Mange danskere kender Berlin, men de kommer sjældent uden for centrum. Det er der råd for: 20 minutter med tog eller sporvogn fra Alexanderplatz og du er i den ukendte bydel Marzahn.
Jeg har længe gerne villet besøge den store bydel Marzahn i det østlige Berlin. Det eneste, jeg ved, er, at det er en bydel fyldt med højhuse fra DDR-tiden. I en boghandel falder jeg over en bog med titlen Marzahn mon Amour af Katja Oskamp. Den køber jeg, og så tager jeg med S-Bahn linje 7 derud.

I bogen fortæller forfatteren om de mange Marzahn-borgere, som får ordnet deres fødder i hendes fodklinik. De fortæller om deres liv i bydelen. Jeg læser om Herr Paulke, som siger: »Ved De egentlig, hvor De er? Det her er Berlins losseplads, hvor man hældte alt spildevandet ud. Så kom højhusene. Der, hvor der stadig bliver gravet ud, stinker der stadigvæk.«
Fordomme er der mange af, når man taler om Marzahn.
»’Bor du virkelig dér?’ kan folk finde på at spørge mig om,« siger den lokale bibliotekar Renate Zimmermann i telefonen, inden vi skal mødes.
Højhuse i alle farver
Jeg står af på Marzahn Station og går over en gangbro ved en stor åben plads til East Gate Center. Overalt ser jeg højhuse i gule, blå og hvide farver. Her er meget lyst og åbent. En bred sti fører igennem et stort boligområde langs Marzahner Promenade. Undervejs passerer jeg supermarkeder, tøjforretninger, en bank, falafel- og pizzasteder. Mange børn leger ude i solen, en stor del af dem er fra indvandrerfamilier. Et par vægmalerier med blomstermotiver fra DDR-tiden, malet af Walther Womacka, lyser op mellem højhusene. Det er den samme maler, som har udsmykket facaden på Lærernes Hus på Alexanderplatz.

På endnu en stor åben plads, opkaldt efter den jødiske forfatter Viktor Klemperer, finder jeg Freizeitforum Marzahn. Det er et imødekommende byggeri med svømmehal, ungdomsklub, bowling og et stort bibliotek.
Her har jeg en aftale med Renate Zimmermann. Hun har boet i Marzahn siden murens fald for 35 år siden og har på nærmeste hold fulgt historiens gang i kvarteret.
»Da muren faldt, boede her mange mennesker fra alle sociale lag og især mange børnefamilier. Efter 1989 kom arbejdsløsheden, og flere af de mere veluddannede og velhavende beboere flyttede, og den sociale balance tippede. Bydelen fik et dårligt image som et sted med vold og nynazister. Nu er her ungdomsklubber og mange tilbud, men de nye beboere er mest indvandrere og flygtninge, fordi de kan betale for at bo her.«
Der er meget liv i Marzahn, og Renate Zimmermann føler sig ikke utryg i kvarteret.
»Det kan godt være, de forskellige befolkningsgrupper lever i hver sin boble, men det her er faktisk et rigtigt multikulturelt kvarter,« siger hun, mens vi går rundt i kulturhuset, hvor mange indvandrerfamilier kommer og tilbringer tid.

Renate Zimmermann er blevet boende. Hun løber tit til arbejde gennem et af de mange grønne anlæg og nyder de mange kulturtilbud og den gode plads, der er mellem højhusene. I naboejendommen ligger en af bydelens mest kendte udsigtspunkter Skywalk, hvorfra der er en enestående udsigt ind til Berlins centrum.
En kærlighedserklæring til Marzahn
Det var den danske fotograf Asger Hunov, som satte mig i forbindelse med Renate Zimmermann. Hunov blev træt af at cykle rundt i alle de velkendte berlinerkvarterer, så han vendte cyklen den anden vej og havnede i Marzahn.
Han blev fascineret af de farvestrålende højhuse og de mange forskellige typer, der bor i bydelen. Han endte med at skrive en fotobog på tysk om Marzahn og beboerne derude.
»Jeg ville gerne give en stemme til det kvarter, hvor mange berlinere aldrig har været.«

