Hotel Sommerro: 5-stjernet nostalgi i Oslos gamle elværk

Eklektiske suiter, autentisk badeanstalt, privat biografsal og brasserie med højt til loftet – alt sammen i rendyrket art deco-stil. Det lyder kosmopolitisk, men ligger ikke så langt herfra. FRI er tjekket ind på Oslos mest mondæne hotel, Sommerro, der er en tidsrejse i kunst og kultur.

Vi går lige ind i et forrygende sæt live jazz. Musikerne har indtaget deres faste pladser på podiet for enden af den aflange bar, der ligger som et elegant skib i midten af det højloftede lokale.

Velfriserede tjenere i hvide skjorter, butterfly og sorte bukser suser frem og tilbage med drinksbakker foran den monumentale fresko på endevæggen af lokalkunstneren Per Krohg, som beskriver Oslos forvandling, da elektriciteten kom til den norske hovedstad.

Kunst, live-jazz og kompromisløs æstetik

Det her er nemlig det tidligere Lysverker, elværket, som nu er forvandlet til luksushotel i den mest gennemførte stil.

Vi er ikke kun gået ind i hjertet af bygningen, men i et stykke kulturhistorie.

Den var for god til ikke at blive bevaret, da udvikling og digitalisering ikke længere gjorde det nødvendigt at have et sted, hvor kunderne stod i kø for at betale deres elregninger.

Dengang hed det logisk nok Ekspedisjonshallen, og det navn er bevaret til at omfavne brasseriets mange funktioner som mødested for hotellets gæster stort set døgnet rundt og som hotspot for Oslos chikke natteravne.

Det er Nordens hotelkonge, Petter Stordalen – ham med Villa Copenhagen i det gamle postkontor ved Hovedbanegården – der har forvandlet hele bygningen på Sommerrogata til luksushotellet Sommerro.

»Jeg har haft et godt øje til denne bygning gennem mange år og altid tænkt, at den bare måtte blive et hotel. En så unik bygning skal ikke være for de få, men for de mange,« siger Petter Stordalen.

Værelser og suiter i gennemført art deco-stil

Den store, røde murstensbygning er fra 1930 og opført i en fusion af nyklassicisme og funktionalisme og udsmykket med art deco-detaljer – en stil, Petter Stordalen har fået rendyrket overalt i indretningen.

Fra fællesarealer og restauranter til hotelgange og suiter har London-tegnestuen GrecoDeco, som er ekspert i tidstypisk indretning, skabt et look, der hylder epokens æstetik.

De nypolstrede møbler med art decoens grafiske mønstre i mættede farver er sat sammen med funktionalistiske klassikere i læder og krom samt borde og stole i træ dekoreret med intarsia.

Elevatoren har supermoderne teknik med kortaflæsning til vores etage, men den ligner og lyder som noget fra dengang, mens der strømmer kvalitetsjazz og mellemkrigsevergreens ud af højttalerne på vejen op til suiterne.

Dem er der 231 af, og her har indretningen også fået maks. gas i en udsøgt blanding af farver, mønstre og taktile metervarer, men gjort med sikker hånd, så elegancen er bevaret.

For ikke at tale om badeværelset, der er en ren balsal med mørkegrøn skifer og velduftende produkter fra Byredo.

Her er for en gangs skyld også en relevant bogreol med alt andet end turistlekture.

Øjnene falder straks på biografien om Ekspedisjonshallens kunstner, Per Krohg, om hans liv i kunst, kærlighed og drama i Paris med franske Lucy, en Matisse-model, som også lærte ham at danse tango.

På vej hjem til Oslo for at skabe sit store værk, tog han ophold i København, hvor han underviste i de populære dansetrin, og sådan bliver historien pludselig endnu mere nærværende.

Vestkantbadet: Historisk badeanstalt for hele byen

Det har ligget Petter Stordalen meget på sinde at give folk noget at komme efter.

»Huset er en hyldest til norsk design- og kulturarv, hvor vi har vist omsorg i alle detaljer af renoveringen. Vi har følt en forpligtelse til at bevare så meget af det originale udtryk som muligt, så det forbliver autentisk, men samtidig forvandle bygningen fra elektricitetsværk til et levende kulturhus, både for byens borgere og de tilrejsende gæster. Jeg synes, vi er lykkedes med at give nyt liv til hele bydelen og Oslo som destination,« siger Petter Stordalen.

