Vintervarme i egyptiske Hurghada: Her kan du smage kamelbøf og blive marineret i kokos

Solgaranti, skønne strande, spa og snorkling i topklasse. Det er nogle af de fristelser, som sammen med 25-30 graders varme og en kort rejsetid gør den egyptiske badeby Hurghada til et oplagt feriemål om efteråret og vinteren.

Havet skifter farve fra turkis til dyb azurblå og byder på en næsten lodret mur med koraller i alle farver. Tyve meter nede ses sandbunden tydeligt i det klare vand. Hvad er det, der svømmer tre-fire meter under mig? En havskildpadde! 

Jeg har iført mig snorkel og svømmefødder og her, kun et par minutters svømning væk fra kysten, åbenbarer der sig et fantastisk undervandspanorama, som bliver endnu vildere ved synet af den en meter lange skabning. 

Det er midt på dagen sidst i oktober, og havskildpadden er travlt optaget af at spise frokost i form af svampe, som den får fat i ved at bide stykker af koralrevet. Rundt om myldrer det med fisk i et væld af former og kulører. Da sulten er stillet, nærmest svæver det smukke dyr hen over revet. Korallerne ligger kun en meter under overfladen, og sollyset skruer helt op for farverne på det fascinerende havfænomen. 

Der er et halvt hundrede meter ind til sandstranden og hotellet Makadi Spa, hvor jeg bor. Det ligger lige ned til Det Røde Hav en halv times kørsel syd for den egyptiske badeby Hurghada. Inden de første hoteller blev anlagt i 1980erne, var byen et søvnigt fiskerleje. I dag er byen og kysten et populært rejsemål med et væld af ferieresorts, restauranter og shoppingmuligheder. 

Især om efteråret og vinteren, hvor temperaturer på 25-30 grader, solgaranti samt et varmt og badevenligt Rødehav er det fristende at tjekke ind på et all inclusive-hotel og bare lade sig forkæle og blive varmet godt igennem.

Middag under stjernehimlen

Nogle dage før eventyret ved koralrevet er jeg tjekket ind i en ind i en juniorsuite på Grand Palace i selve Hurghada. Suiten er på størrelse med en mindre toværelses lejlighed – 48 m2 – og er forsynet med en king size-seng, sofagruppe, et stort badeværelse og en balkon med udsigt over Det Røde Hav. Et godt sted at lande efter flyveturen og nyde sol fra en skyfri himmel, en sval brise og 30 graders varme. 

Dejligt lunt er det også om aftenen på hotellets tag, hvor middagen bliver serveret under stjernehimlen. Et fad med meze – små appetitvækkere som grillede peberfrugter, oliven, friske dadler, ost, cashewnødder og andre delikatesser – bliver fulgt af en suppe med fisk, rejer samt muslinger og godt selskab af egyptisk hvidvin. Egypterne har fremstillet vin siden 300 f.Kr., og det kan smages, at de stadig mestrer kunsten. Også da en rød Shiraz kommer i glasset som ledsager til en mør T-bone-steak.

Næste dag begynder med en svømmetur i et 24 grader varmt og solglitrende hav lige ud for Grand Palaces private strand inden morgenmaden. Den kommer til at bestå af fladbrød, falafler og ful – en krydret og aromatisk ret baseret på hestebønner og egypternes svar på sovs og kartofler. Buffeten byder også på vestlig morgenmad, men det kan man jo altid få.

Derimod kan det være svært at få kamelbøf i Danmark og omegn, så sådan bestiller jeg til aftensmad i Gaucho Steak Houses have. Igen under en stjernehimmel, men den form for gentagelse er til at holde ud. Og hvordan er det så at spise kamel? Vælg den med sindsro, hvis man holder af en mør filet med smag og struktur i retning af oksekød.

Optakten til middagen var en rundtur i Hurghadas centrum. Den begynder i den elegante marina, som ikke lader en havnefront i en by ved Middelhavet noget efter. Tjekkede caféer, restauranter og modebutikker flankeres af høje palmer, og i havnen kappes en mindre armada af luksusyachter om at være størst.

Et par hundrede meter fra marinaen venter det lokale fiskemarked. Her ligger rokker, papegøjefisk og havbars til salg på knust is side om side med hummere, blæksprutter og meget andet godt fra havet. Ved en af de markedets stande er et ægtepar i gang med at vælge de bedste kæmperejer til aftensmaden.

Ude på gaden snor fodgængere, bulede orange taxaer, lastbiler og personbiler sig i et mønster, som ville udløse dytten og dårlige nerver hos de fleste danske trafikanter. På en fortovscafé bobler mænd på vandpibe og drikker te. Klos op ad et mægtigt palmetræ knuser en mand store isblokke til isterninger med en larmende maskine.

Hurghadas hårdeste håndtryk

I den mægtige Al Mina-moske er det tid til bøn. Et halvt hundrede mænd lytter til imamen og lægger sig med jævne mellemrum på alle fire med panderne mod gulvtæppet. Lige bag de bedende er en fem-seksårig dreng helt væk i sin mobiltelefon.