Nede på gaden slentrer jeg rundt og møder en ældre dame med rollator. Hun bor i en af de store gulbrune ejendomme:
»Jeg har boet her siden 1973 og har en god lejlighed, men vi er ikke mange tilbage fra den tid, og de fleste i min opgang er nu udlændinge,« fortæller Maria Scholz, som ikke vil fotograferes forfra.
Jeg stopper et par kvinder med en klapvogn. Moderen til barnet hedder Laura Akcay, er tysk født, men gift med en tyrker.
»Her er fint at bo, her er mange børn, og vi kan betale huslejen – det er jo øst.«
Marzahn var en af DDR-statens stoltheder. På få år lykkedes det i 1970 at banke en bydel op med plads til 250.000 mennesker på en gammel sump. Moderne lejligheder bygget i Plattenbau-stil med fjernvarme, affaldsskakte og elevatorer. Folk fra Prenzlauer Berg og Kreuzberg i Berlin rykkede i stor stil ud til det nye og friske Berlin og væk fra de gammeldags lejligheder med WC på bagtrappen, brunkulsvarme og fugtige baggårde. Her var skoler og sportsanlæg og grønne anlæg. Udtrykket Plattenbau kom sig af, at hele byggeriet var opført med støbte betonelementer. Det blev det største område med Plattenbau i DDR, og der var og er stadig meget Plattenbau i hele det østlige Tyskland.

Midt mellem alle de farvestrålende højhuse ligger stadig nogle huse fra før krigens tid i Alt Marzahn. Her er brostensbelagte gader, en kirke, en mølle og et lille museum med billeder fra dengang. Men Alt Marzahn er kun en kuriositet i det moderne kvarter, som nu er i gang med at genopfinde sig selv som et grønt og multikulturelt kvarter.
Verdens haver nu med svævebane
Det grønne fylder meget i beboernes bevidsthed og med god grund. For i Marzahn ligger en af hele Berlins mest interessante parker, Gärten der Welt – verdens haver. Det er en gigantisk park, som består af forskellige haver, hvor der er planter fra hele verden. Her finder vi for eksempel en engelsk have, en islamisk have, en japansk have og en jødisk have.
Parken blev anlagt tilbage i DDR-tiden i 1987 i forbindelse med en stor haveudstilling, og senere, i 2017, blev der på ny afholdt en udstilling, og haven blev udvidet med mange nye elementer som en labyrint, en vandlegeplads og en svævebane.
Gärten der Welt er meget mere end en udvidet Botanisk Have og har over en million gæster om året. Her er alverdens muligheder for at lege og spille, der er også en bobslædebane, som suser ned gennem alt det grønne på skrænterne op til det kunstige bjerg, og så er der koncerter og kunstudstillinger plus en glimrende restaurant.

Tværs gennem parken sejler svævebanen, som også har et stop på toppen af det lille bjerg, Wolkenhain. Her kan man gå op til en udsigtsplatform, hvorfra man har et fint overblik over hele bydelen Marzahn til den ene side og nabobydelen Hellersdorf til den anden side.
Turistkontoret i haven står bag nogle alternative oplevelser i Marzahn. Hvad med for eksempel at tage på et kort fotokursus gennem bydelen kun for kvinder. Turen arrangeres af fotografen Alina Rudyu, som efter sigende skullevisenye perspektiver på kvarteret på sin romantiske Plattenbau-tur. »Deltagerne vil opdage et ukendt og fascinerende Berlin,« står der i salgsteksten.
Hvis jeg var en kvinde ville jeg tage med på den halvanden times lange tur og både lære om at fotografere og få nye perspektiver på det moderne storbyliv.
Jeg nøjes med at se udstillingen Plattensammlungen på turistkontoret, inden jeg tager sporvogn M6 tilbage til det velkendte Berlin.
FAKTA
Mere om Marzahn
S-Bahn 7 i retning af Ahrensfelde går ud til Marzahn S-Bahn station.
Sporvogn M6 fra Alexanderplatz kører ud ad Landsberger Allee og stopper ved Marzahn S-Bahn station.
For at komme til Gärten der Welt kan man tage U-Bahn 5 i retning af Hönov til Kienberg.
gaertenderwelt.de
Gratis fotowalks kan bookes på dein-marzahn-hellersdorf.berlin. Skriv “fotowalks” i søgefeltet.
Et gratis besøg på Skywalk, hvorfra udsigten over Berlin er enestående, kan bestilles på zkb@degewo.de
Katja Oskamps bog: ”Marzahn – mon amour” er netop filmatiseret som en tv-serie og kan ses på den tyske tv-station ARD.
Denne artikel blev første gang bragt i FRI den 3. maj 2025.
Ønsker du mere inspiration til din ferie i Tyskland? Find flere artikler her

