Småland: Svampejagt, gourmetmiddag i skoven og kolde dyp i dybe skovsøer

Midt i en af Smålands vidtstrakte skovområder venter en række enestående naturoplevelser.  Her er tre helt unikke steder, du kan tjekke ind.

1. Vildmarksbad og hytter i træerne

I Sverige kan læger udskrive recept på ophold i naturen som behandling for eksempelvis stress. Det er nemt at forstå, for mens vi ligger i blød i vildmarksbadet under de store grantræer, falder vores puls på dejligste vis, og de eneste lyde, der høres er fuglekvidren og de hurtige skridt fra et egern, der løber over grankoglerne.

Vi synes selv, vi fortjener at slappe af i det varme vildmarksbad, for vi har lige udsat vores kroppe for kolde gys i den lille skovsø kort herfra.

Tidligere gik vi en tur i skoven og var et smut i sauna. Saunaen ved den lille skovsø er af den gamle skole og ligner nærmest et lille legehus. Det er helt med vilje, at ejerne af Trakt Forest Hotel har bevaret saunaen, som da den blev skabt, for at bevare autenticiteten og den måde, svenskere har boet i samspil med naturen i generationer.

Ejerne er landmændene Sandra og Mattias Sälleteg, der har skabt et skovhotel midt i deres store, private skov. Her er vi indlogeret i lækre skovhytter, der står på lange pæle og nærmest svæver på niveau med nogle af grantræernes toppe.

Gennem det store panoramavindue kan man følge med i skovens rytme og sollysets skiftende nuancer. Bare det at sidde foran vinduet og kigge på skoven er en heldagsattraktion i sig selv. Men på et tidspunkt melder sulten sig, og vi må ned til hovedhuset og restauranten, der ligger en gåtur væk fra hytterne.

Det er aften, og der er næsten helt mørkt på stierne, men det passer fint til skovens præmisser og konceptet på Trakt. Under middagen fortæller Sandra, hvorfor parret besluttede sig for at gå ind i hotelverdenen:

»Vi er femte generation af landmænd på dette sted, og vi syntes, at det var tid til at dele skovens herligheder med flere. For skoven har en helt særlig og rolig effekt på folk.«

Parrets forhold til skoven og naturen løber som en rød tråd gennem hele deres koncept. Hytterne og suiterne er bygget af lokalt træ fra familiens egen skov, kødet kommer fra deres egne køer, og i køkkenet samarbejder de udelukkende med lokale leverandører. Et af deres mål er også at skabe jobs til lokale:

»For eksempel er der en ældre lokal kvinde, hvis eneste opgave er at tænde og slukke for saunaen ved søen, og hun er lykkelig over at have et så afslappende job,« forklarer Sandra.

Læs mere her

2. Gastro-oplevelse i skoven

På vores videre rejse gennem Småland når vi til det historiske hotel Asa Herrgard, der byder på mere, end vi lige har regnet med.

Ved ankomsten bliver vi mødt af Hugo Stinnes, den tyske ejer af stedet mellem 1913-1924. Eller rettere, en skuespiller, der spiller Hugo, som fortæller historier om stedet – også om, hvorfor det har fået navnet Asa: Ase-gudernes vogn skulle ligge på bunden af den sø, herregården ligger ved.

Søen er i øvrigt en del af en 120 kilometer lang strækning fyldt med smukke søer. I dag ser Asa Herrgaard nogenlunde ud, som da den blev bygget i 1793. Stedet drives af familien Svensson, og de har flere enestående oplevelser i ærmet. Udover den underholdende skuespiller, mødes vi af stedets kok, Pontus, der inddrager os i sit arbejde i køkkenet.

Vi får lov at anrette alle retterne smukt, mens vi hører om de forskellige produkter og ingredienser, som alle naturligvis er lokale. Menuen står på ørred med blomkålscreme til forret. Til hovedret er der vildsvin til kødspisere og torsk til pescetarer – med tilhørende græskar, tang og smukke, spiselige skovblomster.

Efter den smagfulde middag, kalder saunaen, jacuzzien og den kolde skovsø. Her ligger vi i den varme spa under stjernerne, og fra saunaen har vi udsigt til den gamle kirke på den modsatte side af søen.

Vores hvin, efter mødet med det kolde vand, skaber ekko på tværs af søen. Vi tysser på os selv, mens vi vænner os til temperaturforskellene mellem sø, spa og sauna. Det er den ultimative aktivitet lige før sengetid, for vi bliver helt møre og soveklare. Dagen efter mødes vi med svampeeksperten Stuart Hippach, som tager os med dybere ind i den elver-agtige skov.

Der er mos på både træer og på den bakkede skovbund, som vi blødt synker ned i for hvert skridt. Vi er på jagt efter nogle af de 100 forskellige spiselige svampearter, der findes i Sverige.

