Oplev Rosenborgs skatte: Danmarks uvurderlige kronjuveler

På Rosenborg bliver der passet ekstra godt på de danske kronjuveler og kronregalier. For de er både kostbare og rummer enestående fortællinger – om kongelig kærlighed, modeluner og vendepunkter i danmarkshistorien.

Det gik alt andet end ubemærket hen, da tyve brød ind på Louvre i oktober 2025 og stjal juveler fra henholdsvis kejser Napoleon I og III’s tid – og med god grund. For det var ikke alene uhyre kostbare smykker, de kørte af sted med på deres motorcykler, men kulturhistorie på allerhøjeste niveau. 

Og selvom der er noget sært fascinerende ved, at den slags overhovedet kan lade sig gøre, kan det unægtelig også puffe til en lille frygt for, at det samme kunne ske herhjemme. I så fald ville vi nemlig miste et mindst lige så værdifuldt stykke kulturarv, vurderer Thomas C. Thulstrup, der er museumsdirektør for Den Kongelige Samling, som Rosenborg Slot er en del af. 

Slottet, der blev rejst af Christian IV i 1606, rummer blandt andet de kongelige kronjuveler, og det er netop dem, Thomas C. Thulstrup fremhæver, når snakken falder på danske pendanter til tyvekosterne i Paris. 

»Kronjuvelerne består af fire smykkesæt, som den regerende dronning har brugsret til og kan tage på, når hun vil. Samtidig er kronjuvelerne udstillet på Rosenborg og har været det siden 1922, hvilket gør kronjuvelerne til de eneste i verden, der både kan ses og er i brug,« indleder han og fortsætter:

»Det er smykker, der er blevet båret af danske dronninger – nogle af dem igennem 300 år – og de fortæller på én gang en historie om generationer af dronninger, om mode indenfor smykker og om en kontinuitet i kongehuset, som jo er det, der er med at legitimere et kongehus. På den måde kan de sammenlignes med de franske smykker, der forsvandt i Paris. De var nemlig mere end bare smykker. De var også udtryk for en særlig tid, en synlig fortælling og et bevis på historien.«

Danske kronjuveler: Smaragdsættets historie

Et af de fire overdådige smykkesæt er det såkaldte smaragdsæt, der består af et spinkelt stel i guld, adskillige brillanter sat i sølv og store smaragder. 

»Dronningen bar sættet på det første officielle portræt af hende og kongen, ligesom det ofte blev båret af Dronning Margrethe II, og det er interessant, fordi de forskellige smaragder har forskellige historier.

Mere end en tredjedel af de grønne sten har oprindeligt siddet i en halskæde, som Dronning Sophie Magdalene fik af sin mand, Christian VI, da hun fødte deres søn Frederik (V) i 1723, og vi ved, at nogle af de andre sten er givet i gave i tidens løb – af en dansk konge til sin dronning,« forklarer Thomas C. Thulstrup om smaragdsættet, der blev skabt på foranledning af Caroline Amalie i 1840 og i sin nuværende form var højeste mode på den tid.

»I den forstand trækker det også tråde til de stjålne genstande i Paris, som i høj grad blev skabt med blik for tidens mode, og de franske juveler tjente i flere tilfælde som inspiration for både design og udførelse af de danske kronjuveler,« lyder det.

Rosenborgs kronjuveler: Fra fortid til nutid 

Samtlige sæt i kronjuvelsamlingen er mildt sagt bemærkelsesværdige og har ifølge Thomas C. Thulstrup alle stor værdi – også kulturhistorisk. Ikke mindst fordi Dronning Sophie Magdalene skrev smykkerne ind i sit testamente i 1746 og på den måde sikrede, at kommende generationer af kongelige havde adgang til dem og kunne bære dem. 

Skal han alligevel trække endnu et sæt frem – i skæret af det franske tyveri – er det rosenstensættet, som på sin vis er lidt af et mysterium, idet ingen helt ved, hvordan sættet med de særligt rosenknop-lignende diamanter har været båret. 

