La Sagrada Família er Barcelonas ultimative vartegn, men den ikoniske kirke er blot ét af Antoni Gaudís mange spektakulære mesterværker, der kan opleves i og omkring den catalanske storby – blandt andet en række perler, som mange turister overser.
Lad os starte med den tragiske historie om, hvordan Cataloniens verdensberømte arkitekt, Antoni Gaudí endte sine dage:
Om eftermiddagen d. 7. juni 1926 blev den 73-årige og ret religiøse herre ramt af en sporvogn, da han ville krydse Barcelonas Gran Via på vej til kirke.
Nok var hans arkitektoniske smag flamboyant, men hans tro fik ham til at leve på asketisk vis, og måske var det hans slidte tøj og sko, der fik folk på gaden til at forveksle ham med en tigger.
Mange gik bare forbi.
Endelig forbarmede nogle sig over den uidentificerede mand, og hårdt såret blev han sendt af sted for at modtage hjælp.
Gaudís liv kunne dog ikke reddes, og tre dage senere, d. 10. juni, døde han på det gamle Hospital de la Santa Creu i Raval-kvarteret.
I mellemtiden var det blevet opklaret, hvem han rent faktisk var, og da hans kiste to dage senere blev kørt af sted mod La Sagrada Família, deltog tusindvis af bysbørn i sørgetoget.
Her 100 år efter gør historien om Gaudís bortgang stadig indtryk.
Den skæbnesvangre hændelse er mere dramatisk end slutningen på de fleste Hollywoodfilm og store romaner – ikke mindst, når man tager hele efterspillet med, hvor Gaudís overdådigt udsmykkede og helt særegne bygninger i den grad har fået en fremtrædende placering i brandingen af Barcelona.
Millionbyen fremhæver med stolthed de arkitektoniske aftryk, Gaudí har sat på gadebilledet og den kulturelle identitet, og 2026 er sågar af den catalanske regering blevet udnævnt til Gaudí-år for at mindes hundredåret for hans død med udstillinger, kulturelle aktiviteter og meget mere.
Det har ikke altid stået klart, at Gaudí skulle hædres af eftertiden på denne måde.
I tiden efter hans død blegnede hans berømmelse noget, og mange luftede idéen om, at hans stil var for overlæsset og lige lovlig fantasifuld.
George Orwell kaldte eksempelvis La Sagrada Família for én af verdens grimmeste bygninger, mens Pablo Picasso foragtede Gaudí for hans religiøse fundamentalisme.
Gaudí er dog for længst blevet indskrevet i arkitekturhistorien som den ubestridte mester inden for catalansk modernisme, som den lokale art nouveau-stil kaldes, og syv af hans bygningsværker er i dag indskrevet på UNESCO’s Verdensarvsliste.
Hans mest kendte værker – inklusiv Casa Batlló, Casa Milá og Park Güell – er i dag blandt de mest besøgte seværdigheder i Barcelona.
Og der er ingen udsigt til, at hans popularitet vil dale. I hvert fald ikke her i løbet af Gaudí-året, hvor festligheder og nye tiltag er tænkt til at tiltrække både lokale og turister.
Ud over at besøge eller genbesøge arkitektens mest kendte værker, kan Gaudí-året være en passende anledning til at søge lidt længere ud i periferien.
FRI bringer her fire forslag, hvis du vil opleve nogle af de seværdigheder, der måske ikke topper hitlisten, men til gengæld kan vise Gaudí fra nye vinkler.
Nogle af dem ligger udenfor Barcelona, men kan nås i bil fra den catalanske hovedby.
Nå ja, og et femte forslag er at tage forbi Gaudís mest berømte byggeri, for her i 2026 er det næsten ikke til at komme udenom.
Lad os starte med det:
Den verdensberømte kirke: La Sagrada Família
Gaudí vidste selv, at hans storstilede basilika ikke ville nå at stå klar i hans levetid.
»Min kunde har ikke travlt,« skulle den katolske arkitekt eftersigende have sagt, da han blev spurgt ind til det langstrakte byggeprojekt.
Og selvom Gud måske ikke har ventet utålmodigt, har mennesker over hele verden fulgt med i, om kirken ville nå at stå klar til 100-året for Gaudís død.
Det lykkedes ikke helt, men i tide blev kirkens centrale og højeste tårn færdigbygget, så La Sagrada Família med sine nu 172,5 meter kan kalde sig for Barcelonas højeste bygning såvel som verdens højeste kirke.
I år blev Gaudís dødsdag, d. 10. juni, markeret med en stor mindehøjtidelighed, hvor Pave Leo afholdt messe og velsignede det nye Jesus-tårn.
De seneste par år har kirken haft mere end 4,8 millioner besøgende årligt, og spørgsmålet er, om tallet vil stige i 2026, når nysgerrige køber billet for at kunne falde i svime over den nu næsten færdige kirke med de udsøgte dekorationer, bibelske motiver og himmelstræbende ingeniørkunst.
Gaudís første hus: Casa Vicens
Casa Vicens beskrives ofte som den første betydningsfulde bestillingsopgave, Gaudí fik, og da det åbnede som museum i 2017, vakte det glæde, at offentligheden nu har adgang til arkitektens tidligste hovedværk.
