail i Grønland, hvor en lille detalje som et knækket snørebånd kan have uoverskuelige konsekvenser.
Vandreruten går fra Kangerlussuaq til Sisimiut.
Ad snoede stier, på høje bjerge og ned i dale fyldt med rislende bække tilbagelægges 165 kilometer på ti dage.
På vejen kan man støde på alt fra moskusokser og rensdyr til ryper og polarharer – og i de utallige og smukke søer er der fyldt med fisk.
Arctic Circle Trail er en rejse langt ind i den grønlandske natur – kun afbrudt i yderzonerne af ATV’erne, der drøner afsted på de nyligt indrettede stier, og dermed gør naturen tilgængelig for flere.
Men på langt det meste af ruten, støder man kun på få andre vandrere.
Turen foregår i august, men forberedelserne begyndte lang tid før. Forår og sommer blev i vid udstrækning brugt på vandrestier, i skov og ved vand.
Kilometer efter kilometer med en 55-liters rygsæk fyldt med bøger, indtil vægten ramte de 20 kilo.
Telt, sovepose, tøj, mad og gas. Alt det, skal man have med sig ind – og alt skal med ud. Nødudstyr, fiskegrej og gasbrændere deltes vi om i den 12 mand store gruppe. Men alt, hvad man skal bruge ud over det, må man selv sørge for.
Forud for turen fik vi instrukser om påklædning og udstyr af vores guide, Kristian Jersing, som er kendt fra ’Alene i vildmarken’ og har mere end 20 års erfaring med at begå sig i ukendt terræn.
Gaffatape og frysetørret mad
Forberedelserne konfronterer os med spørgsmål, som normalt ikke er et tema i en helt almindelig hverdag.
Hvor meget tandpasta bruger man på ti dage?Hvor meget toiletpapir? Kan det betale sig at skære håndtaget af hårbørsten for at spare nogle gram? (Ja). Har man virkelig brug for den ekstra fleece? (Ja). Hvor meget fylder de frysetørrede poser med 10 dages morgenmad, frokost ogaftensmad? (Utroligt meget).
Ekstra snørebånd blev derimod fravalgt. Et valg, der senere skulle vise sig at skabe en helt ny form for panik.
Det er det ultimative gode råd at have gaffatape og ekstra snørebånd med. Det – og vabelplaster – kan redde de mest paniske situationer.
Men sådan en tur kræver også mental forberedelse.
Vildmarksliv handler om færdigheder, men i lige så høj grad om mindset.
Om at give slip på kontrollen, og forsøge blot at fokusere på at komme frem, skridt efter skridt – uanset om det er koldt, regner eller sner – ja, det sneede faktisk en enkelt dag.
Det kan kræve en del ikke at give efter for selvmedlidenheden, når det hele bliver lidt hårdt.
Til gengæld er det en fantastisk følelse at ramme egne grænser og overvinde dem.
Og de dage, hvor solen skinnede, var alt det hårde glemt. Turen ind i vildmarken indledes med en dagstur til Indlandsisen, hvor vi får en fornemmelse for naturens enorme kræfter.
Dagen efter kører bussen ud af Kangerlussuaq, væk fra byen og frem til vandrestierne, hvor civilisationen stopper.
REJSETIPS
Arctic Circle Trail
Ruten starter i Kangerlussuaq og slutter i Sisimiut.
Arctic Circle Trail er en af de mest populære vandreruter i Grønland.
Ruten er cirka 165 kilometer gennem meget varieret terræn: Både høje bjerge og dale med masser af vandløb
og elve.
Turen tager cirka 10 dage med telt. Der er ingen muligheder for at proviantere undervejs, så man bærer alt
andet end vand med ind og ud.
Turen var arrangeret af Vildmarksture – læs mere på Vildmarksture.dk
Hvad er det vigtige?
Første vandredag handler om at mærke efter: Sidder rygsækken rigtigt? Har jeg for meget eller for lidt tøj på? Og vigtigst: at vænne sig til tanken om, at der i de næste dage ikke er mulighed for at ringe efter en taxa eller sige, at nu gider man ikke gå mere.
Ingen wifi.
Ingen opladning af telefon.
Ingen mulighed for at købe ekstra gas eller proviant.
Har man glemt noget, så har man glemt det. Punktum.
Det betyder også, at man får fornøjelsen af at gå i 10 dage i stort set uberørt natur.
At kunne spejde ud over fantastiske landskaber uden at blive forstyrret af neonfarvet plast eller blink fra metal eller andet, der er blevet efterladt. Kun ren, rå natur.
Hver dag tilbagelægger vi mellem 15-20 kilometer, og vi får hurtigt nogle rutiner, vi gennemfører, når dagens vandring er veloverstået: slå telt op, hente vand, pakke ud, få mad og på hovedet i seng kl. 20.
Jeg deler telt og rejse med min søster. Hurtigt finder vi vores rutiner og ud af, hvad der er vigtigt. For eksempel at finde et nogenlunde fladt og stenfrit underlag at slå teltet op på. Og at en god nats søvn betyder mere overskud til at nyde turen.
Dagene styres af simple principper: At være mæt, tør og varm. Alt andet er sekundært.