»Oprindeligt består det af et brystsmykke og en kæde, der menes at være blevet brugt som en slags bælte, hvilket var meget praktisk førhen, hvor man havde livet snøret godt ind af et korset og kunne lade smykket markere taljen, sådan som det lader til, at både Dronning Caroline Amalie og Dronning Louise har gjort,« siger Thomas C. Thulstrup og tilføjer: 

»I den forstand er det dog også meget utidssvarende, og det er grunden til, at vi efter tronbestigelsen indgik en tæt dialog med Dronningen om et redesign af bæltet. Vi endte med at tage nogle af de største sten ud og montere dem på et diadem, som dronningen første gang bar ved den egyptiske præsident, Abdel Fattah Al Sisis, statsbesøg i Danmark i december 2024. Således har kronjuvelsamlingen altså fået et nyt diadem – ud over det ene, der fandtes i forvejen – og Dronning Mary har på den måde fortsat traditionen med at tilpasse smykkerne i forhold til tidens stil og mode, sådan som hendes forgængere yndede at gøre det.« 

2,2 kilo symbolsk guld 

Det er ikke kun kronjuvelerne, der kan sammenlignes med de parisiske tyvekoster, hvoraf kun to er vendt tilbage til Louvre. Christian V’s krone, der er en del af kronregalierne, og som siden 1684 har været opbevaret på Rosenborg Slot, kan ifølge Thomas C. Thulstrup sidestilles med kejserinde Eugénie, Napoleon III’s hustrus, krone, som blev stjålet – men (heldigvis) også tabt af tyvene under deres flugt fra Louvre. 

»Christian V’s krone er et af vores vigtigste nationale symboler, som fortæller historien om indførelsen af enevælden og arvefølgen i kongehuset i 1661, og som optræder mange steder – for eksempel i statsmonogrammer og bag statsministeren, når hun holder pressemøder,« lyder det fra Thomas C. Thulstrup. 

»Det er en lukket krone, som består af 2,2 kilo guld, 2.600 diamanter, granater og nogle virkelig smukke safirer, hvoraf en menes at kunne spores tilbage til Christian I, som fik den i gave af hertugen af Milano i 1474. Øverst på kronen sidder der en korund, som er helt unik, da den både er rød og blå – det vil sige, at den består af både en safir og en rubin,« forklarer han og understreger, at man generelt skævede en hel del til Frankrig, når man designede den slags herhjemme, og at der ingen tvivl er om, at kronen er inspireret af Ludvig XIV’s krone.

Slottet blev for lille

Nøjagtig som det gælder for kronjuvelerne, har kongehuset brugsret til kronregalierne, men der er til gengæld tradition for, at de kun kommer frem af gemmerne i helt særlige tilfælde. 

»Christian V’s krone var sidst i brug i 1972, da Frederik IX døde. Der kom den ind og lå på hans kiste i forbindelse med castrum doloris-ceremonien i Christiansborg Slotskirke,« fortæller Thomas C. Thulstrup. 

Resten af tiden ligger den og stråler på Rosenborg Slot sammen med de øvrige skatte, hvilket ikke er tilfældigt. 

»Rosenborg gik ud af brug som kongelig bolig omkring starten af 1700-tallet, hvor slottet blev for lille og umoderne, og man byggede Frederiksberg Slot. Men selvom man flyttede fra slottet og ikke længere brugte det, var det alligevel her, man fortsatte med at opbevare nogle af de mest betydningsfulde genstande i relation til kongehuset,« forklarer slottets direktør. 

Til spørgsmålet om, hvorvidt tyveriet på Louvre har gjort ham bekymret på de danske skattes vegne, svarer han: 

»Det gibber naturligvis i én, når man hører den slags, men det er også betryggende at vide, at vi gør det rigtige her på Rosenborg – nemlig at have et kontinuerligt fokus på sikkerheden.«

Coverbillede: Rene Bentsen

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 22. november 2025.

Ønsker du mere inspiration til din ferie i Danmark? Find flere artikler her