Intet sted i verden drikkes der så meget cider som i Asturien. Og asturerne deler gerne den forfriskende æbledrik med turister, der søger mod den grønne region i det nordvestlige Spanien.
At være eksportchef i Asturiens ciderselskaber er ikke nemt.
Den æblebaserede drik produceres ganske vist i store mængder, og smagsoplevelsen er altid forfriskende.
Men cider serveres i Asturien med et par benspænd, som gør det nærmest umuligt at afsætte den lokale drik uden for regionens grænser.
Til gengæld er det nemt at være turist, når cider er på listen over dét, man vil opleve i Asturien.
De grønne flasker med æblevin er lige så synlige som fadøl til en landskamp i Parken. Hvad enten man får en dampende varm gryde med store, hvide fabada-bønner.
Eller prøver sig gennem regionens 40 forskellige oste eller de friskfangede fisk fra Den Cantabriske Bugt.
Eller holder pause på pilgrimsruten Camino Primitivo eller falder forbi et spisested i Picos de Europas spektakulære naturpark.
Hvad enten man går på opdagelse i historiske Oviedo, surfer ud for Gijons sandstrande eller søger mod regionens Michelin-restauranter – ja, så vil man se cider på bordet. Den ufiltrerede og naturligt gærede cider – eller idra natural, som de lokale siger – er indbegrebet og smagen af Asturien.
Ifølge regionens ciderproducenter er Asturien det sted i verden, der drikkes mest cider pr. indbygger. Mange mindre æblevingårde og 116 større producenter fremstiller årligt omkring 45 millioner liter.
Det meste forbliver i regionen (den øvrige del sælges primært i andre spanske regioner). Med godt og vel en million indbyggere anslås det, at hver voksen person i Asturien drikker over 50 liter sidra natural om året.
Den gyldne drik er så tæt knyttet til identiteten og det sociale liv, at den asturiske cider i 2024 blev optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.
En regnfuld region
Som turist er det også muligt at kigge i kulisserne. Cideren fremstilles på såkaldte lagares, der gerne viser, hvad der sker på vejen fra æbletræet til flasken, og som gerne runder et besøg af med smagsprøver på husets cider.
Flere lagares er samlet i byen Nava, der også huser det interessante Museo de La Sidra. Nava ligger 30 kilometer øst for Oviedo, og køreturen viser, hvorfor Asturien ikke har slået sig på vindruer, men på æbler. Overalt er landskabet klædt i en friskgrøn farve, som vidner om hyppig regn og høj fugtighed.
Vi er så langt i Spanien, man kan komme fra flamencoens solsvedne land. Det er da heller ikke ualmindeligt at høre sækkepiben – la gaita asturiana – spille op til folkedans og festivitas i Asturien, der får mere regn end Danmark om året.
Over to dage besøger vi tre lagares i Nava. Sidra Roza og Sidra Viuda de Corsino er mindre lagares, der er gået i arv over flere generationer.
Begge steder serverer ejerne fremragende cider, men uden optimisme, for de unge i familierne ønsker ikke at tage over.
De to lagares er gode steder at studere gamle tønder og ciderudstyrets historie – så længe det varer. I løbet af nogle år bliver der lukket og slukket.
FAKTA
Fra høst til festivitas
Efter høsten i september-oktober presses æblerne. Derpå gærer den rene og ufiltrerede most i tønder eller tanke. I februar-marts flyttes og blendes mosten flere gange. Dels for at balancere de syrlige, de sødlige og de bitre smagsnuancer i et harmonisk udtryk. Dels for at udskille bundfald og dermed få en renere cider.
Mellem hver flytning rengøres tønderne. Det sker ved, at cidermagerne snor sig ind gennem et hul i beskeden størrelse og klarer rengøringen manuelt inde i de menneskestore tønder.
Flytningen sker ved aftagende måne. Ifølge traditionen ligger mosten i den periode roligt i tønden og kan flyttes uden at hvirvle bundfald op.
Mosten tappes på flasker i maj og lanceres på markedet – mange steder i Asturien under stor festivitas. Sidra natural har en alkoholprocent på fem-seks procent. Prisen ligger på tre-fire euro pr. flaske (med 70 cl.).
Den nye cider skal drikkes inden for et års tid, mens friskhed og aromaer er intakt.
En slurk og et smil
Viuda de Angelón er et familieforetagende i Nava med fremdrift og fremtid. Fem søskende – nogle lidt over 60 år, andre lidt under – står for den daglige drift, mens deres mor, som har passeret de 90 år, er med på sidelinjen.
Firmaets produktionshaller er moderne, og det er unge, engelsktalende Miguel, næste generation efter de fem søskende, der viser rundt.
Besøget begynder i æbleplantagen. I finregn kører vi ad smalle veje, langs stengærder, forbi små landbrug til et område med snorlige rækker af bugnende æbletræer.
Her er bare et lille udsnit af de mere end 2.000 æblesorter, som er i spil, når der laves Sidra Natural i Asturien. Og her er bare en beskeden mængde af de mange ton æbler, der skal til for at producere cider i stor skala.
De fleste producenter supplerer deres egen høst med indkøb fra mange små jordejere i Asturien samt import, primært fra Frankrig.
Tilbage på familiens lagar guider Miguel os gennem højloftede bygninger med æblesortering, æblepres, tønder, ståltanke og aftapning.
