Mens sommeren i den portugisiske by Nazaré frister med forrygende udsigter, farverige fiskerbåde og en suveræn strand, er vintermånedernes vilde bølgegang et trækplaster for adrenalinhungrende surfere.
Den aldrende tandhjulsbane sætter langsomt i gang og glider stille op ad den stejle skråning.
Vi har været forudseende og er gået ind i den nederste del af kabinen, så vi har første parket til den flotte udsigt ned over byen og stranden, der gradvist åbenbarer sig langs de 110 meter, som tandhjulsbanen kører.
Vel oppe bliver tingene endnu bedre. For hvis udsigten var flot på vejen op, er det ingenting i sammenligning med, hvad vi nu kan se fra udsigtsplatformen.
Længst til højre er det turkise og mørkeblå hav, i midten den brede, lyse strand med havnen for enden og til venstre den gamle by med de hvidkalkede huse med røde teglstenstag.
Et panorama af rang og uden sammenligning en af de bedste udsigter i hele den midterste del af Portugal.
Vi befinder os i kystbyen Nazaré, der ligger på vestkysten, cirka midt i landet.
Nærmere bestemt i bydelen Sitio, der ligger på et lille bjerg langt over den centrale del af byen.
Nazarés smukkeste udsigtspunkt
Fra udsigtsplatformen begiver vi os hen på bydelens fredfyldte torv, hvor et stort, hvidt pariserhjul holder siesta, og de lokale souvenirsælgere i et hjørne falbyder deres varer fra småboder i skyggen.
På den nordlige del af torvet tårner en pragtfuld bygning sig op. Det er barokkirken Nossa Senhora da Nazaré, hvis to klokketårne rager højt op mod himlen.
Den flotte facade lover mere, og indvendigt bliver vi bestemt ikke sku ffede. En overflod af ekstravagant udsmykning byder sig til – inklusiv et udsnit af de traditionelle blåhvide portugisiske azulejos, kakler.
I kirken finder man også byens største klenodie i form af en statue af jomfru Maria, som angiveligt i 300-tallet blev bragt til byen af en munk fra Nazareth i det hellige land.
Det er fra denne begivenhed, at byen har fået sit navn Nazaré.
FAKTA
Værd at vide
Nazaré by har omkring 10.000 fastboende indbyggere.
Byen ligger cirka 120 kilometer nord for Lissabon, der også er nærmeste større lufthavn. Flere flyselskaber har direkte ruter fra Danmark til Lissabon.
Vi havde en kombibillet med Norwegian, hvor vi på udturen fløj til Lissabon og så fløj hjem fra Porto.
I højsæsonen kan det anbefales at besøge Nazaré på en hverdag, da strandpromenaden kan være pakket i weekender. Ønsker man at overnatte, er der flere hoteller i byen.
Fine vægmalerier
Det er tid til at bevæge sig ned i den nedre del af byen. I stedet for tandhjulsbanen vælger vi at gå ned ad bjerget ad en trappesti, og det viser sig at være et heldigt valg.
Ud over at nyde udsigten en sidste gang undervejs kan vi nemlig også på nærmeste hold betragte en række sort-hvide vægmalerier med motiver fra det fortidens hårde liv, dengang Nazaré var en fattig fiskerlandsby.
Fiskeri udgør stadig en stor del af byens indtægtsgrundlag – i dag i skarp konkurrence med turisme.
Fiskerbådene holder til i havnen umiddelbart syd for byen, hvorimod man i gamle dage fiskede direkte fra stranden og trak bådene ind og ud før og efter turene på havet.
Der ligger stadig en række af de gamle farverige træfiskerbåde på stranden, men det er vist mere for syns skyld, så nysgerrige besøgende kan se bådene.
Fiskerkoner og beachvolley
På vej forbi bådene rammes vi af en halvskarp lugt, der hurtigt bliver kraftigere. Det er lugten af fisk, og vi finder hurtigt ud af årsagen.
Midt ude i sandet på stranden er der opstillet en række stativer med trådnet, hvor fisk og blæksprutter bliver tørret direkte i solen, en konserveringsmetode man har brugt her gennem århundreder.
Og det er ikke en lugtfri affære, når man kommer helt tæt på.
Lige ved siden af sidder en række vejrbidte gamle fiskekoner og –mænd ved hvert deres bord og under hver deres parasol og sælger de tørrede fisk.
