Kør selv-ferie gennem Tyskland? Her skal du holde pause

Skal du på kør selv-ferie gennem Tyskland og Europa, er det svært at undgå den tyske Autobahn. Men hvorfor drøne hurtigt mod slutdestinationen, når du kan gøre spændende stop undervejs? Her er tre bud på overnatningsbyer og aktiviteter i nabolandet mod syd.

Nogle gange er man så fokuseret på at nå sit mål, at man glemmer at nyde vejen dertil.

Halvsløje motorvejshoteller lever derfor højt på de mange turister, som hvert år har brug for en let tilgængelig seng at sove i, men ofte kræver det ikke andet end en hurtig omvej at ramme en by, hvor der er fine oplevelser at hente. 

Jeg er passioneret germanofil og benytter gladeligt enhver lejlighed til at lovprise det undervurderede lands perler.

Derfor har jeg de seneste år udforsket forskellige af landets afkroge og fundet nye favoritdestinationer, som du kan lægge vejen forbi på en klassisk feriekøretur gennem Europa.

1. Bremen: vandring på voldgrave og brostenshygge

En by, der har holdt fanen højt i 1200 år, og som er kendt for historien om en hane, der står oven på en kat, som står oven på en hund, som står oven på et æsel – den må simpelthen være et besøg værd.

Derfor starter vi vores roadtrip i Bremen.

Fra den danske grænse tager det cirka tre timer at køre hertil, hvis trafikken ellers arter sig, så ligegyldigt hvor i hjemlandet, du påbegynder din tur, bør det være realistisk at ramme den kendte hansestad i løbet af eftermiddagen. 

Byen byder på flere flotte, gamle hoteller – for eksempel Parkhotel, som efter sigende skulle være en af Dorthe Kollos personlige favoritter.

Den danske schlagerdronning bor en kort køretur fra byen, så hun må vide, hvad hun taler om, men da vi gerne vil spare lidt på feriebudgettet, vælger vi i stedet B&B Hotel inde i byen. 

Kædehotellet er ikke blandt de mest betagende, men vi får præcis, hvad vi har brug for, og betaler ikke for mere end det. 

Vel indtjekket vandrer vi mod den zigzaggede voldgravspark Stadtgraben, hvor vi har rig mulighed for at strække de køretrætte stænger.

Her er særligt smukt i sommerhalvåret, hvor de store, grønne træer omkranser vandet, og er du typen, som ynder at nappe en morgenløbetur, er dette et godt sted at få pulsen op.

Vi skal ikke mange meter ind i selve byen, før det står klart, at hyggen er i højsæde her.

På vej mod den store Marktplatz passerer vi isbutikker med farverige blomsterdekorationer i vaffelpotter, og da vi når frem til rådhuset, som er på UNESCOS verdensarvsliste, kan vi vinke til den bastante statue af Roland, der opfattes som byens beskytter. 

Herfra vandrer vi videre til Schnoor – Bremens ældste kvarter.

De brostensbelagte gader er så smalle, at jeg trods min beskedne højde knap nok ville kunne ligge på tværs, og de farverige huse indrammer ruten på fineste vis. 

Aftensmadssulten begynder så småt at melde sig, og området rummer masser af restauranter, som frister, men da vi falder over Katzen-Café, er der ikke noget at rafle om.

I den lille baggård er der skruet op for stemningsbarometeret, og alle, der har en forkærlighed for både katte og kitsch, vil føle sig godt tilpas her, hvor de smagssikre bistroretter fungerer som tiltrængt benzin, inden turen går videre.

2. Wiesbaden i Hessen: hvidvin og vilde kaniner

Næste stop på anbefalingsruten ligger 500 kilometers penge længere sydpå, i delstaten Hessen.

Selvom kurbyen Wiesbaden ofte står lidt i skyggen af mastodonten Frankfurt, vil jeg vove at påstå, at det er et mere passende pitstop, fordi centrum er mindre hektisk og lettere at få et fyldestgørende indtryk af på kort tid.

Og så er det i øvrigt min tyske svogers barndomsby, så jeg er godt klædt på med vaskeægte insidertips. 

