På smagsrejse gennem Champagne

Det er let at brænde feriepenge af i Frankrigs mousserende højborg. Her bliver den festlige drik serveret fra morgen til a en, og de store producenter ligger så tæt, at du kan spadsere fra hus til hus.

Jeg er umiddelbart en smule forbeholden, da min ven i Bruxelles spørger, om jeg vil hjælpe ham med forberedelserne til hans fødselsdagsfest. Belært af erfaring ved jeg, at jeg altid skal dobbelttjekke, hvad det indebærer, så jeg ikke ender med at lave suppe, steg og is til 80 gæster.

»Med forberedelser mener jeg selvfølgelig, at vi to kører til Champagne, smager os igennem så meget som muligt på 24 timer og fylder bagagerummet med det, vi bedst kan lide,« lyder det beroligende fra ham.

Jeg er overtalt, allerede da jeg hører ordet Champagne, for regionen har længe stået på min rejseønskeliste, og hvilken bedre anledning end at hoppe med på frihjul, mens en anden svinger kreditkortet?

Der findes ikke dårligt vejr

»Det er heldigt, at vi får solskin,« siger min rejsemakker, da vi har sat kurs mod Frankrig. Jeg forestiller mig allerede, at vi skal vandre gennem vinmarkerne i 20-25 graders efterårsvarme med to champagneskåle og en åben flaske i hænderne.

Desværre lader det til, at han har konsulteret sin mentale optimist-app, for da vi ruller ind i epicentret Épernay, bliver vi ramt af de første dråber fra det, der viser sig at være en heldøgnsbyge. Nå, men der findes ikke dårligt vejr, kun for lidt champagne, bliver vi enige om, da vi piler gennem byens gader for at finde et sted, som vil servere frokost for os.

Allerede her bliver vi bevidste om, at vi burde have gjort vores planlægningsarbejde bedre, for vi har ramt det uheldige tidspunkt midt på eftermiddagen, hvor de fleste restauranter holder lukket. Vi går derfor forgæves hos den mondæne bistro Le Banque, som vi ellers havde udset os, og må tage til takke med den noget mere nussede nabocafé. Vi får dog lagt en bund, og det er det vigtigste, for nu skal vi for alvor på flaskerov.

Vi har valgt den mindre by Aÿ som base, fordi vi let kan komme rundt på gåben her. Det kræver dog, at vi får transporteret os selv og bilen til vores hotel, og det er knap så let, for vi bliver alt for fristet af Épernays små, fine butikker.

Jeg må holde mig i impulskøbsskindet, da jeg får øje på de imponerende macaron-tårne i chokoladebutikken Maison Dallet, og kort tid efter passerer vi caféen En Aparthé. Efter et enkelt kig mod vinduet har vi glemt alt om, at vi sådan set har travlt, for her må vi bare ind.

Mimosa og minibar

Forestil dig en mellemting mellem mormors kolonihavehus og en vild, fransk version af køkkenet i DRs børneprogram Rosa fra Rouladegade. Så har du et godt billede af En Aparthé. Fra loftet hænger alverdens køkkenredskaber, på den gulstribede væg hænger en cykel med kurven fuld af blomster og under den står adskillige glasmontrer med kager, som må give enhver bagedyst-deltager præstationsangst.

Havde jeg ikke haft maven fuld, ville jeg bestille én af hver, men vi nøjes med drikkevarer i denne omgang. Og da jeg ikke har lært at drikke kaffe, er jeg jo nærmest tvunget til at hoppe på en champagne-mimosa i stedet for. Hvilken velsignet skam.

Da det endelig lykkes os at komme til Aÿ, tjekker vi ind på Castel Jeanson. Det lille hotel ligger midt mellem hovedgaden og champagnehusene og er udstyret med en indendørs pool, der minder om et romersk bad – perfekt til vejrforholdene.

Værelset er klassisk fransk, men moderne istandsat. Jeg starter med at stikke hovedet ud ad vinduet og skimter vinmarkerne, hvorefter jeg konstaterer, at minibaren meget passende ikke indeholder andet end en flaske champagne.

Eksklusive Agent 007-dråber

Vi lader flasken stå i første omgang og går i stedet på opdagelse i byen, der selv i regnvejr er fuld af varme og charme med fine bindingsværkshuse, brostensbelagte gader og farverige blomster i kummer – eller i blå gummistøvler, som vi spotter uden for en hoveddør.