De virker ikke særligt interesserede i at sælge deres varer, og den ene sidder og halvblunder.
Vi vender om og går tilbage langs den lange strandpromenade, som det er en fornøjelse at slentre langs.
På vores højre side ligger den gamle bydel og på venstre side den brede vidunderlige strand, som strækker sig helt ind i bycentrummet.
Vi er her på en weekenddag, hvor der er ivrig aktivitet på stranden. Der spilles fodbold og beachvolley, og de lokale bader og soler sig.
Som turist er det også oplagt at slutte en byrundtur af med at slå sig ned og få lidt sol og en dukkert i det lune Atlanterhavsvand.
Vi nøjes med at soppe lidt i strandkanten, og det er rart at få kølet fødderne.
I den nordlige ende af stranden står der en række farverige små, åbne telte i forlængelse af hinanden. Teltene kan lejes for en hel eller halv dag og kan bruges til at klæde om i eller at få lidt skygge.
Ud fra aktiviteten at dømme er de ganske populære at leje.
Velsmagende fisk
Sulten har så småt meldt sig, og på den side af strandpromenaden væk fra vandet ligger restauranterne på rad og række.
Næppe overraskende er der primært fisk på menukortet, og vi indtager en særdeles velsmagende tallerkenfuld friskfanget og grillet fisk af forskellige arter.
På den ene side kan vi se havet og stranden og 90 grader længere rundt har vi udsigt op mod Sitio – det fås ikke meget bedre.
Efter at have slået mave er det tid til at udforske resten af byen, og vi begiver os ind i den gamle bydels mange snævre gyder. De ligger snorlige og på rad og række i retning væk fra stranden.
Vasketøjet hænger på snore fra altanerne i de smalle brostensbelagte gader, og ældre mænd spiller domino og drikker ka ffe på caféer.
Vi har flere af stræderne næsten for os selv, og kontrasten er slående i forhold til den travle strandpromenade.
Malingen skaller af de slidte huse mange steder, og her finder vi masser af charmerende oprindelig portugisisk arkitektur.
Surfermekka
Det er ikke kun sommerturister, der har fået øjnene op for Nazaré. Fra november til og med marts kan man opleve nogle af klodens højeste bølger, og det har verdens dygtigste og mest dumdristige surfere for længst opdaget.
Bølgerne skyldes den 227 kilometer lange og op til 5000 meter dybe Nazaré-kløft i havbunden i Atlanterhavet ud for byen.
I vintermånederne strømmer surfere til byen for at vente på, at vinden blæser op og afstedkommer de monsterbølger, som Nazaré i de senere år er blevet verdenskendt for.
Der er blevet sat tre officielle verdensrekorder i vandet ud for Nazaré – den seneste af tyske Sebastian Steudtner, som surfede en bølge på over 28,57 meters højde.
Det kræver en række særlige forhold for at få en verdensrekord anerkendt, og ifølge eksperter er der adskillige gange blevet surfet på bølger over 30 meters højde ud for Nazaré.
De store bølger kommer ind mod Praia do Norte, som er en strand, der ligger umiddelbart nord for bystranden, Praia da Nazaré. Fra udsigtsplatformen i Sitio går der en sti ud til den gamle fæstning, Forte de São Miguel Arcanjo, der ligger på pynten mellem de to strande.
Fra fæstningen og de nærliggende højdedrag har man en perfekt udsigt ud over havet og det sted, hvor de største bølger kommer ind, og her kan man så fornøje sig med at se nogle af verdens bedste surfere i aktion.
Forte de São Miguel Arcanjo rummer også et såkaldt »Big Wave Museum« med udstillinger om Nazarés surfkultur og videnskaben bag de enorme bølger.
Her kan man også se en række surfbrædder, som er blevet doneret af nogle af de verdenskendte surfere, som har boltret sig ud for Praia do Norte. Udstillingen kan besøges hele året rundt.
At surfing og monsterbølger har en stigende betydning for antallet af turister ses som et sjovt kuriosum også i udbuddet hos de lokale souvenirsælgere.
Her falbydes der diverse bordskånere, køleskabsmagneter, lightere og tilsvarende med motiver af surfere på gigantbølgerne.
FRI var inviteret af Center of Portugal og flyselskabet Norwegian, der ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 21. februar 2026.
Ønsker du mere inspiration til en rejse i Portugal? Find flere artikler her