Det lykkes os at finde syv forskellige (blandt andet brungul rørhat og kantareller), og vi finder også vilde blåbær og skovsyre. Småland har et koncept ved navn »Det Spiselige Land«, fordi det at sanke sin egen mad længe har været en del af kulturen.

Den vilde natur gemmer på lækre fødevarer, så vi skal gøre som de lokale og lære at tilberede det hele under åben ild midt i skoven. Mens vi går hen over det bakkede mosbelagte terræn – med vores kurve halvfyldte med fangst fra skoven – ser vi pludselig noget i det fjerne.

Et ildsted, der blusser op nede i en lille, frodig dal. Her har folk fra Asa Herrgard skabt det mest eventyrlige langbord dækket med stearinlys, farverige blomster, kogler fra skoven og varme skind på træbænkene.

Her skal vi hjælpe Pontus og Stuart med at tilberede frokost med de ingredienser, vi har sanket i skoven. Pontus har dog snydt hjemmefra og tilberedt kødet og fisken. Men resten foregår over åben ild, som det tit gør i Småland.

Stuart er som et åbent svampeleksikon og kan tale i timer om de enkelte svampe. Han forklarer om de forskellige tilberedningsmetoder, man skal bruge for at klargøre de forskellige arter. Nogle skal koges i minimum 45 minutter, mens andre smager bedst lynstegt og med fløde.

Jeg får tjansen at tilberede desserten, og den står på bær fundet i skoven toppet med popcorn, der til sidst får et lag karamelsauce over. Popcornene får jeg lov at poppe i en gryde over ilden, og det kræver tålmodighed. For det er nemt at brænde dem på. Det lykkes dog at skabe spiselige popcorn, og måske tålmodigheden gør, at de smager af mere.

Vi sidder længe under de tætte trækroner, og selv når den svenske skov viser sig fra sin kølige side, har vi ikke lyst til at forlade det unikke åndehul. Heldigvis kan en kop varm te hjælpe på det meste.

Læs mere her

3. Bjælkehytter og klassisk svensk idyl

Smålands skove gemmer også på de klassiske røde bjælkehytter, og ved gårdhotellet Wallby Säteri ligger de lige ned til en hyggelig sø. Stedet er som taget ud af Astrid Lindgrens verden, og nogle af de børn, der leger på den store gårdsplads, kunne til forveksling ligne Emil fra Lønneberg.

Hytterne er nyistandsatte og har kig til den private sø. Netop søen er den store tiltrækningskraft på stedet, og den kalder på os flere gange om dagen. Om eftermiddagen fisker vi fra broen, og mens vi ror ud på søen, overrasker solen os med en malerisk solnedgang, der farver alt omkring os i pastelfarver.

Da aftenhimlen tager over, varmer vi os i den lille røde sauna, indtil vi udfordrer hinanden og igen springer i den kolde sø. Under vores ophold tager vi med hotelejeren, Magnus Nyman, på picnictur i den skov, der ligger i forlængelse af gårdhotellet.

Efter noget tid når vi til en anden større sø omringet af tæt skov. Her overrasker Magnus os på ægte svensk manér. Han har nemlig sørget for fika. Det vil sige eftermiddagskage, kaffe og te. Det nyder vi i solen på en stor stenklippe et lille hop fra fastlandet.

Her sidder vi i flere timer og kigger på den stille sø omgivet af den tætte skov. Wallby Säteri stammer fra 1300-tallet og drives i dag af Magnus og resten af familien Nyman. Her fanger de aborrer i søen, køber æg fra en nabo i landsbyen, og Aberdeen Angus-oksekød fra en anden nabo.

Frugten kommer fra deres egen have, mens de sanker bær og vildt direkte fra skoven. Så aftensmaden er naturligvis baseret på lokale råvarer og bliver serveret i gryder ved bordet. Havde det lykkedes os at fange en fisk, kunne de også have tilberedt den for os.

Efter aftensmaden inviterer Magnus os over til te i den store gamle herregårdsbygning. Pludselig blinker lysekronen i loftet. Og så begynder vores vært at fortælle spøgelseshistorier fra stedet.

I en af hytterne siges det at spøge. Her har overnattende gæster følt en tilstedeværelse af en fremmed person. Ud fra deres beskrivelser kunne det være tjeneren til en tidligere ejer. Det er i hytte nummer 1 – i tilfælde af at du gerne vil afprøve historien – eller måske undgå netop denne hytte.

Læs mere her

Coverbillede: Simon Rainer – Lech Zürs Tourismus

FRI var inviteret af Visit Småland og Visit Sweden, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 4. april 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste skiferie? Find flere artikler her