Det er usædvanligt koldt for årstiden, og der har været meget nedbør. Det friske, iskolde smeltevand er fantastisk drikkevand, men af og til skal det iskolde vand krydses for at nå stierne.
Frygten for at falde og blive gennemblødt er reel, for i kulden er konsekvenserne mærkbare. Skal man tage chancen, eller gå flere kilometer uden om?
Vandrestavene bliver uundværlige – som støtte, balance og sikkerhed.
Regnen kommer både ovenfra og nedefra, når stierne forvandles til sump.
Det slider på sko og strømper, og fire par uldsokker må efterfølgende lade livet.
Men det må snørebåndene også. Med våde støvler og gaters, der slider på snørebåndene brister det ene på dag tre. Et øjebliks panik indtræder, for uden snørebånd ingen støvler, der kan strammes og dermed bære mig igennem de næste syv dage.
Men dramaet er heldigvis større end skaden. Det bliver fikset og holder resten af turen.
Det gør fødderne også, selvom der bliver sendt tensoplast fra telt til telt om aftenen til at beskytte mod begyndende vabler eller de vabler, der allerede havde bidt sig fast.
REJSETIPS
»Terrænet er hårdt, og træffer du dårlige valg, så koster det«
Vandreguiden Kristian Jersing har over 20 års vildmarkserfaring og deler her sine tips og tricks til en succesfuld tur på Arctic Circle Trail.
Hvad er det mest fascinerende ved Arctic Circle Trail?
Det mest fascinerende er, at du står i rendyrket vildmark, og du befinder dig stadig i Rigsfællesskabet. Grønland er råt, ærligt og uden filter. På Arctic Circle Trail går du ikke bare en tur, du træder ind dér, hvor naturen sætter dagsordenen. Det, der virkelig ramte mig, var stilheden. Et vakuum af stilhed, og en storhed der ikke vil dig noget. Her mærker du pludselig dig selv meget tydeligt. Og så terrænet – det skifter hele tiden. Der er ingen skov, ingen skjul. Du skal navigere, læse landskabet og tage ansvar for dine valg. Det er ikke bare en rute, det er en oplevelse, der kræver din opmærksomhed.
Hvad overraskede dig mest?
Jeg blev positivt overrasket over, hvor meget ruten faktisk kræver, også af en som mig. Terrænet er hårdt, og hvis du træffer dårlige valg, så koster det. Det kan jeg godt lide. Det gør oplevelsen ægte. Det er vildmark, ikke en søndagstur.
Hvor rutineret skal man være, og hvad skal man overveje?
Du behøver ikke være ekspert, men du skal være forberedt. Du skal kunne bære din egen rygsæk (ofte 15–20 kg), kunne læse terræn og have respekt for vejret. Og så er der to ting, mange undervurderer: At sove ude i den fri natur, hvor man ikke altid sover komfortabelt på et fladt og blødt underlag. Og så de helt basale rutiner i naturen, ja, også når det gælder toiletbesøg.
Hvorfor er det en god idé at bevæge sig ud i den vilde natur?
Fordi det minder dig om, hvad der egentlig betyder noget. Derude bliver livet enkelt. Du har ikke andet end det, du har pakket i rygsækken. Alt det, du ellers går og savner, er pludselig luksus – ikke nødvendighed. Vi lever i en verden, hvor næsten alle vores behov er dækket. Derfor træffer vi beslutninger ud fra lyst, ikke nødvendighed. Men i vildmarken opdager du, at du kan klare dig med mindre. Og at stilheden, langsomheden og det enkle liv faktisk gør dig glad. ‘ Samtidig bliver du mindet om din plads i verden. Naturen er større end dig, og det klæder os at mærke det. Det gør os mere ydmyge, mere nærværende og i sidste ende mere levende.
Fisk eller kaffe?
Hver morgen begynder med en briefing om dagens terræn, antallet af kilometer, vejret.
Gruppen består af meget forskellige typer. Men alle deler samme mål: At gennemføre.
Det er her, det bliver tydeligt, at det ikke er det perfekte udstyr, der bærer én igennem. Det er viljen.
Glæden ved det simple liv vokser dag for dag.
Frysetørret mad bliver man dog til sidst grundigt træt af. Men en friskfanget laks – og senere torsk, da vi nærmer os kysten – er den største luksus.
Spørgsmålet om, hvorvidt vi skulle spare på kaffen for at have gas nok til fisken, var ikke svært at svare på.
På sidste dag rammer vi hundebyen ved indgangen til Sisimiut.
Slædehundene tager imod med gøen og uro – civilisationens første lyd i mange dage.
Følelsen er svær at beskrive. Træthed. Stolthed. Lettelse. Og en underlig vemodighed over igen at være forbundet med den civiliserede verden.
At vandre Arctic Circle Trail er ikke en overlevelsestur. Det er en vildmarkstur.
En hård og smuk rejse, der kræver og indgyder respekt for naturen.
Det er ikke en begynderrute, men med lidt træning og god forberedelse bliver den mere tilgængelig.
Til gengæld får man fornøjelsen af at vandre ind i uendeligt smukke landskaber, som kun kan nås til fods.
Coverbillede: Mette Gert Boldt
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 2. maj 2026.
Ønsker du mere inspiration til din næste ferie i Grønland? Find flere artikler her