Han er særlig stolt af at kunne give Vestkantbadet tilbage til byen.

Det åbnede i 1932 som offentlig badeanstalt og svømmebassin med separat indgang i Lysverker, og efter fem års renovering er det nu atter tilgængeligt.

Hotelgæsterne suser ned i tykke frottékåber med en særlig elevator, mens badegæster udefra benytter en separat indgang ved siden af lobbyen.

Hernede åbenbarer sig en ny kulturperle: Per Krohgs vægmosaik af svømmere og havdyr over et kortbanebassin og de originale omklædningsbåse af træ, mens de tidligere rum med badekar for dem, som i gamle dage boede uden den luksus, nu er forvandlet til brug for tidssvarende spabehandlinger.

Gastronomi på Sommerro

Det er heller ikke nødvendigt at gå i byen for at blive underholdt.

Ud over live-musikken i Ekspedisjonshallen er der Lysverker Scene, et lille forgyldt teater i Hollywood glamourstil, hvor der står jazz og cabaret på programmet, en lille hjemmebiograf til 28 personer med filmklassikere og popcorn i opulente art deco-lænestole og et intimt bibliotek i funkisindretning til boglig fordybelse.

Da sulten melder sig, behøver vi ikke at gå så langt.

Ud over brasseriet i Ekspedisjonshallen, der er åben morgen, middag og aften med norskinternationalt menukort – vi får østers og pighvar – er pintxos-baren Barramon og det thailandske gadekøkken Plah & Ahaan eksotiske alternativer i gadeplan, hvor Oslo-borgerne også kigger ind forbi.

På tagetagen af Sommerro ligger Izakaya Bar & Terrace, som i godt vejr og sommerhalvåret serverer nyfortolkninger af sushi-køkkenet på lokale råvarer.

En spindeltrappe højere oppe ligger Tak Oslo, en søsterrestaurant til den oprindelige i Stockholm.

Den er indrettet i et cirkelhus, der udefra ser ud som om et rumskib er landet på taget af Sommerro og indeni også bekender sig til en tidløsmoderne æstetik ligesom maden, der er umiskendelig nordisk med japansk twist.

Det bliver svært at vælge mellem forslagene om kongekrabbe indpakket i flamberet kinakål, andebryst serveret som sashimi med fermenteret blommemayonaise eller laks med hvid soyavermouth og rogn af flyvefisk.

Maden er dejlig, men alligevel konkurrerer udsigten fra Tak til det historiske Oslo om vores opmærksomhed.

Det er svært at løsrive sig fra Sommerro, men man bør ikke snyde sig selv for at opleve nogle hovedstadens mange kulturperler.

Vi tjekker derfor ud og besøger det prisbelønnede operahus, der blev bygget for 18 år siden og kickstartede hypen om det hippe Oslo.

Vi tager også forbi skulpturerne i Vigelandsparken og Ekebergparken, det nyopførte Nasjonalmuseet og naturligvis Munchmuseet, der er dedikeret til Norges verdensberømte billedkunstner.

Inkognito i privatvillaen

Foretrækker du små, intime overnatningssteder, skal du tjekke ind i nabohuset Villa Inkognito, der er forbundet med Sommerros hovedbygning via en overdækket gangbro.

Villaen blev opført i 1870 og var oprindeligt en privat sommerresidens.

Siden har den fungeret som både kontorbygning og Algeriets ambassade, og er i dag blevet transformeret til et ekstraordinært boutiquehotel.

Ejendommen har gennemgået en omfattende renovering og er overdådigt indrettet med respekt for den oprindelige arkitektur.

Stilen forener smukt norsk kunsthåndværk, jugendstil og japonisme – og så rummer villaen et spektakulært, turkis flisekøkken.

Villa Inkognito byder på elleve unikke suiter, der kan bookes enkeltvis. Har du brug for ultimativ diskretion – og er budgettet til det – kan du også leje hele villaen.

Gør du det, følger der naturligvis både privat butler og kok med i købet. Der er desuden direkte adgang fra gaden via en diskret indgang, så du helt undgår nysgerrige blikke.

Coverbillede: Francisco Nogueira

FRI var inviteret af Nordic Hotels og VisitOslo, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 13. juni 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste ferie i Norge? Find flere artikler her