Huset blev opført som en sommerresidens for familien Vicens i 1883-1885 i Gràcia, der i dag er et kvarter i Barcelona, men dengang stadig lå som en selvstændig by uden for storbyens grænser.
Den farverige og innovative bygning, der blandt andet låner stiltræk fra maurisk arkitektur, vakte hurtigt opsigt, og den markerer ikke bare starten på Gaudís oeuvre, men kan også ses som en vigtig grundsten for hele den catalanske modernisme.
At Gaudí igennem hele sin karriere hentede inspiration i naturen står helt klart fra begyndelsen:
For eksempel er smedejernshegnet dekoreret med palmeblade, og et særtræk for Casa Vicens er de smukke kakler med orange fløjlsblomster, som arkitekten ifølge legenden havde set blomstre på byggegrunden.
Middelalderlig modernisme: Torre Bellesguard
Ved foden af Collserola-bjergkæden i kvarteret Sarrià-Sant Gervasi ligger Torre Bellesguard som en af Barcelonas mere skjulte Gaudí-perler.
Netop beliggenheden havde betydning for arkitekten, da han blev bedt om at tegne et hjem til familien Figueras i år 1900, for på stedet lå resterne af et middelalderslot, som havde tilhørt Kong Martin 1. af Aragonien.
Gaudí hentede tydeligvis inspiration i den gotiske byggestil, men kombinerede det med modernistiske elementer, og rundt omkring kan besøgende finde versioner af hans karakteristiske mosaikbeklædte bænke, smukke støbejernsarbejde og farvede glasvinduer.
Bellesguard betyder »smuk udsigt«, og det er lige præcis, hvad du får, hvis du tager den smalle trappe op til toppen af bygningen.
Fra taget – der muligvis som en legende hilsen til middelalderen er formet efter et dragehoved – kan du skue langt ud over Barcelonas bakkede bylandskab med havet i horisonten og Tibidabo højt knejsende til den anden side.
På besøg i krypten: Cripta de la Colònia Güell
Güell er et navn, man ofte støder på i forbindelse med Gaudí, for den driftige og hovedrige forretningsmand, der mere præcist hed Eusebi Güell i Bacigalupi, var en vigtig mæcen og livslang ven for arkitekten.
Derfor var det også oplagt, at Güell bad Gaudí om at skabe en kirke til den nyskabende arbejderkoloni, han havde fået opført i Santa Coloma de Cervelló sydvest for Barcelona.
For Güell var det smart at have sine arbejdere boende lige ved sin tekstilfabrik, langt fra storbyens fagbevægelser.
Samtidig fik arbejderne større boliger og blev del af et landsbylignende minisamfund med blandt andet butikker, teater, skole og hospital.
Opførelsen af Gaudís kirke blev påbegyndt i 1908, men det ambitiøse projekt blev aldrig færdiggjort.
Faktisk blev kun det nedre midterskib ført ud i livet, hvilket er grunden til, at kirken normalt omtales som en krypt.
Gaudí har efter sigende sagt, at det kunne været blevet en monumental model for La Sagrada Família, og selv i sin ufærdige form kan man se, hvordan de arkitektoniske elementer – lige fra hans brug af kædelinjeformede buer og anden avanceret geometri til hans særlige mosaik-teknik, kaldet trencadís – samlet set peger frem mod hans kirkelige mesterværk.
På en gåtur rundt i Colònia Güell får du for øvrigt mulighed for at se Gaudí i samspil med hans samtidige kolleger, for flere catalanske modernista-arkitekter blev hyret til at tegne bygninger til arbejderbyen.
Gaudí som havearkitekt: Jardins Artigas
Selvom Gaudí først og fremmest er kendt for sine bygninger, havde han også et særligt øje for at anlægge eventyrlige haver og parker.
Parc Güell er selvfølgelig det mest kendte eksempel, mens Jardins Artigas putter sig mere stilfærdigt i et rustikt landskab i Pyrenæerne ved landsbyen La Pobla de Lillet – cirka halvanden times kørsel fra Barcelonas centrum.
Havedesignet skabte Gaudí som tak til tekstilmagnaten Artigas, der havde ham boende, mens arkitekten var i færd med at opføre en arbejderbolig ved en lokal cementfabrik.
På en gåtur i parken, der er opført i 1905-1906, vil du finde visse ligheder med den urbane Parc Güell, men her er Gaudís bueformede rækværk, organiske former og kristne symboler anderledes afstemt til de vilde naturomgivelser.
De rå konstruktioner i sten og mørtel virker nærmest som en menneskeskabt videredigtning af de rå klipper og den viltre vegetation, der løfter sig op langs Llobregat-flodens udspring.
I flere årtier lå Jardins Artigas forladt hen, men i dag er parken heldigvis åben for besøgende, der vil opleve et af Gaudís mindre kendte værker.
Coverbillede: Visit Barcelona
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 20. juni 2026.
Ønsker du mere inspiration til din næste ferie i Spanien? Find flere artikler her
