Er du klar til storslåede oplevelser på den anden side af jorden? FRI har bedt fem erfarne New Zealand-eksperter om deres bedste tips.
Tag en globus. Sæt en finger på Danmark. Sæt så den anden finger på det stik modsatte punkt på globussen.
Nu peger du på havet lige ud for New Zealands kyst.
Landet ligger vitterligt på den anden side af jorden. Turen dertil er lang, men belønningen venter i den anden ende. Dette er en destination af en helt særlig kaliber.
For mange er New Zealand indbegrebet af det ultimative roadtrip. Men det er også et sted, hvor du bør unde dig selv en cykeltur, en togtur og måske endda en lille flyvetur.
Vi har bedt fem af rejsebranchens mest erfarne New Zealand-eksperter om at pege på den største oplevelse i New Zealand – det eventyr, de nødigt ville have været foruden oven på den lange rejse til den anden side af jorden.
Men lad det være sagt med en advarsel: De følgende anbefalinger kan give akut rejselyst.
1. Annys tip: Tag med den gule flyver
»Hvis jeg kun må nævne en oplevelse i New Zealand, vrider du armen om på mig. Det er håbløst svært at vælge,« siger Anny Stensvig.
»Men jeg har et blødt punkt for byen Wānaka og dets store udbud af unikke oplevelser.«
Som New Zealand-ekspert hos Nyhavn Rejser har hun rejst landet tyndt gennem mere end 25 år. Alligevel er der én oplevelse, der skiller sig ud fra de andre.
»Det er turen til Siberia Valley i Mount Aspiring National Park på Sydøen. Der findes mange smukke steder i New Zealand, men det her er noget helt særligt.«
Der findes ingen veje ind til den afsidesliggende dal i Mount Aspiring National Park. Derfor begynder eventyret i luften.
»Først hopper du ombord i en lille gul propelflyver, som flyver lavt mellem bjergene og med udsigt til en gletsjer. Lige inden den lander midt ude i ingenting, peger piloten mod et træ langt væk og siger: ‘Dér bliver du hentet om tre timer’.«
Kort efter letter flyet. Pludselig er stilheden total.
»Nu er du alene. Der er kun dig, bjergene, floden og skoven. Først krydser du floden, og derefter følger du flodbredden gennem den uberørte natur. Der er ingen guide. Det er kun dig og naturen.«
Tre timer senere brydes stilheden af motorstøj.
»En jetboat kommer drønende op ad floden for at samle dig op. Du hopper ombord, og få minutter senere suser du tilbage mod civilisationen.«
Kombinationen af fly, vandretur og jetboat gør oplevelsen helt særlig.
»Du får tre oplevelser i én. En spektakulær flyvetur, en vandretur gennem ødemarken og en hæsblæsende tur med jetboat.«
Se mere om Annys og Nyhavn Rejsers New Zealand her
2. Susannes tip: Drop bilen for en dag
»Åh, det er svært at vælge,« siger Susanne Larsson fra MyPlanet.
»New Zealand er et eventyrland. Der findes næsten ikke et sted, som ikke er smukt. Er du glad for bjerge, søer og store naturoplevelser, har landet det hele.«
Susanne har boet i Australien i tretten år og har rejst i New Zealand siden 1991. Den seneste gang var i november, hvor hun tilbragte fire uger i landet.
»Hvis jeg kun må pege på én oplevelse, skal det være en cykeltur. Det var højdepunktet, sidst jeg var i New Zealand.«
Susannes cykeltur foregår i Central Otago, et tidligere guldgraverområde med frugtplantager, vingårde, floder, dramatiske bjerglandskaber og små historiske byer.
»Vi danskere elsker at opleve naturen i vores eget tempo. På cyklen kommer du helt tæt på. Landskabet opleves på en anden måde end bag rattet.«
Hun anbefaler at begynde i den lille by Clyde.
»Den emmer af historie. Her henter du cyklen, og du kan frit vælge mellem mountainbike, almindelig cykel eller elcykel. Du får et kort og en vandflaske, og så er det bare at trille afsted.«
Den klassiske dagstur er omkring tolv kilometer lang. Ruten følger en nedlagt jernbane, hvor skinnerne er fjernet. Til gengæld lever strækningen videre som en af New Zealands smukkeste cykelruter.
»Du cykler gennem gamle jernbanetunneler, over historiske broer og forbi vingårde og frugtplantager. Undervejs kan du stoppe i små hyggelige byer og nyde en kop kaffe,« fortæller hun.
Har du lyst til mere, kan cykeleventyret udvides til tre til syv dage.
»Så bliver bagagen kørt fra hotel til hotel, mens du selv bare nyder turen. Den løsning har jeg sendt mange danskere afsted på, og de kommer altid begejstrede hjem.«
Se mere om Susanne og MyPlanets New Zealand her
3. Benedictes tip: Bo en nat med udsigt
»Jeg har aldrig sendt nogen til New Zealand, som kom tilbage og sagde, at de havde haft for meget tid,« siger Benedicte de la Cour med et grin.
Hun er rejsekonsulent hos Risskov Rejser i Randers med speciale i New Zealand.
»Og de fleste er afsted i tre til fire uger, så du kan nok forstå, at det er svært at vælge én oplevelse ud.«
»Men alligevel vil jeg sige Mount Cook.«
Mount Cook, eller Aoraki på maori, er New Zealands højeste bjerg med sine 3.724 meter. Det ligger midt i et spektakulært naturområde.
