Familieferie og øhop i Fransk Polynesien

Seks ukendte øer på knap seks uger – det var, hvad familien Rosmark havde på rejseprogrammet, da de fløj til den anden side af jorden uden at ane, hvad der ventede dem.

I flere år har Sofie og Johan Rosmark prioriteret at vise deres børn på 13, 11 og 6 år så meget af verden som overhovedet muligt.

Det er blevet til alt fra kortere ophold i det nordlige Sverige til længere rejser rundt i Australien og New Zealand – og i foråret 2025 ventede deres mest eksotiske eventyr til dato.

»Vi havde egentlig talt om en tur til Californien og det vestlige USA. Altså noget meget klassisk, som minder om tidligere oplevelser. Under vores research stødte vi så på Fransk Polynesien, og da vi først havde læst om øerne og set billeder derfra, kunne vi ikke rigtig rejse andre steder hen,« fortæller Sofie.

Med hjælp fra et bureau fik de booket turen, og inden afrejse vidste de, at de i løbet af de næste seks uger skulle besøge øerne Tahiti, Moorea, Bora Bora, Huahine, Rangiroa og Fakarava.

Hvad de mere konkret skulle forvente, havde de ingen anelse om.

Overvældende velkomst

Familiens lange rejse gik via Paris til Los Angeles, hvor de valgte at nappe en enkelt overnatning for at bide turen over i to.

»Vi ved af erfaring, at vi skal undgå for lange rejsedage med ungerne, så vi ikke er fuldstændig ødelagte. Det var dejligt at komme ud at strække benene på halvvejen, og den tid, vi havde vundet ved at flyve direkte videre til Tahiti, ville ikke være det værd for os,« siger Sofie.

Som EU-borger er det let at komme gennem lufthavnstjekket ved ankomst, for selvom øriget har sin egen regering, har de fortsat status som fransk oversøisk land, og den tilknytning mærkede familien adskillige gange undervejs. 

»Der er overraskende mange franskmænd, som i kortere eller længere perioder bor og arbejder på Tahiti. Vi mødte flere i løbet af vores rejse, og det var interessant at høre om deres oplevelse af Fransk Polynesien,« fortæller Johan. 

Mørket var allerede faldet på ved ankomsten til Tahiti, så da familien forlod flyet, kunne de ikke fornemme meget andet end varmen og fugten, men allerede i lufthavnen ventede den første overraskelse. 

»Her blev vi modtaget med dans og fik fine blomsterkranse om halsen. Det var lidt overvældende, men vi følte os velkomne og fornemmede, at det var noget af et eventyr, vi var kommet afsted på,« siger Sofie.

Luksushoteller og primitivt paradis

Under planlægningen af turen havde Sofie og Johan Rosmark et ønske om, at hele familien skulle sove under samme tag.

På Bora Bora måtte de derfor droppe ideen om at bo i undervandsbungalows, som var for små til fem personer. I stedet faldt valget på Matira Hotel.

»Her fik vi balkon ud mod havet, så vi kunne se de smukkeste solopgange. Fra stranden lånte vi kajakker og sejlede rundt i det klare vand, mens rokker og fisk svømmede under os. Det var helt ubeskriveligt,« siger Johan. 

På Huahine boede familien i en strandbungalow direkte ud til vandet, og hver morgen sejlede de alle ud med paddleboards og kiggede på fisk.

Indenfor stod den på andre former for levende væsner.

Her løb firben rundt på vægge og lofter, og en nat hørte Johan et af dem falde ned på gulvet med et ordentligt klask. 

Turen var altså ikke den rene luksus, og da de ankom til Fakarave, var Sofie særligt forberedt på, at pensionat Veka Veka ville være til den beskedne side.

Alligevel blev hun overrasket over, hvor primitivt det var.