Undervejs stopper guiden ved en tønde og åbner for en hane.
Ud kommer cider i en kraftfuld stråle, som Miguel på et par meters afstand fanger i et glas. Én slurk serveres til hver. Frisk og fyldig. De fleste i gruppen smiler eller bryder ud i små grin, som smagsløgene begynder at vibrere.
De fleste kigger rundt og søger øjenkontakt. Smagsoplevelsen er så overvældende frisk og naturlig, at vi har brug for at dele den med hinanden.
Som så mange andre i Asturien voksede Nacho Manzano op i en familie, der havde en lille hjemmeproduktion af cider. Det var her, lidt uden for landsbyen Arriondas, at den unge Nacho Manzano begyndte at interessere sig for madlavning. Det er også her, i det tidligere barndomshjem, at han nu er chefkok i restaurant Casa Marcial – en trestjernet Michelin-restaurant, hvor cider stadig spiller en rolle.
»For os har cider altid haft en meget vigtig plads. Vi ser den på lige fod med andre drikkevarer på restauranten, som i udgangspunktet er mere knyttet til gastronomien,« siger Nacho Manzano i et mailsvar til FRI.
Den trestjernede Michelin-restaurant anvender cider både i madlavningen og ved særlige lejligheder.
»Vi bruger cider, når vi tager imod gæster, eller i kombination med mad. Altid i sammenhæng med den menu, vi har, eller den fortælling, vi ønsker for hver sæson.«
»I Casa Marcial har vi i årevis arbejdet i denne retning, som endnu et udtryk for vores tilknytning til vores lokale område, og fordi vi mener, at cider har det kvalitetsniveau, vi søger,« lyder det fra Nacho Manzano.
En sækkepibe med succes
Ingen regler uden undtagelse, og i den asturiske ciderverden er det El Gaitero. Her er eksportchefen en travl herre. Over de fem kontinenter sælger El Gaitero millioner af flasker med firmaets logo – en sækkepibespillende asturer i folkedragt – på etiketterne.
Hjemme i hovedsædet, i udkanten af byen Villaviciosa, summer det af aktivitet. En guide med mikrofon er ved at runde en større omvisning af, da vi lægger vejen forbi. El Gaitero er én af Asturiens største turistattraktioner.
El Gaitero laver cider i en mousserende version. Udgangspunktet er sidra natural, der tilsættes sukker for derefter at gære en ekstra gang i flasken.
Det boblende resultat har ingen indbyggede benspænd. El Gaiteros cider skænkes normalt – som vin eller champagne – og kan, i modsætning til sidra naturel, nydes langsomt i glasset.
Eksporteventyret begyndte sidst i 1800-tallet. Firmaet solgte traditionel cider på de latinamerikanske markeder, men flaskerne havde svært ved at klare transporten over Atlanten. Løsningen blev en ekstra gæring og kulsyre i flaskerne, som nu nåede frem i god behold.
Flaskerne blev afskibet fra kajen, hvor vi står. Hovedsædet ligger direkte til en tidevandsflod med forbindelse til Den Cantabriske Bugt. Gennem årene er der losset millioner af flasker med boblende cider med kurs mod Amerika.
FAKTA
Cider i frit fald
At skænke sidra natural i Asturien kræver et godt øje. Flasken hæves op i næsten strakt arm. Herfra skal indholdet ramme et cirka 45 grader vinklet glas, der holdes under hoftehøjde. Et fald på over en halv meter med det formål at få den fulde krop og smag frem i cideren.
Hvis nogen tror, det er nemt, kan man blive klogere på cidermuseet i Nava. Heldigvis med vand i flasken og over en stor balje. Nybegyndere hælder det meste ved siden af glasset.
Hver restaurant og bar i Asturien har egne escanciadores, der står for serveringen. Tidligere var der savsmuld på gulvet de fleste steder. I dag skænkes der som regel over træfade eller andre flytbare opsamlere. Selv øvede escanciadores har et vist spild.
Den svære måde at skænke på betyder også, at cider ikke nydes nævneværdigt hjemme i privaten. Omkring 80 procent af den sidra natural, der drikkes i regionen, serveres på restauranter og barer.
Den velskænkede cider skal drikkes, mens der endnu er bobler og skum i glasset. Det vil sige med det samme og i én slurk. Ikke noget med at nippe til drikken efter behov, som var det en god vin.
Vil man opleve ciderens fulde friskhed, er det om at gøre som de lokale. Det diskuteres, om cideren skal tilpasses, så den kan skænkes og drikkes som vin. Men nej. Flertallet i regionen foretrækker at holde fast i traditionerne, selv om nogle eksportchefer i Asturien sikkert kunne ønske sig det anderledes.
Turen fører videre gennem El Gaiteros blanding af asturisk industrihistorie, enorme tønder og tidens mest moderne produktionsudstyr.
Eget museum har El Gaitero også, og så slutter, som det hører sig til i Asturien, besøget med, at proppen ryger af flere flasker.
Asturerne er stolte af deres cider og skænker den gavmildt – enten almindeligt eller i frit fald – for turister, der gerne søger nye oplevelser med et glas i hånden.
Coverbillede: PR
FRI var inviteret af Turismo de Asturias og Den Spanske Stats Turistbureau
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 9. maj 2026.
Ønsker du mere inspiration til din næste ferie i Spanien? Find flere artikler her