Omme i markedskvarteret fanges blikket af store sække med farvestrålende krydderier. Sælgeren, en høj mand i djellaba – en lang kjortel – knuser nogle kanelstænger og siger »egyptisk kanel. Prøv at lugte« på dansk og tilføjer:

»Jeg har aldrig været i Danmark, men har lært en del af danske turister. I er altid velkomne.«

Derpå giver han et solidt håndtryk, som er tæt på at medføre et mindre knoglebrud. Helt så håndfaste er to sortklædte kvinder ikke, men de vinker og smiler stort til kameraet. Det samme gør en fyr, der med en stor kværn maler ingefær til pulver i noget, der ligner et halvfærdigt hus.

Og på et gadehjørne sidder en kjortelklædt herre på ladet af Toyota Hilux og ryger vandpibe. Nok er Hurghada en turistby, men det skorter ikke på lokal folklore og hverdagsliv. Tilbage i juniorsuiten er det skønt at runde dagen af med en svalende – og egyptisk – Stella-fyraftensøl i den lune aftenluft på balkonen.

Farvel til Hurghada og dens 250.000 beboere næste morgen og goddag til Makadi Spa samt en suite i stil med den på Grand Palace, inklusive udsigt til Det Røde Hav. Samme panorama har man fra en af all inclusive-hotellets ti restauranter, Shimmers, hvor en krabbesalat til forret fulgt af kofta – aflange krydrede frikadeller af lammekød – tahin, grøn salat og fladbrød udgør en lækker frokost.

Og så er det tid til at teste kvaliteten af solbadningen på Makadi Spas strand. På med solcreme efter en forfriskende svømmetur, frem med en god bog og ned på solsengen. Den er flankeret af et lille bord, der er som skabt til en alkoholfri Virgin Mojito-mocktail fra strandbaren. En let vind holder temperaturen lige under 30 grader. Topkarakter til opgaven med at blive brun ved Det Røde Hav.

Krop marineret i kokos

Driverlivet afløses af wellness i Makadi Spas spa sidst på eftermiddagen. Massøren Ahmed lægger ud med 45 minutters klassisk massage og spørger »Skal det være blødt, mellem eller hårdt?«. »Hårdt,« lyder svaret. Det får Ahmed til at vise muskler og trykke en del spændinger ud af den halvgamle krop, som til tider er ved at blive presset gennem madrassen. Færdig og tid til sauna, koldtvandsbassin, boblebad samt dampbad, der gør huden »mør«. 

Og så i hamam – tyrkisk bad. Ned at ligge på en bred marmorbænk, hvorpå Ahmed skrubber kroppen og dækker den med revet kokos. »Kokosmarinaden« får lov at trække lidt, inden den skylles af under en bruser. Tilbage på marmoret og indsæbning i dynger af sæbeskum dannet af Ahmeds pusten i en stor skumpose.

Skummet, og sikkert en del solbrændt hud, fjerner han med en skrubbehandske. Så ud til en smuk solnedgang over bjergene mod vest med en skøn fornemmelse i kroppen. Genfødt – og klar til en drink i Makadi Spas poolbar.

Dagen efter bliver kroppen udsat for en alternativ massage, da turen går ud til en beduinlandsby i ørkenen i en Toyota Landcruiser. »Spænd sikkerhedsselerne,« siger chaufføren til de syv passagerer, der sidder fordelt på to stive bænke, og smækker bagdøren i.

I de næste tre kvarter bliver alle smidt og kastet rundt, mens den store firehjulstrækker hamrer hen over sten, slagger og store huller ad noget, der vist skal være hjulspor, med 60-70 km/t. En mægtig sky af støv og sand fjerner alt udsyn bagtil. »Hold godt fast,« lyder det fra førersædet, og så er der dømt rutsjebane, da Landcruiseren kører ned ad en stejl skråning og op ad en lige så stejl opkørsel få sekunder senere.

Spektakulær stjernehimmel

Alle vakler lettere radbrækkede ud af bilen, da den har nået sit mål: En samling hytter af strå og få, små murede huse – hvoraf et er en moske – som bebos af beduiner. Ordet stammer fra det arabiske badawi, ørkenbeboer, og er en fællesbetegnelse for nomadestammer, som oprindeligt migrerede i karavaner i Mellemøsten og Nordafrika.

I dag er beduinerne fastboere, der foretrækker en afsondret tilværelse og lever af handel, transport og landbrug, især opdræt af geder og kameler. Sidstnævnte er nogle mænd iført kjortler og kefije – palæstinensertørklæder – i gang med at drive i indhegninger, for solen er ved at gå ned.

Fra et klippeplateau er det et spektakulært syn at se den rødorange kugle synke ned bag de skarpe bjergtinder og kaste et rosa skær over den golde, men storslåede ørken og beduinlandsbyen. I en af stråhytterne sidder en totalt tildækket kvinde på gulvet – som er ørkensand – og serverer fladbrød friskbagt på en jernplade over åben ild.

Det bliver en optakt til kofta, grillet kylling, kartofler i tomatsovs og salater serveret under en lysende klar stjernehimmel. Der er ikke andet at gøre end at lægge nakken tilbage, nyde synet og glæde sig over at være her.

Coverbillede: Henrik Lomholt Rasmussen

FRI var inviteret af Spies, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 30. november 2024.

Mangler du inspiration til din næste rejse til Nordafrika? Læs bl.a. artiklen fra Marokkos blå by her