På hans opfordring giver vi den lidt ekstra overnatningsgas og indlogerer os på Radisson-hotellet Schwarzer Bock, som ligger lige i centrumsmørklatten og kombinerer historisk charme med moderne faciliteter.

Herfra er der ikke langt til restaurant »Die Altstadtkneipe« Bäckerbrunnen, som er et sandt schnitzelhimmerige.

Kolde, tyske øl smager bare bedre efter en lang dag på landevejen, og det er en perfekt flydende forret, inden vi skal prøvesmage områdets berømte Grüner Soße, som følger med en Frankfurter Schnitzel.

Et sikkert hit, bliver vi hurtigt enige om. 

Egentlig burde vi nok nærmere drikke vin, for området er kendt for netop det, og som Riesling-entusiast har jeg store planer om engang at deltage i byens famøse Weinwoche, der finder sted i august hvert år.

En stor begivenhed, som trækker mange folk til fra nær og fjern. Nu kan vi til gengæld i stedet nyde, at byen er forholdsvis ferietom. 

Da jeg tidligt næste morgen går tur for at kigge nærmere på de mange flotte bygninger fra tiden, hvor adelen og overklassen i stor stil slog sig ned her, møder jeg nærmest ikke et øje på min vej.

Foran den imponerende Marktkirche har jeg kun statuen af Wilhelm 1. som selskab. 

Herfra vandrer jeg videre gennem Bowling Green-park, hvor det gamle Kurhaus troner.

Og da jeg rammer den lidt større Warmer Damm-park, skal jeg ellers lige love for, at det vrimler – ikke med mennesker, men med nilgæs og gæslinger og sågar et par vilde kaninunger. 

Pelsdyrene udnytter den stille morgenstund til at hoppe lystigt omkring og posere for den tilsyneladende ufarlige turist, som lige akkurat formår at undertrykke trangen til at tage de nuttede skabninger med på den videre færd.

3. Augsburg ved München: Bayersk øl og bystrand

Selvom jeg har boet i Bayern som teenager og besøgt München et par gange om året lige siden, har jeg af uransagelige årsager aldrig sat fod i nabobyen Augsburg.

Det er altså ved at være på høje tid, og da jeg er så heldig at have erhvervet mig en lokal journalistveninde her, er det endnu mere oplagt at nappe en overnatning på vores vej tilbage mod Danmark.

Hvis du synes, Bremen har en lang forhistorie, så kan du roligt lægge en snes århundreder til Augsburgs, som blev grundlagt af romerne og har været et vigtig handelsspot mellem tyskerne og italienerne. 

Derudover rummer byen også en bred kulturhistorie.

Dramatikeren Bertolt Brecht er vokset op her, og finder du frem til den lille gade, Auf dem Rain, kan du besøge museet Brechthaus, som meget passende ligger i hans barndomshjem tæt på byens rislende kanal, som også er hyggelig at gå tur ved.

Jeg har dog anderledes flydende ting på programmet i dag, så jeg efterlader bagage og familie i vores hotellejlighed lige rundt om hjørnet fra Brechts hus og mødes med min veninde, som har lovet at vise mig, hvor jeg finder byens bedste øl.

Det gør jeg ifølge hende på baren FrauGruber, hvor der er rock’n’roll-stemning og specialbryg skænket til perfektion.

Efter den første tår er jeg solgt, og boede jeg i nærheden, ville det helt sikkert blive mit stamsted. Efter et par omgange begynder de tomme maver at brokke sig. 

Den udfordring løser vi med en vellavet dönerkebab fra Melek i gågaden, og så slentrer vi ellers videre rundt i centrum, der både rummer flotte kirker, små stuber i klassisk bayersk stil og noget så eksotisk som en Stadtstrand – altså en lille, kunstig sandstrand midt på byens Königsplatz. 

Aftenen sluttes på Neruda Kultur Café, hvor der er jam-session, håndbajere og helt igennem gode vibes på plakaten.

Har du en hobbymusiker gemt i maven, kan du roligt slå dig løs her.

Men jeg advarer – bliver du lige så fanget af stemningen, som jeg gjorde, kan det være svært at komme i seng i fornuftig roadtrip-tid.

Coverbillede: Gabriel Cernei

Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 13. juni 2026.

Ønsker du mere inspiration til din næste kør selv-ferie? Find flere artikler her