»Hvis vi kniber øjnene sammen, kan vi jo bare forestille os, at regndråberne er perlende bobler i et champagneglas,« siger min evigt optimistiske ven, og det kan han jo have ret i, men jeg vil nu hellere have den ægte vare, så vi slår vejen forbi velkendte Bollinger.

Lidt naivt havde vi troet, at vi bare kunne droppe ind hos de forskellige huse og bestille en prøvesmagning, som vi er vant til fra andre vindistrikter, men sådan spiller klaveret ikke her. En smagning og rundtur hos James Bonds foretrukne producent skal bestilles flere døgn i forvejen. Vi må derfor nøjes med at nyde synet af den imponerende hovedbygning, inden vi stikker hovederne ind i butikken og konstaterer, at flaskerne her ligger en smule over vores budget.

I stedet går vi ned til hovedgaden Rue Roger Sondag og sætter os ind på Bar Le D’Ay Tona, som muligvis er det mindst champagne-agtige sted i hele Champagne. Beværtningen ligner en fusion mellem en motorcykelklub og en frisørsalon, men vi har lidt tid, vi skal slå ihjel, inden vi har bord på vinbaren overfor, så vi napper en opvarmningsøl. Og så skal jeg ellers love for, at vi får styret vores druelyst.

Alt, hvad boblehjertet begærer

La Frigousse er et match made in heaven for os. Her kan vi smage talrige forskellige champagner fra området uden at skulle bevæge os ud af flækken. Og da vi i begyndelsen er de eneste gæster, er der rig mulighed for at blive guidet igennem de mange muligheder af tjeneren, som har forståelse for både vores behov og vores budget.

»Hvis I skal holde fest, så lad være med at købe for dyr champagne,« siger han. »Det handler om, at gæsterne skal have det sjovt og får noget, som de let kan skylle ned.«

Vi lægger ud med deres prøvesmagningspakke, som består af tre forskellige glas: Blanc de Blancs, blend og rosé. Vores opmærksomme tjener fanger hurtigt, at vi ikke er de store kendere, så han fortæller os servicemindet, hvad forskellen er, mens vi nyder godt af stedets forskellige rilletter med and, tun og grøntsager.

Vi bliver omgående begejstrede for en blend fra Jacques Defrance, men for en sikkerheds skyld tester vi lige et par ekstra flasker, udelukkende for at være sikre på, at vi har valgt rigtigt, selvfølgelig. Alt, hvad vi smager af både vådt og tørt, kan købes med hjem i den tilhørende butik, så inden vi forlader etablissementet, laver vi en aftale om, at vi kan køre forbi dagen efter og investere i et par kasser med rabat.

Bag champagnekulissen

Udstyret med gigantiske paraplyer fra Hotel Castel Jeanson går vi næste morgen op til Collet-husets marker, som byder på en flot udsigt over Aÿ, og inden vi tager afsked med byen, når vi også et smut forbi naboproducenten Deutz, som hvert år hælder bobler på omkring 2,5 millioner flasker.

Herefter vender vi bilsnuden tilbage mod Épernay og Avenue de Champagne. Da vi passerer Moët & Chandon, nøjes vi med at vinke til mastodonten, for vi har sikret os en rundvisning hos Mercier lidt længere nede ad vejen. Et mærke, vi ikke kender i forvejen, men som vi hurtigt når i dybden med. Bogstaveligt talt.

Vi lægger ud med en kort introduktionsvideo om, hvordan den kun 20-årige Eugéne Mercier i midten af 1800-tallet realiserede sin drøm om at producere champagne, som ikke kun er forbeholdt de rige, men også tilgængelig for folket.

Herefter tager vi elevatoren 30 meter ned til det imponerende 18 kilometer vinkældernetværk, som vi bliver transporteret rundt i med selvkørende tog. En oplevelse, der i sig selv er de 30 euro, vi har betalt, værd – men oven i hatten får vi yderligere en champagnesmagning, hvor vi prøver to af husets mest solgte flasker.

Og selvom vi egentlig har shoppet rigeligt allerede, smager det så godt, at vi ender med at købe en ekstra kasse med herfra. Som turist er det jo vigtigt at støtte de lokale, og vi skulle nødigt risikere, at fødselsdagsgæsterne går tørstige i seng.

Coverbillede: Pia Konstantin Berg

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 18. april 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste ferie i Frankrig? Find flere artikler her