Privat bountyø siger nej tak til influencere

Hvor ville du tage hen, hvis du pludselig fik den store gevinst mellem hænderne? Måske på et af Maldivernes vildeste og mest diskrete resorts? Velaa Private Island er en lille paradisø, hvor oplevelserne står i kø – og influencere ikke er velkomne.

De kraftfulde motorer skubber speedbåden igennem Det Indiske Ocean i en rasende fart.

Jeg er på vej til et hotel, der synes gemt væk fra omverdenen, fordi kun få journalister får adgang til Velaa Private Island på Maldiverne.

Velaa betyder skildpadde på det lokale sprog, og havde jeg taget vandflyet, ville jeg fra luften have set, hvordan øen fra naturens hånd er formet som en skildpadde.

Den private ø ligger i en af Maldivernes smukke atoller og synes at være skabt af det stof, rejsedrømme er gjort af: Omgivet af et koralrev med fisk i alle regnbuens farver, azurblåt hav, en krans af kridhvid sandstrand og masser af frodiggrøn bevoksning.

Det ligner paradis og er et af verdens bedste overnatningssteder. Hvilket siger en del, når vi taler om den lille østat, der næsten ikke er andet end et paradislignende feriested:

»Vi siger konsekvent nej tak til besøg fra influencere. Uanset hvor mange millioner følgere de end måtte have,« siger Lisa Jakobsson, der er direktør for PR, Marketing og Events på Velaa.

Influencere ses ellers overalt på Maldiverne. Og de er nemme at spotte med deres selfiestænger og påtaget trutmund.

Mens det kan være godt for opmærksomheden på de sociale medier, så har det også en bagside. »Det her er en privat ø, og de mennesker som kommer her, har ret til et privatliv,« lyder Lisas forklaring.

Den slags, har jeg lært, er internationalt kodesprog for »vores gæster tæller rige, kendte og kongelige, som gerne vil være i fred«.

Hvilket jo er helt fair, men jeg har da researchet nogle navne. Selvom der ikke slipper meget ud herfra, har den verdensberømte sangerinde Shakira for eksempel lagt et billede op fra Velaa, og det samme har andre gjort.

Så mens det kan tage evigheder at scrolle sig frem til opslag fra Velaa på Instagram, så har jeg allernådigst fået lov til at lægge vejen forbi et af verdens vildeste og mest diskrete hoteller.

Aktiv luksus: Golf og jetski på Velaa

Velaa Private Island er en tjekkisk milliardærs passionsprojekt.

Stedet er skabt ud fra hans egne drømme om en paradisø i Maldiverne, og fordi han er en aktiv fyr – som i dag er i midten af 50erne – findes her både golf, tennis, padeltennis, squash, badminton og jetski. Samt en stribe lækre restauranter og en spa bygget på pæle ude i havet.

Jeg har da også en hel del, jeg skal nå under mit korte ophold på Velaa. En middag, en tur ud på øens ni-hullers golfbane, en spa-behandling, en times padel samt en tur på jetski.

Gavin står allerede klar ude på golfbanen. Hvilket i sig selv er ret vildt, fordi Maldivernes koraløer er bittesmå, og skildpaddeøen her er blot 1,3 kvadratkilometer stor.

Så en golfbane er en vanvittig idé, for det tager meget af pladsen på øen og dertil kommer, at banen er bygget på sand. Gavin er da også hurtig til at påpege, at dette er en af klodens dyrere golfbaner at pleje.

»Til gengæld får du den for dig selv,« siger han med et smil. »Det er reglen her. Der er ingen andre på banen, mens du spiller. Det er jo en privat ø.«

Anlægget er skabt af den spanske Ryder Cup-legende og dobbelte US Masters-vinder, José María Olazábal.

Der er ansat PGA-trænere til at give gæsterne en-til-en lektioner, og med mellemrum inviterer hotellet nogle af verdens bedste golfspillere til at spille med.

Efter Gavin har lært mig et par tricks, skifter jeg golftøjet ud med badebukser. Næste punkt på programmet er jetski, og ved hotellets dykkercenter står der en kraftig maskine klar til mig.

Jeg får en redningsvest på, og en guide giver en hurtig briefing. »Det er nemt at køre på jetski. Du drejer på det højre håndtag, speederen, for at få fart på. Og så er der det venstre håndtag, som ikke kan noget, for der er ingen bremse på maskinen.«

Dét var tilsyneladende det. Han peger ud på en lille ø i horisonten, hvor han vil tage mig med ud.

»Det er en ubeboet ø, men vær opmærksom på, at havet kan være lidt råt i dag, så det skal nok blive sjovt,« siger han.

Jeg tænder motoren og blæser hen over bølgerne. Nogle gange flyver den lille maskine igennem luften, når jeg får trykket håndtaget i bund.

Det er som at være barn igen. Jeg er en 50-årig mand, og det føles næsten forbudt at have det så sjovt.

Guiden sejler forrest og signalerer, at det er tid til at sætte farten ned. Vi skal ind gennem en smal sejlrende i koralrevet, som omkranser den lille ø.

Vandet skifter farve fra blåt til grønt. Det fineste hvide sand ligger på havbunden, og her er mennesketomt. Det er ren Robinson Crusoe, det her.

Gastronomi på højt niveau

Jeg vender tilbage til hotellet, og efterhånden er maven begyndt at rumle.

Der er flere forskellige restauranter at vælge mellem, blandt andet en ’fine dining’-restaurant med en pianist eller et spisested baseret på sunde tilberedningsmetoder, hvor kødet spiller en birolle i forhold til grøntsagerne.

Til frokost sætter jeg mig på Athiri, som er stedets hovedrestaurant. De har et et gigantisk menukort med retter fra hele verden: mexicansk, kinesisk, østeuropæisk, mellemøstligt, thai og alt derimellem.

Det gør mig øjeblikkeligt skeptisk. For jeg har i mange år boet ved et pizzeria, der var opkaldt efter en ø i Italien, med et græsk flag på facaden og et menukort bestående af mexicansk pizza og indiske retter. Så jeg er påpasselig med steder, der gaber over for meget.

»Der er 16 forskellige nationaliteter ude i køkkenet, så de kan vitterligt det hele,« siger hoteldirektøren til mig. Han går afslappet rundt med et glas vin og smalltalker med gæsterne i restauranten.

Der spilles loungemusik over små usynlige højttalere, og stemningen er helt nede på jorden. Folk sidder i shorts og sandaler, nogle endda med fødderne i sand.

Jeg har besluttet mig for at stressteste køkkenet. De vietnamesiske sommerruller sidder lige i skabet, poké bowlen er god, den indiske Butter Chicken er decideret guddommelig og kåldolmerne fra Østeuropa smager autentisk. Det er alligevel imponerende.

Jeg hører da også en masse forskellige sprog ved bordene, så folk kommer langvejs fra og sætter pris på, at her er noget for enhver smag.

Coverbillede: Kenneth Karskov

FRI var inviteret af Velaa, som ikke har haft indflydelse på indholdet i artiklen.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 28. februar 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste badeferie? Find flere artikler her