»Jeg var klar til at rejse videre med det samme, men det endte med at blive en god oplevelse trods førstehåndsindtrykket. Selve stranden og udsigten var gudesmuk, ejerne var søde og imødekommende, og det viste sig faktisk at blive Johans favoritsted.«

Sightseeing på to hjul

Hvis man lægger alle de 118 øer i Fransk Polynesien sammen, dækker de over et område, som er en smule større end Fyn.

Det er med andre ord ikke et sted for lange roadtrips.

Alligevel valgte familien Rosmark at leje bil på Tahiti, Moorea og Huahine, så de havde frihed til at komme rundt og opleve alt, hvad øerne havde at byde på.

Nogle steder var arealet dog så overskueligt, at det gav bedre mening at leje transportmidler uden motor. 

»På Rangiroa kunne vi cykle ti kilometer, og så havde vi set hele øen,« fortæller Sofie. 

»Vi cyklede igennem små byer, så kirker pyntet med muslingeskaller og skulle samtidig styre uden om alle de hjemløse hunde. På Fakarava cyklede vi i skyggen af palmerne, mens kokosnødder faldt ned i buskadset, og vi kunne kigge på lagunen med de mange flotte sejlbåde. Det var noget af det bedste at opleve øerne på den måde,« siger hun.

Undervejs stødte de på små vejboder, som bugnede af bananer, ananas, mango og passionsfrugt.

Den lokale frugt var et stort hit for hele familien, og turen bød også på masser af friskfanget fisk. Til gengæld kunne der nogle dage være mangel på flere andre varer.

»Specielt på Rangiroa var vi overraskede over, hvor isolerede vi var, og hvor afhængige de lokale er af fragtskibene i forhold til mad og fornødenheder,« siger Sofie.

Minder i bakspejlet

Gennem hele turen var det en fornøjelse for Sofie og Johan Rosmark at møde lokalbefolkningen, som tog hjerteligt imod børnene.

Og selvom der kunne opstå kommunikationsvanskeligheder, fordi særligt de ældre borgere ikke talte meget engelsk, fik de det til at fungere med de få franske gloser, de selv kunne.

»Første dag på Bora Bora gik vi en tur langs vandet på vej til Matira Beach, og her vinkede en lokal mand os hen til sig i vandkanten. Det viste sig, at han stod og fodrede rokker. Han viste os, hvordan vi skulle gøre, så det endte med, at vi fodrede en håndfuld rokker, der svømmede rundt over vores fødder.« 

En eftermiddag på Rangiroa bemærkede Sofie, at der blev pyntet fint op med flettede palmeblade og blomster.

Det viste sig at være forberedelser til den lokale Mors dag. 

»Næste morgen blev jeg taget imod med en blomsterkrans, morgenbuffeten var fyldt med lokale specialiteter, og de lokale deltog, mens der blevet spillet musik og danset. Alle var i virkelig godt humør og havde en kæmpe fest. Det var sjovt at være med til.« 

Nu, hvor familien har fået rejsen lidt på afstand, tænker de ofte tilbage på solskinseventyret, de smukke strande og snorkelturene blandt moræner, skildpadder, rokker, hajer og fisk i alle regnbuens farver – alt sammen noget, som vil stå stærkt i hukommelsen for både forældre og børn.

»Det er et kæmpe privilegium at kunne rejse som familie, både fordi vi oplever så meget i fællesskab, men specielt fordi vi er så tæt sammen,« siger Sofie, som også erkender, at der undervejs var dage, hvor de havde lyst til at rive hovederne af hinanden. 

»Kunsten er at give plads og sørge for, at alle får nogle af deres behov imødekommet. Også selvom det betyder, at du befinder dig på en smuk bounty-ø med palmestrand og turkisblåt vand og ender med at sidde indenfor og se America’s Got Talent, fordi det er det eneste, børnene har lyst til.«

Coverbillede: Familien Rosmark

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 10. oktober 2026.

Ønsker du mere inspiration til din rejse til Oceanien? Find flere artikler her