»Køreturen derop er fantastisk. Under det meste af turen har du den turkisblå Lake Pukaki på den ene side og New Zealands højeste bjerg, som du sigter mod, lige foran dig.«
»Det her land kan virkelig noget, når det gælder køreture. Stik modsat Autobahnen er turen fra A til B en del af oplevelsen. Og selvom Google Maps siger én ting om køretiden, anbefaler jeg altid, at folk skal tage sig god tid. For der skal være plads til tissepauser, spisepauser og ‘gud-hvor-er-her-flot’-pauser. Og de sidste er der virkelig mange af.«
Men sidst hun besøgte området, valgte Benedicte alligevel en anden måde at ankomme til Mount Cook på.
»Vi fløj fra Queenstown til Mount Cook i et lille fly. Det var en afsindig flot tur hen over gletsjere, sneklædte bjergtoppe og krystalklare søer.«
»Selve Mount Cook Village er jo mikroskopisk. Men du kommer heller ikke for byen – du kommer for naturen.«
Natten tilbragte hun på The Hermitage Hotel, som har budt bjergbestigere og naturrejsende velkommen siden 1884.
»Værelset var en oplevelse i sig selv med store vinduer og den mest fantastiske udsigt til Mount Cook.«
»Og så er vi jo helt derude, hvor der ingen lys- og luftforurening er. Så om aftenen får du en fuldstændig vanvittig stjernehimmel, og på den sydlige halvkugle ser du helt andre stjernebilleder end herhjemme.«
Se mere om Benedictes og Risskov Rejsers New Zealand her
4. Mikkels tip: Oplev Milford Sound
»Vi ligger i en lille båd i Milford Sound, men tågen er så tæt, at vi ikke kan se en hånd frem for os. Det her er noget, folk har glædet sig til længe, så forventningerne er tårnhøje,« fortæller Mikkel Øhlenschlæger Andersen fra Stjernegaard Rejser.
I dag er han Commercial Manager i rejsebureauet og holder rejseforedrag om New Zealand. Tidligere var han rejseleder, og det er netop en gruppe danske gæster, han har med til Milford Sound.
»Vejret er bare ikke med os. Vi sejler ud i en tæt, hvid tåge, og stemningen er dalende. Jeg prøver så godt jeg kan at fortælle, hvordan landskabet ville se ud, hvis tågen lettede, men det hjælper selvfølgelig ikke rigtigt.«
»Pludselig sker der noget. Solen bryder forsigtigt frem. Tågen forsvinder. Det er, som om et tæppe bliver trukket til side. Værsgo. Hele den storslåede natur ligger lige foran os.«
»Så kan det nok være, at humøret blev bedre. For når man sejler på fjordene, er man helt omgivet af naturen. Klippesiderne rejser sig på begge sider af båden, og vandfaldene styrter ned i fjorden. Det blev den mest uforglemmelige oplevelse.«
»Tit svømmer der endda delfiner foran båden, og hele oplevelsen er så storslået, at jeg tit har oplevet, at folk bliver helt stille. Som om de bruger alle kræfter på at suge indtrykkene til sig.«
»Så for mig er naturen højdepunktet i New Zealand. Det er altid naturen, der vinder,« siger Mikkel og tilføjer med et smil: »Men ærligt, det er jo næsten helt tarveligt at bede mig vælge én oplevelse. For det her er et land fuld af højdepunkter.«
Se mere om Mikkels og Stjernegaards New Zealand her
5. Marias tip: Tag toget
»Flyrejsen til New Zealand kan være udmattende, men når man først er der, er turen alle anstrengelserne værd,« siger Maria Kring fra rejsebureauet Viktors Farmor.
»Hvis du spørger mig personligt, synes jeg, at Sydøen er fedest. Nordøen kan helt klart også noget med sin maorikultur, men Sydøen er bare perfekt, hvis man er til naturoplevelser og godt kan lide at være aktiv.«
Alligevel falder hendes valg på en oplevelse, der kræver lidt mindre fysisk aktivitet.
»Faktisk vil jeg gerne pege på en smuk togtur,« siger hun.
Turen går med TranzAlpine-toget fra Christchurch på østkysten til Greymouth på vestkysten. På fem timer krydser toget New Zealands Sydø og passerer gennem Southern Alps ved Arthur’s Pass.
»Jeg er selv ret aktiv, så det her er dejligt afvekslende. Det er skønt at sætte sig ombord, bare læne sig tilbage og tage det hele ind. At have tid til at nyde naturen.«
Fra de store panoramavinduer ser passagererne landskabet forandre sig undervejs. De åbne vidder omkring Christchurch glider langsomt over i et mere dramatisk bjerglandskab, inden frodig skov tager over på vej mod vestkysten.
»For mig er højdepunktet, når toget når det højeste område ved Arthur’s Pass. Når det kommer helt derop og rammer det åbne plateau. Dér føler jeg mig langt væk fra alting.«
Viktors Farmor arrangerer grupperejser med dansk rejseleder til New Zealand og sender fire-fem grupper afsted hvert år. På deres 25-dages New Zealand-Australien kombinationsrejse er togturen en del af oplevelsen.
»Tit, når man er ude at rejse, skal man nå mest muligt,« siger Maria. »Så krydser man ting af på en liste, men den her togtur giver tid til at fordøje indtrykkene.«
Se mere om Marias og Viktor Farmors New Zealand her
Coverbillede: KiwiRail
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 5. september 2026.
Ønsker du mere inspiration til din næste ferie Down Under? Find flere artikler her
